} Forklaring : Hvad • er • R e t r o g r a d ? {

• Hvad vil det sige, når en planet er Retrograd & hvad betyder det egentlig for os her på Jorden?
Retrograd er, når en planet bevæger sig i et andet tempo rundt om Solen end Jorden, og derfor set på himmelen fra vores blå klode, ser ud som om den først går frem, derefter baglæns & så frem igen. Det der sker fysisk er, at Jorden overhaler planeten på sin bane rundt om Solen, hvilket får planeten til at se ud som om den går baglæns.
• Astrologisk betyder retrograd altid — ligegyldigt hvilken planet det drejer sig om — at vi skal “gå baglæns” igennem en tidsperiode; en følelse eller en oplevelse, vi allerede har haft, og “genopleve” den. Se hændelsen med nye øjne, fra en ny vinkel, kunne man sige. Et billede på situationen kunne være, at vi har gået af en sti i skoven i snevejr & nu bliver bedt om forsigtigt at gå baglæns i vores egne fodspor for at se det hele én gang til, fra den baglæns vinkel.
• Alt efter om det er en retrograd planet i dit fødselshoroskop eller en transit på den nuværende himmel vi oplever, skal de fortolkes forskelligt & i deres henholdsvise kontekst. Derfor er de ting jeg skriver i Astrologisk Vejrudsigt ikke nødvendigvis den måde din personlige Merkur eller Jupiter Retrograd fx skal forstås.
• Når det så er sagt, deler disse to positioner to ting:
1) Det ene er, at retrograd betyder at noget bliver set fra en anden vinkel, end vi “sædvanligvis” ser det. Bemærk at ordet sædvanligvis er tvetydigt, da vores idé om det normale altid skal forstås som en kunstig eller opdigtet afgrænsning & at normalitet afhænger af kontekst og overbevisninger.
2) Den anden ting er, at vi retter den pågældende planets energi fra at være udadvendt til at være indadvendt. Så hvis det er Jupiter, flytter Jupiter Rx sin styrke fra ydre ekspansion til indre ekspansion — eller mangel på ekspansion alt efter, hvad han er i kontakt med. (Og der er selvfølgelig ingen af disse tilfælde, der er skåret i sten; vi kan netop arbejde med vores horoskoper, udvikle os & transformere potentielle blokeringer eller udfordringer, her i blandt også en Jupiter, der fx “modarbejder” ekspansion.)
• Vi har netop været igennem en særlig retrograd-tung periode her hen over sommeren, hvor Venus, Jupiter, Saturn, Neptun, Pluto, Mars & Uranus alle er/har været retrograd. Det er noget af det, jeg har kaldt Retrogradsæson, da mange af de ydre planeters retrograd også handler om fællesmenneskelig- eller generations-karma, som vi kollektivt rydder ud i.
• Almindeligvis er den planet, hvis retrograd får mest opmærksomhed, Merkur, der da også er den hyppigste, der er retrograd 3 x årligt — & dernæst Mars & Venus, da de bevæger sig hurtigt rundt i horoskopet & dermed bestemmer dagenes stemninger & energier (og tillige har sjældne & dybe retrograder, der påvirker vores sociale liv direkte).
• Personligt synes jeg det er en smule synd, at de ydre planeter ikke får nær så meget opmærksomhed, da der kan ligge nogle fantastiske indsigter i dem. Men selvfølgelig kræver det, at man er villig til at kigge dybt ned i sine egne afgrunde, ubevidste mønstre & familiestrukturer for at hitte ud af, hvad det er der er blevet gemt dernede… og det kan selvfølgelig godt være lidt skræmmende (engang imellem, om ikke andet).
• Merkur retrograd slutter i morgen kl 18.50 & det er ret heldigt, hvis man gerne vil underskrive en kontrakt på sit nye hus eller opsige det der job, man er dødsens træt af.
• Mange tror, at retrograd er en forbandelse, der handler om bøvl, miskommunikation & forsinkelser. Jeg ser det dog mere som en besked om, at vi skal tage den lidt mere med ro; slå koldt vand i blodet og overgive os til at floderne for en periode løber baglæns. Nøglen er, at når en retrograd rammer, handler det om ikke at ville gøre det hele på én gang, men affinde sig med, at Ting Tager Tid. Det er først hvis vi ikke lytter til fx Merkurs indadvendte hvisken, at hans trickster-energi rammer os under en retrograd. Så hvis tingene har drillet dig under denne Merkur Rx tyder det på, at du ikke har givet nok slip & ladet din intuition guide dig. Irriterende, men heldigvis let at forstå. Det betyder bla. at vi er nødt til at overgive os til, at ting måske klumper sig sammen, lader vente på sig, etc. Det mindst gavnlige man kan gøre under en retrograd (især blandt Merkur, Venus & Mars) er at lades som om, alt er ved det sædvanlige. Det er det ikke, og det er netop en af gaverne ved det. Der kommer en masse erkendelser til os under en retrograd & vi er derfor nødt til at sætte farten ned og lytte for at kunne modtage disse beskeder.
• Mit råd er, at man forsøger at nyde alle de forskelligartede energier, der kommer op under en retrograd; især den massive baglæns energi, vi har oplevet den sidste måneds tid, & anser det hele for en lærerig tur på livets skolebænk.
• Der er mange af os, der har lyst til at give os i kast med nye udfordringer efter sommerens Formørkelsessæson — og det skyldes netop de idéer & erkendelser, der var været til vores rådighed de sidste 28 dage.
• Rigtig god aften & sidste dag i Merkur retrograds energi.
Ps. hans skyggeperiode ophører først d. 19 november, så for nogle vil der komme nye erkendelser op helt frem dertil!
..
..
Billedtekst: Astronomical clock. 19th-century diagram of the dial-plate of an astronomical clock, showing the daily motions of the Sun, Moon and stars. The outer ring gives the hours of the day in Roman numerals. Next is the approximately 29.5 days of the lunar cycle. Two pointers are labelled with the Sun and Moon, and rings show the twelve months and signs of the zodiac. At centre around the Earth are the ecliptic, horizon, equinoctial, tropic of Cancer, and tropic of Capricorn. Diagram from ‘The Works of James Ferguson, F.R.S.’ (1823) containing works by Scottish astronomer and instrument maker James Ferguson (1710-1776).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *