[ Solen i Vandbæreren i 27° i opposition til Månen i Løven i 27°, 16. februar kl. 17.55 ] • Denne Fuldmåne danner kun to aspekter (hvis vi ser bort fra en svag sekstil til dværgplaneterne Eris i 23° i Vædderen & en trigon til Haumea i 29° i Vægten). Det ene er en inkonjunktion til Pluto, der står eksakt i 27° i Stenbukken & det andet er en næsten eksakt storkvadrat til begge Måneknuderne i hhv 26° i Tyren & Skorpionen. • Når Pluto aktiverer Månen beder han os altid om at skrælle lag af — jo stærkere & mere udfordrende aspektet er, desto voldsommere kan det føles. Tør vi ikke overgive os til hans dybe, transformerende & til tider sønderrivende skaberkraft, kan udfaldet opleves som store & vidtrækkende kontrolbehov, der oftest vil udmønte sig i angst, fordi det ønskede niveau af (selv)beherskelse ikke kan fastholdes. Derfor er Pluto en planet, der både kan føles som det ultimative livsbekræftende & vidunderlige nye, spirende liv, ligesom han kan føles som den totale destruktion & død. Tør man derimod at smide sine hamme & tidligere masker, er der kun livet i sin reneste & friskeste form tilbage — hvilket faktisk forstærkes af Haumea (hvad giver vi liv) & Eris (hvordan står vi renest, klarest, ærligst uden alt det overflødige). • At denne Fuldmåne næsten står eksakt med Måneknudeaksen, der for en måned siden skiftede ind i Tyren (Nordknuden) & Skorpionen (Sydknuden), peger os i retning af et dybt udviklingspotentiale, der følger […]