} Fra • Tvillinge-tå • til • Krabbeklo {
[ Tvillingens sidste grad & noget om angst, d. 19. juni kl. 21.28 — 20. juni kl. 22.37 ] • De seneste mange, mange dage, har været så ekstremt intense. Mars i begyndelsen af Tyren har stået i kvadrat til Pluto i begyndelsen af Vandbæreren — & dannet opposition til den mindre kendte dværgplanet Haumea, opkalt efter en Hawaiiansk frugtbarhedsgudinde, der viser os noget omkring dybden af vores egen psyke; hvordan vores oplevelser former vores virkelighed & hvordan vi beriger & skaber i verden omkring os ved at give *noget bestemt* liv. Haumea er en frugtbarhedsgudinde; ligeså potent og voldsom som magmaen i jordens indre; men også lige så frodig; overalt fra hendes krop vokser, nej måske snarere vælder livet frem, op ud & vækster. I det hårde T-kors med krigens gud, i et noget uvant habitat, nemlig hans elskerinde Venus’ frugtbare rolige haver; men underverdens hersker i Vandbærerens kolde, komplekse & distancerede vidensplads, man til tider kan forveksle med et elfensbenstårn, der presses af både livets dybere princip, Haumea i den mystiske & uudgrundelige Skorpion, hvor livet for alvor spirer frem af mørkets død, rædsel & råd, ja, der bliver vi virkelig udfordrede på vores evne til at fokusere på de opbyggende aspekter af livet & ikke blot at give krig, sorg, vrede & død mere liv, men derimod tage alt det tabte & mobilisere en større kollektiv vilje til at transformere. Både os selv & vores omgivelser. Både vores egne faste overbevisninger; lyst, instinkt, opfattelse, kultur, natur, videnskab […]