} Fuldmåne • i • Løven {
[ Solen i 16° i Vandbæreren i opposition til Månen i 16° i Løven, 5. februar kl. 19.28 ]
• For 14 dage siden havde vi en Super Nymåne i Vandbæreren & i aften kl. 19.28 kulminerer denne Månecyklus’ energi i en Mikro Fuldmåne i Løven. Pendulet svinger & Månen der stod så tæt på for 14 dage siden, står nu meget langt væk.
• Når Solen synker her til aften stiger Månen altså simultant. I har sikkert den senest uge set Månen stige på himlen før Solen var gået ned & det skifter altså i aften, hvorefter Månen først vil rejse sig efter solnedgang.
• Denne Fuldmåne minder os om, at vi altid er en fri aktør. Vi kan handle på Fuldmånens energi ubevidst (ud fra vores mønstre) eller med intention (med vores mønstre for øje) — om vi bevidst anvender energien & accepterer, hvor den leder os hen, eller om vi ubevidst lader os kaste rundt af den eller stadigt modsætter os den.
• Uranus danner kvadratur til Solen & Månen og viser os, at fortidige tilgange & fortællinger ikke længere er farbar vej. Han udfordrer os til at bryde fri, både af vores blokeringer, mindreværd & lign, men også af egoets opblæste idéer & et navlepillende selvfokus. Hvordan kan vi både være autentiske, frie & samarbejde ligeværdigt med alle?
• Fuldmånen handler om at turde stå i gruppen, i det kollektive & stadig være tro imod sin egen sandhed. Men også ikke at lade sig rive med af drama & barnlige følelser eller bilde sig ind, at man er *andet* end de andre. Ganske vidst er vi alle er unikke, men samtidig er ingen af os specielle. Det er virkelig et essentielt mantra at have for øje når vi arbejder med denne akse i Dyrekredsen.
• Det er en lidt svær Fuldmåne at navigere i, både pga Uranus’ store frihedstrang, men også fordi Månen er udfordret af Saturn, der beder os blive vokse & tage ansvar for os selv. Hans restriktive & modnende energi kan give os følelser af fangenskab, forhindringer eller hæmninger, der kan være svære at håndtere. Men oftest vil en moden, accepterende & ansvarsbevidst tilgang være løsningen.
• Oveni det står Mars & Venus i kvadrat & har svært ved at blive enige om, hvordan vi skal opnå vores drømme eller i det hele taget bare stå op for os selv på en god måde. Der kan være meget passion, lyst, kærlighedsgnist, konflikt & drama (eller det hele på én gang) under dette aspekt & det kan både komme til udtryk i vores nære relationer eller internt i os selv. Hvis behov eller vilje skal respekteres, hvis de er modsatrettede eller direkte i konflikt? Hvilken impuls skal vi så lystre? Skal vi nyde eller handle, overgive os eller slås? Skal vi acceptere eller forvandle? Være taknemmelige eller vrede? Alt er ok, så længe vi tør prøve noget andet, end vi plejer, & tillade os selv at undersøge nye veje & muligheder. Friheden i sin reneste form består i at gøre noget anderledes, end vi er vant til, men samtidig ikke vælge noget fra pga frygt eller diskomfort.
• Tilsvarende optræder potentialet for en næsten alkymistisk renselse, hvis vi tør amalgamere (sammensmelte Løven & Vandbærerens energier til en højere enhed). Uranus’ pludselige skift & frihedstrang kan gøre os frække, uforudsigelige & uforskammede, men samtidig give os mod til at være dem vi er — & stå ved det 😉
• Og selvom vi oplever en udfordrende numerologi kombineret med Uranus’ (til tider) lidt svære energi, så er der positive, indsigtsrige aspekter til Merkur fra intuitionen, indsigterne & fantasiens + opfindelserne, nyskabelserne & fremtidens planter.
• Som med så meget andet her i livet, handler Fuldmåner om balance. Så hold tungen lige i munden; friheden ligger på den anden side & stor healing & gennembrud kan komme med denne Måne. Især hvis vi husker at være taknemmelige for alt hvad vi er & alt, hvad vi har. Det er en af de fineste energier, vi kan møde livet med, & en af dem, der gør os allermest tilfredse med tilværelsen, hvad end den så bringer os lige netop nu.
..
..
Billede 1) er af en Illustration til Julius Zeyer’s Vysehrad (1880) af Artus Scheiner (1863-1938). Note: “Julius Zeyer (Czech, 1841-1901) was a writer, poet and playwright. His prose and poems convey a sense of restlessness, nostalgy, mysticism and gloominess, generally featuring tragic endings. The poems in his 1880 epic Vysehrad were inspired by old Czech myths.“
Billede 2) Hilma af Klint: Anna Cassel, Series 1, No. 1. 10 March, 1913.
Billede 3) Hilma af Klint: The Primordial Chaos, No. 13, 1906-7.
Billede 4) Hans Makart (1840 – 1884): The victory of light over darkness (1883-1884).
Billede 5)
Billede 6) af Richard Müller & hedder “Fuchs im Hühnerhof (Der Hühnerdieb)”, 1926.
Billede 7) “The Martyr of the Solway”, 1871 af Sir John Everett Millais (1829-1896).
.