} Energetisk • Opsummering {

Der sker rigtig meget på himmelen for tiden & mange energier er i spil. I dette opslag vil jeg skitsere, hvor vi kollektivt står energetisk i dag — & senere skrive nogle mere uddybende opslag om de forskellige temaer.
• 2020 er som forudsagt et virkelig vildt & forvandlende år! Pt står vi midt i orkanens øje & mærker transformations vinde blæse, ja, måske endda næsten sønderrive den verden, vi kender — på godt & ondt. Og vi er da også langt fra i mål med, hvad dette år vil bringe (faktisk har vi kun gennemført 1:4) — jeg skriver ikke dette som en nedslående kommentar eller for at forurolige nogen, men for at give perspektiv & måske kaste lidt lys over de påvirkninger, vi bliver udsat for nu & hvad vi *måske* vil se bagefter.
• Mange — & sjældne — astrologiske begivenheder farver i år & aktiverer denne massive transformationsenergi, vi alle mærker så kraftigt disse dage. Der er imidlertid altid en forklaring på energierne & denne weekend er ingen undtagelse.
Kaster vi et hurtigt tilbageblik på årets første kvartal, ser vi:

~ 12. januar: Den sjældne Saturn●Pluto-konjunktion (1:1; sker ca. hver 34.-38. år) — stod sammen med Solen, Merkur & Ceres (dværgplanet) — en femdobbelt konjunktion er ekstremt sjældent!

~ 20. februar: Jupiter●Neptun-sekstilen, som vi helt ekstraordinært kommer til at oplevet hele 3 gange i år! (1:3; sker ca. med 4-9 års mellemrum).

~ 5. april: nu er vi altså kommet til den tredje største begivenhed i 2020 & det er Jupiter●Pluto-konjunktionen der finder sted i morgen tidlig (faktisk fra kl. 02.02 — 05.32). Denne konjunktion, ser vi også helt ekstraordinært 3 gange i år; hvad giver I mig? (1:3; sker med 13 års mellemrum).

~ Både Merkur & Solen har i denne periode (siden 20. december sidste år) kontaktet hinanden, Jupiter, Ceres, Saturn, Pluto & Neptun i konjunktion. Mens Mars har kontaktet Jupiter, Pluto & Saturn også i konjunktion. (Disse forbindelser er relativt hyppige; Merkur kontakter alle planeter, nogle gange flere gange (pga retrograd) i løbet af et år, mens Mars kontakter alle planeterne indenfor 2,5 år. Det usædvanlige her er, at det hele sker med så kort tidsinterval & energien er SÅ kompakt! Alle planeterne har stået så tæt sammen; deres energier har været sammenviklede; konkurreret om at få plads & skrider nu fra hinanden, som et lille Big Bang.

~ Disse 3 forbindelser er de mest markante for 2020 & vi ser derfor ikke andre massive forbindelser før Jupiter møder Saturn d. 21. december (1:1). De mest markante kontakter, vi de kommende måneder vil opleve, bliver dermed en reaktivering af det optimistiske, idealskabende & lykkebringende Jupiter●Neptun-aspekt (20. februar, 27. juli, 12. oktober) samt det transformative & ekspansive Jupiter●Pluto-aspekt (5. april, 30. juni, 12. november), som jeg skriver uddybende om i næste opslag.

• Dertil ser vi også i år de to mest sjældne retrograder blandt planeterne:
~ Venus retrograd, der kun varer 42 dage (7% af hendes samlede omløbstid) som finder sted hver 19. måned — i år fra 13. maj, 21° i Tvillingen — 25. juni, 5° i Tvillingen.
~ Mars retrograd, der varer ml. 55 — 80 dage (9% af hans samlede omløbstid) som hænder hver 25. måned — i år fra 10. september, 28° i Vædderen — 14. november, 15° i Vædderen.
(Læs videre med om hvordan disse energier udfolder sig i næste opslag)
..
..
Billedet er fra “De aetatibus mundi imagines” (The Illustrated Ages of the World) af Francisco de Holanda, 1545.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *