} Fiskepåvirkning {

[ 3. kvartal Måne i 11° i Fisken, 2. juni kl. 09.23 // Jupiter i 1° i Fisken // Neptun i 23° i Fisken ]

• Denne uge har været virkelig intens… om det “blot” er fordi vi har en meget potent formørkelsessæson hængende over os eller om det er Mars i opposition til Pluto, der kulminerer 5. juni & som forstærker alt, kan være svært at skille ad. Men vi er i hvert fald i vores føleler kollektivt & det forstærkes kun af Venus, der til eftermiddag skifter ind i Krebsens brusende følelsestegn, hvor hun langsomt lægger an til at indhente Mars.

• Mange vil føle sig særligt påvirkede disse dage & her kan 3. Kvartals Månen i Fiskene spille en rolle. Vi er i dag halvvejs mellem sidste uges Måneformørkelse i den visionære & nonchelante Skytte & den kommende uges Solformørkelse i den nysgerrige & drilske Tvilling. Formørkelsessæsonen står med andre ord på sit højeste & sikke en susen; der er travlt, næsten tumultaisk på øverste etage! Merkur er også retrograd (sammen med Saturn & Pluto) & tilføjer et godt mix af gamle tanker, følelser, overbevisninger & mennesker samt oplevelser fra fortiden, der kan komme & blande sig. Især de tungere følelser, der kommer af hidtil ubevidste/underbevidste emner, vil blive hvirvlet op fra dybet & tage form for øjnene af os.

• Når vi oplever halvmånerne står vi typisk i en krise imellem kulmination & frigivelse/spiring. Det kan være her, hvor vi afvikler festen, erfaringen, eksamen eller projektet. Krisen kan være ydre som en slags implosion af det oplevede, en sorg eller en skuffelse.

• Når 3. kvartal Månen står i Fiskene er afslutnings/afskeds/døds-temaet særligt aktivt & det skyldes at Fisken er det sidste tegn i Dyrekredsen & dermed også det sidste skridt inden den hinsides verden. Fisken er på én gang det lidt naive, romantiske & drømmende tegn, men er samtidig også i forbindelse med vores naturs dybeste sandheder; dem skorpionen kun drømmer om at penetrere med sit sind, dissekere, analysere & forstå. Fisken opererer imidlertid på et helt andet plan: det åndelige. Fisken behøver ikke forstå eller vide. For dem er det nok at mærke; at have en følelse, fornemmelse eller en tro. For dem er det ok at være i tvivl, usikker eller uvidende. For vi kan jo alligevel ikke forstår eller sammenholde hele universets hemmeligheder, så hvorfor spilde tiden med at prøve, når man kan drømme, sanse & skabe?

• Denne proces kan være tung for nogle, men ganske forløsende eller kreativ for andre. Månecyklussen går på held & vi frigiver dermed ikke kun lys & men også Måneseglet aftager i størrelse & derfor også energi. Føler man en tiltagende afmatning er det den aftagende Måne, der langsomt smider skal for skal, maske for maske — en slag begyndelse på enden i Solformørkelsen d. 10. juni.

• I Fiskenes spirituelle, åndelige tegn for klarsyn, kærlighed & idealer, kan vi pga den dybe følsomhed & særligt sensitive indlevelsesevne let blive overmandet af verdens lidelse & tristhed — især under Månefasen imellem de to formørkelser. Det vi erkendte under FuldMåne-formørkelsen, skal nu for alvor tages ind & transformeres under Solformørkelsen/Nymånen. Derfor vil denne 3. kvartal Måne føles som særlig intens oprydning — & det er den i og for sig også! Så er der noget tyngde du den kommende uge kan slippe? Noget sorg, uretfærdighed, umenneskelighed, smerte? Det kan ligeså vel være den kollektive stemning som vores eget vi mærker & derfor kan man være med til at heale ind i det kollektive ved at lytte til sine behov & følelser netop nu. Fisken er ligesom Vandbæreren et meget humant & humanitært optaget tegn, derfor hører støtteorganisationer som Røde Kors fx også til dens domæne.

• Denne Måne opmuntrer os til sammen med Merkur Rx at evaluere vores liv; hvad er udtjent, hvad er afsluttet & hvordan ser det store billede egentlig ud? Fisken (& Venus i Krebsen) ber os om at føle vores følelser & ikke være bange for dem. Ikke være bange for smerten, sorgen, ulykkeligheden, mismodet & hvad der ellers eksisterer derned i dybet. Alle disse følelser er dynamiske ligesom havet. De skal ikke fæstnes eller gemmes, de skal blot føles & slippes fri. De er på rejse igennem os — intet andet. Vi er ikke vores følelser & vores kroppe tager ikke skade af at føle dem — ligegyldigt hvor ubehagelige de føles — & så er det jo kun en fase. Følelserne transitter igennem os, som planeterne transitter hen over himlen.

• Freden vil på sigt komme, når vi har sluppet al dramaen, uroen, smerten, frustrationen & vreden. Du har tilladelse til at lade din rustning falde, slappe af & sætte dig ned. Du har tilladelse til at gi op, melde afbud & blive hjemme. Du har tilladelse til at være fri & tilladelse til at hvile dig, når du er træt & udmattet.

• Med Månen i Fiskene står både Jupiter & Neptun også for tiden — & de er sjovt nok begge Fiskenes herskere. Jupiter er den kaldæiske (gamle) hersker, mens Neptun er den moderne. Jupiter giver Fisken fryd, optimisme, glæde, kærlighed, tro & retfærdighedssans, mens Neptun giver idealer, redningsaktioner, opløste grænser, fantasi, offervilje, illusion, trylleri, indbildning, kaos, sindssyge, opløsning, offertendenser & en dybe uovervindelig næstekærlighed. Jupiter repræsenterer den mere pragmatiske del af tegnet, mens Neptun er den mere romantiske.

• Jupiter står i 1° & forstærker Solen & Månens 11° — vi får altså en slags 1.1.1.1.1-kode, der af denne ombæring ikke handler om at manifestere, men som viser os at nye begyndelser er på vej helt af sig selv. Her ønsker Jupiter for os, at når nu vi har ladet panseret falde, at vi så åbner vores hjerter op imod noget større & mere ideelt. At vi tror på menneskeheden. Siden 13. maj har han stået i Fisken & brygget på nye foranderlige vinde (som vi for alvor vil se folde sig ud til næste år, når han tilbringer næsten hele 2022 her). Overgivelse er en nøgle nu; at gå med det flow tidevandet skaber. Dertil skal nævnes at medfølelse, sympati, healing — dyb kollektiv fællesmenneskelig healing — mirakler & næstekærlighed er noget af de egenskaber Jupiter får frem i Fisken, som vi forhåbentlig vi se mere af de kommende år. At hjælpe & støtte andre er vigtigere end nogen sinde!

• Så hvad afslører Jupiter for dig? Han vil de kommende uger standse op & begynde sin årlige retrograd, men i mellemtiden vil han vise os, hvad vi tror på & hvorfor? Hans gigantiske snurren vil vise os sine ekspansionskræfter i fht at udvide vores kosmiske bevidsthed & åbne for download omkring os selv & hele menneskeheden (han står i 1°, Solens grad, der giver fokus, manifestaion & momentum). Her vil vores oplevelse af at være separeret fra det store, uendelige, skabende univers langsomt opløse sig & afsløre vores forbundethed. Langsomt vil vi glide ind i den totalte enheds gyldne & fredelige tågedis. Vores fællesskabstanke & enhedsfølelse vil vokse de kommende måneder — både i os hver især & kollektivt.

• Og sidst står Neptun i sin egne guddommelige & beskyttende 23°. 23, der er den fineste mest ophøjede & beskyttede vibration — en frekvens der matcher 2021 — nemlig en højere oktav af 5’er energien, der specifikt korresponderer med vores sind & hvordan vi processer vores tanker. Neptun vil stå rigtig længe i denne grad (helt til 24. juli) før han bevæger sig baglæns). Neptun beskyldes af nogle for udelukkende at være den store illusionist & lurendrejer. I virkeligheden er hans vision at vise os Sandheden! Måden hvorpå denne sandhed kommer til syne, kan dog være ubehagelig & derfor kan vi få lyst til at etablere en illusion, distancere os til virkeligheden eller forgøgle sandheden, fordi den pt er for smertefuld at tage ind råt. For Neptuns sandhed kan være rå, ufiltrerede beskeder om fremtiden, intuition & dybe indsigter. Vores måske begrænsede opfattelse af hvad sandhed er, kan også bringe os i problemer nu. Derfor opfordres vi til at kigge nøje på os selv & ikke lade vores tidligere rosenrøde illusioner forhindre os i at se os selv & livet klart.

• Det hele intensiveres selvfølgelig af Neptuns kvadrater til Merkur Rx (næsten aktivt under hele retrograden) & Venus, samt formærkelsessæsonen, der river op i al det vi helst ikke vil se. Der bliver i hvert fald nok at slippe, forløse, oplæse, frigive, heale & tilgive.

..
..
Billedet er af Galileo Chini (1873-1956) & hedder “Love”, 1909.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *