} F u l d m å n e • i • V a n d b æ r e r e n {

• Selvom Vandbæreren oftest er karakteriseret som det særeste stjernetegn, distanceret & decideret bange for følelser (især i diverse astro-memes), så har Vandbæreren en særlig slags kærlighed at give. En kærlighed til hele menneskeheden. En kærlighed, der minder om Fiskenes. Hvordan det? Hvordan er det tungeste, mest distancerede lufttegn relateret til det mest næstekærlige vandtegn? tænker du måske.
• Astrologien er spændende, fordi der er så mange forskellige forbindelser imellem tegnene: en af dem er, at alle tegn deler formål/ønske med begge deres nabotegn. Dvs de ønsker at bidrage med de samme resultater, men vælger forskellige metoder. Vægten & Jomfruen stræber fx begge efter perfektion. På samme måde ønsker Fiskene at alle skal elske alle som sin næste (eller som var de én), mens Vandbæreren har uendeligt med kærlighed (især den platoniske slags) til konceptet *menneske*. Vandbæreren er så uendeligt fascineret af denne sære aberace, som den så pludseligt har fået lov at leve i blandt (og endda tage bolig i denne biomekaniske robot bygget af stjernestøv & partikler af alt, hvad der nogensinde har eksisteret på denne grønne planet & som kan rejse (lineært, underforstået) igennem tiden!)
• Så Løvesæsonens overordnede kærlighedstema er bestemt aktivt! Men! Det de modstående tegn har til fælles er, at de anskuer “Det samme problem” på stik modsatte måder! Løven vil gerne elskes, ses, leve, opleve, begejstre, socialisere. Mens Vandbæreren helst vi forholde sig nøgternt, neutralt, fornuftsbetonet & rationelt, sludre med folk, men helst ikke for meget. Bevares Vandbæreren bliver også yderst begejstret. Men mest for en gammel ting, de havde opfundet, som de havde g l e m t!! Haha, hvor ofte sker det lige?!? Og selvom Vandbæreren bestemt nød den samtale, de var midt i, så har de allerede glemt den, for det her er meget mere interessant. Vandmanden elsker i øvrigt at eksperimentere. Og selvom nogle af dem kan synes at sex er lidt sært & ikke noget for dem, så er der også en del, der anser det som deres videnskabelige pligt at undersøge dette besynderlige fænomen nøje. Det må handle om noget mere end blot befrugtning…
• Kønsidentiteter, apropos er også et besynderligt konstrukt, tænker Vandbæreren. Hvad er der med det? Hvorfor skal de vælge imellem at være mand eller kvinde? De har alligevel altid været en pony, der hed Milton, inderst inde. Så på den måde er det også meget passende, at det mest eksperimenterende (sammen med Skytten) tegns fuldmåne falder sammen med Copenhagen Pride. Vandbæreren mener, at vi inderst inde alle er queer, for kærlighed handler blot om et væsen, der elsker et andet væsen — alt det ovenpå er alligevel bare attituder, vi kaster til hinanden! Inderst inde er vi alle sammen lys. Vandmanden ved, at alle mennesker har deres særheder (hvilket er vidunderligt), er unikke & på ingen måde passer ned i en form — ingen regler! Vi skal alle sammen være præcis, som vi har lyst til!
• Til trods for det elsker Vandbæreren systemer & at putte alting i kategorier, så på den måde er der også en selvmodsigelse. Man skal heller ikke tage fejl af, at trods sit luftige element, er vandbæreren et fast tegn, der også kan være ret dogmatisk (næsvist & stædigt).
• Vandbærerens motto er *Jeg ved* & det kan godt bringe dem på glatis, da andre tegn stiller sig meget skeptiske overfor den slags  galgenhumor: hvem har u-underbyggede datasæt & kan samtidig proklamere: Jamen sådan er det! “… Og hvordan kan du så vide det?” Spørger Fisken, Vædderen, Tvillingen, Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skytten & Stenbukken. Men Vandbæreren  *V E D*  det altså bare, som et slag heldigt Uranus-trylleri. Og selvom de kan være forstokkede & *i n s i s t e r e*  på deres påståede ret, så har de for det meste (irriterende nok) ret, hvilket selvfølgelig kun forstørrer deres påståelighed næste gang til stor irritation for omgivelserne.
• Denne dobbelthed; Distancen samt den enorme kærlighed; Alles frihed samt kontrær systemtænkning — er et billede på Vandbærerens besynderlige, selvmodsigende væsen. De er ganske omstillingsparate, hvis der er noget de ikke ved. Så lapper de nysgerrigt den nye viden i sig. Men anfægter du deres videnspalads & lommedata de har brugt et liv på at indsamle, så får du den kolde skulder.
• Det er også disse sider der gør, at nogle synes vandmænd er svære & ikke så lette at samarbejde med — og de fleste vandmænd vil da også helst arbejde alene på deres nyeste opfindelse eller undersøgelse i al hemmelighed, så det passer dem fint! Men hvad gør al denne Uranus energi for os i dag? (Læs med i næste opslag🙏🌕).
.
.
Billedet er en farvelagt tegning af William Blake (1757-1827): The Reunion of the Soul and the Body. Illustration er fra ‘The Grave’ af Robert Blair.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *