} F u l d m å n e • i • J o m f r u e n {

[ Supermoon Fuldmåne i Jomfruen (Solen i Fisken) 19° kl. 18.47, 9. marts ]
• Aftenens Fuldmåne i Jomfruens tegn er en af årets 2 markante Supermoons. Supermoon er en betegnelse en måne kan få, hvis den er tættere på Jorden end 362 km. Denne er 2020’s næststørste Supermoon med en afstand til Jorden på 357,4 km. Dvs at den er 14% større end en almindelig Fuldmåne & lyser ca. 30% kraftigere; den skaber et større træk i tidevandet & vil formentlig holde os mere vågne de kommende nætter end sædvanligt.
• Der har været mange begivenheder de seneste par uger, både i Verden, hvor vi overalt — langsomt, men taktfast — bliver indhentet af den berygtede Corona-Virus, hvilket er interessant (set med astrologiske briller), da Neptun styrer epidemier, smitte, udflydende grænser, men også fællesmenneskeligt samarbejde, nødhjælp, omsorg & næstekærlighed. Neptun står pt i konjunktion med Solen (vores opfattelse af selv); vi ser altså os selv i midten af orkanens øje; midt i pandemien — som offer, men potentielt set også som redningsmand. Merkur styrer luftvejene, lunger & respirationsevne & har siden 3. februar befundet sig i Fisken, Neptuns dybe territorie. Månen står i Jomfruen, det modstående tegn for daglige gøremål, logistik, hverdags praktik, høst, ernæring, frugtbarhed, men også fysisk helbred, at læge sår samt healing. Dyrekredsens ernæringsekspert & læge, kunne man sige.
• Denne spændingsakse viser os en slags knivsæg vi balancer på, fællesmenneskeligt. Men også astrologisk & psykologisk sker der meget på det kollektive plan lige for tiden; vi bliver vist en måde at rejse os, transformere os, løsrive os, erkende & tage ansvar for os selv, vores følelser, handlinger(!) & egne behov på. Det kan selvfølgelig være svært & mange bokser med det på både private & tilsyneladende også nationale planer just nu. “Hvornår er noget, noget der skal handles på?” spørger den vævende Fisk, mens den agtpågivende & lidt nervøse Jomfru siger: “Rettidig omhu er bedre end bagklogskab!”
• Når Solen & Månen danner en energetisk tunnel imellem to modstående tegn, får vi på Jorden en enestående chance for at forene & sammenføje disse to energier, så de kan samarbejde & komplementere hinanden fremfor at modarbejde hverandre. Disse to modstående tegn varsler altså en balance, vi skal opnå, imellem Jomfruens perfekte evne til at arrangere selv de mindste arbejdsopgaver og se det hellige i den mondæne hverdags småskærmydsler — over for Fiskens holistiske, transgressive horisont, der med sin kreativitet og til tider lynskarpe klarsyn næsten rækker udenfor denne verdslige sfæres grænser.
• Denne Fuldmåne møder os altså på flere planer & viser os, at de ekstremt transformative processer, vi er i gang med, skal afvikles/forvandles simultant. Verden forandrer sig hurtigt for tiden, hvad end vi kan lide det eller ej. Mange nye tiltag vil komme; handlemåder & kommandorækker må transformeres! Det Store Stellium, der fandt sted 12. januar, varslede netop denne slags kulturel, økonomisk & strukturelt kollaps, som vi måske står ansigt til ansigt med i form af Corona-virusset. Mange af de politiske & økonomiske systemer, transnationale strukturer, styreformer samt infrastrukturer, institutioner, levemåder, idealer, ideologier & forestillinger, vi hidtil har haft, vil have brug for at blive gentænkt, omstruktureret & måske endda genopfundet.
• Selvom Saturn (den gamle verden; tradition, iboende struktur & mådehold) har fjernet sig nogle grader fra Plutos jerngreb (magtstrukturer; transformation, dominans, lyssky pengesager, kontrol, diktatur & magtmisbrug) nærmer han sig en kvadrat til Uranus. Han har nærmet sig i nogle uger, men er stadig en smule udenfor lovlig orbis (altså før man kan tale om at aspektet er aktivt). Denne Saturn/Uranus forbindelse vil skabe markant transformation, vi vil se i løbet af 2020! Denne vækkelse varsler Jomfrufuldmånen bl.a.
~ På det kollektive værdslige plan, ser vi hvordan vi må blive bedre til at samarbejde, tilgive, dele ressourcer, skåne naturen (hvilket lykkes ganske godt mht den faldende C02-udledning), forberede nye handlingsplaner for ukendte naturfænomener & andre uforudsigelige (måske klimamæssige, måske sygdomsmæssige) udfordringer.
~ På det sociokulturelle-plan bliver vi inviteret til at se vores egne offer/krænker/redder mønstre; hvordan vi reproducerer psykologiske udfordringer, undertrykkelsesmekanismer, skaber splid & offerhistorier, der splitter folk & samfund fremfor at samle dem.
~ På det psykologiske & spirituelle plan ser vi en tendens til fortrængning, internaliseret undertrykkelse, selvskade, codependency & traumabonding. Vores angst for at møde vores egen universelle, evige & totalt kærlige væsenskerne afholder os fra at møde andre rent, uden fordomme, mistro & afvisning. Fisken VED at vi alle er perfekte, evige, nok & at vi både elsker ubetinget & at vi er ubetinget elsket. Men på det jordiske plan, hvor vi oplever frygt, had, vrede, separation, angst, skyld, skam, etc. glemmer vi denne visdom. Det er en hårfin balance; for det tjener os hverken at glemme ånden eller kroppen; vi må balancere et ansvarlig, kærligt & konkret jordisk liv (Jomfruen) med et nærværende, evigt, kærligt & tilgivende åndeligt liv (Fisken). Det er denne lille akse, universet så beskeden inviterer os til at harmonere i nat.

• I går så vi to planetmøder, der begge pegede på et ønske & en evne til at føle sympati, medfølelse & samhørighed, (Solen/Neptun) men også tilpasse os nye livsomstændigheder, ændre vores tilgange, værdier & forståelse (Venus/Uranus). Disse aspekter farver selvfølgelig også dagens Månefænomen, især fordi Neptun også står i opposition til Fuldmånen.
• Neptuns påvirkning giver en drømmende, kreativ, men også lidt tåget oplevelse af livet. Hans rosafarvede røgslør åbner for lagene imellem vores højere sjælsaspekter & vores daglige bevidsthed, hvorfor vi kan få meget klare beskeder enten fra højere lag eller fra vores dybere underbevidsthed om sorg, kærlighed, lidelse eller ansvar vi er nødt til at læge, tilgive, tage eller handle på. Bagsiden er at misforståelser, forvirring & (selv)bedrag også er mulige.
• Mange har også haft vilde, sære & livagtige drømme på det seneste & det forstærkes både af den kraftige måne; at Solen står i konjunktion med Neptun & at Merkur Rx synger på sidste vers & udrenser alle de tunge temaer & følelser, som vi ikke længere behøver bære rundt på. Fiske/Jomfru-aksens psykologiske/spirituelle vækkelse trækker i os! Nu kommer drømmene, følelserne & temaerne op til overfladen så vi kan afvikle, tilgive, frigive & græde! At græde er en fantastisk måde at frigive kropslige & følelsesmæssige traumer på, & en del vil formentlig også have følt sig mere stressede på det sidste & haft et stigende behov for kontrol, der heldigvis også kan forløses igennem tårer. Alt dette giver mening; det er Fisken & Jomfruen, der samarbejder om at frigive stress, spænding & gamle mønstre.
• Codependency eller traumabonding er også temaer, denne Fuldmåne belyser, da vi ser en opposition imellem Jomfruens stringente, pertentlige, & måske pedantiske kontrolbehov overfor Fiskens udflydende, grænseløse, overromantiske & måske destruktive selvopofrelse. Både Fisken & Jomfruen har evner til at læge & heale på det jordiske & åndelige plan, men deres skygger er at dominere med hård kritik & rigidt pedanteri, skabe dyb følelsesmæssig afhængighed, sygdom (fysisk såvel som psykisk), offermentalitet samt martyrium.
• Hvilken tilgang vi på Jorden vælger er op til det enkelte menneske; vi kan søge forsoning & forbindelse, eller vi kan skabe konflikt & splid imellem de to energier. Overgiver vi os til strømmen — eller stritter vi imod? Tør vi overgive os til Jomfruens lyst til at organisere & nære, samt Fiskens ønske om at tilgive & acceptere, kan vi nå vidt omkring disse dage. Der er mange følelser, der kan blive frigivet & sendt videre.
• I min optik vil være helt oplagt at kræse for vores egen indre befrielse, da det astrologiske år går på held & vi helst vil have forårsrengøringen klaret inden, vi skal til at plante nye kim for fremtiden.
• Fuldmåner handler almindeligvis om perioder, der fuldbyrdes, kulminerer & afsluttes, men netop denne varsler også en ny begyndelse. Fiskens overnaturlige magiske drømmeverden kan med Jomfruens virksomme finesse og fornuft virkeliggøres. Disse kreative, men meget potente kræfter, er noget vi kan høste resultater af om 6 måneder, når Solen og Månen så smukt har byttet plads til FiskeFuldmånen 2. September. Så er der noget du ønsker at skabe i 2020? Nu er et godt tidspunkt at sætte sig ned & visualisere, hvordan dine drømme bliver til virkelighed. Skal der lægges en massiv plan (Jomfruen)? Eller skal der være plads til Universets indgriben (Fisken) eller begge dele?
• Det bedste råd man kan give i nat er nok: Giv slip på alt som ikke længere tjener dig, lad dig — som Fisken — flyde med strømmen og forlad alt det, som ikke flyder med. Saml det, der er tilbage op og se — som Jomfruen — hvad der kan bruges, og hvad det kan bygges om til. Livet er smukt, især hvis vi lader det være — præcis den strøm af spiring og forfald — det er!
• Så husk at handle med Jomfruens rettidige omhu, tag dine forholdsregler; informér dig, uddan dig & dan dig dine egne holdninger.
& så skal vi allesammen huske at vaske vores hænder oftere, meget oftere siger Jomfruen! 🙈🙏
Stay safe allesammen!
..
..
Billedet 1) er “Solen & Månen” af Vincent of Beauvais. Fra “Le Mirouer historical”, den franske oversættelse af Speculum Historiale, Paris.
Billedet 2) er af den norske illustrator Theodor Kittelsen (1857-1914) & hedder “Nøkken som hvit hest”, 1909.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *