} Fuldmåne • i • Skorpionen {

Tyren & Skorpionen — Værdierne & ressourcernes akse, hvor det reelle & sande er i fokus; for Tyren er det, det kropslige, konkrete, fysiske i materien & for Skorpionen er det den mystiske, skjulte, dybereliggende sandhed bag livet & hele eksistensen.
• Som jeg skrev i går ønsker denne Fuldmåne at belyse vores dybeste forbindelser & transformere os igennem erkendelserne omkring disse.
Skorpionfuldmånen stod over os i dag & har bragt vores inderste (måske mest smertefulde) temaer frem, for at vi kan konfrontere vores skygger; de sider af os selv, vi hverken kan lide eller føler vi kan være bekendt.
• Så hvad har vi underkendt, ignoreret, løbet eller gemt os fra? Alt det bliver synligt nu. Vores angst, smerte & gamle mønstre & minder har for de fleste nok fået et gevaldigt genbesøg — ligesom tidligere smertefulde situationer eller forliste forhold (der har trigget vores grundtemaer) nok har rumsteret i vores drømme de seneste døgn & selvom Fuldmånen er kulmineret nu, vil hendes temaer være aktive de kommende 14 dage, så det giver mening at tage sig tid til at undersøge dem.
• Skorpionens energi handler om at afdække det skjulte (underbevidstheden), konfrontere tabu, det ukomfortable & det socialt uacceptable. Denne Fuldmåne ønsker, at vi må være rå & ærlige overfor os selv, så vi ikke længere behøver lade os styre ubevidst af vores frygt, normer eller skam.
• Der hvor vi giver magten væk til autoriteter, normer, skygger eller andre mennesker & føler os forkerte, som ofre eller uelskelige — det er dér, hvor vi disse dage skal kigge hen. Skorpionen ønsker at vi skræller vores forstillede & høflige miner af, og ser os selv for hvem & hvad vi i virkeligheden er, så vi ikke længere behøver give vores energi væk & være slave af “dem” vi giver den til (om det så er andre mennesker, institutioner eller offerhistorier, mm, vil variere).
• Skorpionfuldmånen vil i dybden, gennemtrænge alle vores beskyttelseslag & de overlevelsesmekanismer, vi engang opfandt, som vi stadig lever under. Hun ønsker at vi skal krænge os åbne & smelte sammen, dele vores ressourcer, følelser & eksistens med andre. Det er også her den seksuelle energi ligger & den rå, magiske sammensmeltning, der kan skabe nyt liv. Der ligger med andre ord en stor skaberkraft i at slippe ego’ets skrøbelige Jeg & overgive sig til sameksistensen & sam-skabelsen i det inkluderende, grænseløse Vi.
• Den inderlighed, intimitet & sårbarhed vi møder, når vi for alvor overgiver os (som er Skorpionen i sin modigste & højeste form), smelter al tvivl, usikkerhed & forurettelse bort. At smide gamle skaller, overbevisninger & mønstre, at lade sig rense, ved at gå igennem sine dybeste traumer, er Skorpionens vej. At belyse de mørkeste sider af vores (dyriske) væsen & konfrontere vores dybeste sandhed igennem verdens kaos, for at ryste os i vores grundvold, så vi husker, hvorfor vi er her & hvad der er os allerdyrebarest, er temaerne. Jo mere vi kan se os selv, sandheden & frygten i øjnene, desto mere frihed, kreativitet & skaberkraft har vi at vinde. (At trodse frygten for, fx, at blive fordømt & udstødt er en oplagt øvelse disse dage & derfor vil det, at dele skam, angst eller skyld med en nær, være en god øvelse i tillid & overgivelse, der med al sandsynligvis vil vise sig, at være en ganske healende oplevelse for os, der både vil bringe os tættere på os selv & den anden.)
• Skorpionen er intens og transformerende – den flytter energi fra et sted til et andet. Intet forbliver uberørt, når dens sensitive, ekstremt observante, clairvoyante fornemmelser sætter ind og spidder sandheden; med Fuldmånen i Skorpionen går vi direkte til kernen – gennem det ubevidste – for Pluto (Skorpionens hersker)s energi skåner ingen løgn. Skorpionen handler udfra sit instinkt, og det er yderst veludviklet! Alt dette lyder måske en anelse dramatisk – og det er også sandt, at med Skorpionen er intet bare den dagligs trummerum. Her er der drama og dybe følelser… Som kan virke lidt kontraintuitivt i fht Tyrens sæson, der indgyder os til at slappe af, være private og åbne os for livet igennem sansningen. Der er dog egentlig ikke en konflikt imellem disse to, da Skorpionens intense jagt efter den dybeste sandhed om vores eksistens hænger uløseligt sammen med den helt umiddelbare, uskyldige autentiske nydelse, Tyrens sanselighed i sin reneste form, skaber i os.
• Efter den spændingsfyldte Nymåne i Tyren for 14 dage siden, bliver vi nu bedt om at træde ud af stagnationen (vi oplevede under den med Solen/Månens kvadrat til Saturn), vores besiddertrang, forbitrelse, stædighed, jalousi, grådighed & ødselhed. Denne Fuldmåne kalder os til en dybdegående transformation af vores inderste lidelser & idealer. Denne forvandling vil igangsætte et skred af vores værdier, der vil lette intensiteten fra den forudgående måned & blive yderligere dynamisk i Tvillingens sæson, som vi bevæger os ind i om 2 uger.
• Vi har med andre ord mulighed for med de harmoniske aspekter under denne Skorpionfuldmåne, at ease ind i de forandringer, vi er nødt til at byde velkommen. Visse skyggesider vil blive aktiveret – især dem, der handler om kontrol og (af)magt – men med denne Måne får vi muligheden for at overskrive vores frygt, bitterhed & angst; gå direkte til stålet og konfrontere disse negative mønstre, så vi kan se os selv klart og tydeligt.
• Tyrens sæson handler om at opbygge og pleje vores selvværd & selvfølelse og Skorpionmånen giver os et kig ind bag usikkerheden; vi får mulighed for at afprøve det vi i al hemmelighed gik & byggede på i en kontekst med andre – ude i verden. Men! Du er nødt til at smide dit rygskjold! Her er det Skorpionens sårbare hjertemod, der efterlyses – ikke dens glatte, pansrede overflade. Ingen manipulatorisk ’mind control’ hjælper os her, her er vi nødt til at stå helt nøgne og rå – i ærligheden og kærlighedens navn og kigge på os selv – uden at dømme!
• En anden energi, der er i højsædet nu, er Tilgivelse, hele datoens numerologi peger i retning af Neptuns intuitive, indsigtsfulde, fredelige & kærlige tal, 7. Vi har den 7. maj & datoen (7 + 5 + 2 + 0 + 2 + 0) giver 16, der også reduceres til 7. Her har vi dybe indsigter igennem transformation & det at give slip på de yderverdslige omstændigheder (det bliver næsten ikke mere Pluto & Neptun i skøn harmoni). Yderligere står Merkur, Solen, Jupiter & Pluto alle i harmonisk aspekt til næstekærlighedens hersker & skaber dermed endnu mere fokus på vores højere idealer, kærlighed, coeksistens & fællesmenneskelighed, som 7tallet også repræsenterer. Pluto, der her d. 25. april gik retrograd i 25° i Stenbukken viser os, at hans rejse baglæns dybt ned igennem vores dybeste psyke yderligere forstærker processen & for at det ikke skal være løgn, har den observante læser selvfølgelig allerede set, at 25 selvfølgelig også reduceres til 7 (2+5). Alt dette hjælper os yderligere med at slippe alt det gamle, vi har båret rundt på, nag over eller følt skyld omkring — & hjælper os med at iagttage verden på ny uden at vurdere, fordømme eller domsfælde.
• Når Tyre/Skorpion-aksen er balanceret oplever vi højt selvværd og stor selvtillid; vi kender vores værdi og mestrer vores følelser og indre liv – og dette giver en indre fred; vi behøver ikke længere bedrage os selv eller andre, vi behøver ikke længere floromvinde vores skrækkelige, dybe kløfter med tåge og mystik; vi kan med Skorpionmånens hjælp stirre direkte ned i afgrunden; der nu er helt transparent og krystalklar og se alle vores sider – de flatterende såvel som de mindre flatterende og tilgive os selv for blot at være mennesker! Vi er rede til at afdække sandheden & komme til bunds i vores traumer og smerte (og det er heldigvis det, skorpionen gør bedst; healing igennem smerte og genfødsel igennem følelsesmæssig transformation!) og frygt ej, Skorpionens transformative kræfter vokser i takt med den intensitet den udsættes for, så vi skal nok komme hele igennem.
• Vi må være modige og træde ud i lyset; dele vores følelser og tanker; træde ind i det ukendte. Uranus har selvfølgelig også en finger med i spillet, da han og Venus har slået pjalterne sammen netop i dag; og når han er indblandet er vi nødt til at acceptere omvæltninger; Hvis du kaster dig ud i det; helt ærligt og åbent, er det du vinder verden! Der er åbent; højnet intimitet og mulighed for at vise vores sande selv og stå i den sårbarhed. Pga det positive Mars/Venus aspekt er der også rige muligheder for at dele denne ellers ret private fuldmåne med andre mennesker! Vi bevæger os ind i fire ugers konstant transformation, hvor vi bliver bedt om at heale, rydde ud, frigive, balancere og modificere vores indre. Lad os træde ind i vores selvværd først og dernæst ind i den positive selvbeherskelse.

Så hvad betyder alt det her så for dig i dit liv?
• Først må vi gøre os klart: hvor føler vi os mest udsatte og sårbare lige nu? Hvad frygter vi? Vores inderste sandhed? Realiteterne? Vores økonomi? Venskaber? Familieliv? Kærlighed? Vores kald? Arbejdsplads? Livsformål? Skyggesider? Hvad end der forstyrrer dig, har det noget at gøre med at træde ind i dit selvværd & din sårbarhed. For at få det fulde udbytte af denne Fuldmåne er du sandsynligvis nødt til at konfrontere nogle dybereliggende følelser og/eller have en udfordrende, intim samtale. Her gælder ingen kære mor, du må stå din indre ubehag ud & situationen igennem for at forsones med din værdighed, dine behov og på sigt – din sjælefred!
• Hvis du oplever modstand, forvirring, tvivl, angst, tristhed, bekymring eller irritation har du fat det rigtige sted — det er netop her, vi skal være modige & ærlige og se os selv — eller andre i øjnene. Hvis det virker svært eller uoverkommeligt søg introspektion i naturen, tal med støttende personer, skriv dagbog eller tag et meditativt bad (især mennesker med markante vandtegnsplaceringer vil føle sig rensede af et bad).
• Denne proces skal aktiveres (Mars) og frigives (Pluto), så vi kan genoprette vores dybe, frie, kreative energiflow. Hvis denne dybtliggende skabende kraft ikke får et naturligt udtryk, vil den vælde ud og forsøge at dominere, kontrollere og endda micromanage selv de mindste ting – så hvis du oplever kontroltab og får lyst til at genoprette jerngrebet, prøv da at læne dig ind i livet med tillid og sig: pyt. Det er ikke alt vi kan få præcis som vi havde tænkt os, vi må også overlade nogle ting til andre menneskers vurdering og kreative udtryk.
• Megen gammel, undertrykt frustration vrede er også kommet op de sidste uger (især kollektivt), og nu er det blevet tid til at smide masken & kappen og træde ind på scenen; uden undskyldning: Her er dit liv! Du er hvem du er, og du er nødt til at stå ved det! Den smerte, sorg og de blokeringer, du oplever i livet kommer af stagnerede, gamle følelser. Jo mere definerede dine grænser er, og jo mere du kan stå ved dig selv, desto større selvværd og lettelse vil du føle denne måned, så det er vigtigt at du implementerer Vægtfuldmånen (fra sidste måneds) lektie og ikke agerer dørmåtte. Nu er det blevet tid til at tage dit eget velbefindende i egne hænder og tage ansvar for dine behov og ønsker, men også for dine handlinger! Individuelt – såvel som kollektivt – er vi nødt til at tage ansvaret hjem og holde op med at bebrejde andre // vores omgivelser for vores omstændigheder! Vi må påtage os magten og ikke længere blindt forvente at vores omgivelser løser problematikkerne for os! Her er det også væsentligt at huske, at dømmer vi andre mennesker, deres adfærd & handlinger handler det oftest om os selv & vores egne skygger. Vi kan kun acceptere andre i det omfang, vi inderst inde har accepteret os selv, så jo mere tilgivelse, tillid, accept & respekt vi kan give andre, desto mere kan vi møde os selv med den samme kærlighed.
• Skorpionfuldmånen opfordrer os også til at anerkende andres intensitet og passion, uden at vi tager deres følelsesudbrud personligt. Skorpionens giftbrod kommer kun ud, når den føler sig angrebet eller truet på livet, så vid, at der er intet her i verden du skal forsvare dig imod. Du har en plads på denne jord — og du er født med en ret til den plads! Du skal ikke undskylde eller gøre dig mindre for at blive respekteret eller elsket. Du behøver aldrig forklare eller forsvare dig selv, dine følelser eller holdninger! I dag får vi muligheden for aktivt at tage et valg og fortløbende i tillid frigive fortiden, handle med blidhed & uden frygt!! Tag imod dig selv & andre — og jeres mest sårbare temaer — med den dybeste sympati & omsorg. Jo blidere & mere i accept vi kan være omkring disse emner, desto lettere vil vi have ved at forløse dem.
• Har du læst så langt her, har du truffet dit valg om at vokse! TILLYKKE og velkommen til den nye dig! Smid din gamle bagage; om det så er parforhold, barndomstraumer, idéer om livet, forventninger, gamle drømme og karriereønsker, du er vokset fra spiller ingen rolle; åben dig op, lad det bløde; undersøg hvad du er gjort af. Smid alt du ikke kan bruge længere og spred dine vinger og flyv! Skorpionen er i sin højere form fremstillet som en Ørn. 2020 er et massivt, tilgivende & kærligt år, der ønsker at sætte alt på spidsen, rydde gevaldigt op & vise os, hvad der i sandhed betyder noget for os her på jorden; fællesskab & kærlighed. Tør vi åbne os op i sårbarhed & samarbejde, er der ingen grænser for, hvad vi kan opnå sammen.
..
..
Billede 1) er af Cipriano Mannucci & hedder “Towards the light”, 1910.
Billede 2) er af Edward Okun & bærer titlen “Four Strings of the Violin”, 1914.
Billede 3) er selvfølgelig en oversigt over klimax for Fuldmånen tidligere i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *