} Decembers • Transitter {
• Tænk at vi allerede er i 2024’s sidste måned! Jeg synes dette år er fløjet afsted (& at jeg lige har skrevet novembers transitoversigt; hvilket jeg også har, fordi jeg har været SÅ forsinket på det sidste. Så langt så godt ^^’)
• Nå, men det ændrer ikke på, at december i år er en universel 11’er måned (1+2+2+0+2+4=11). Den mimer dermed novembers almindelige 11’er energi med 11.11 og alle de fine idéer, indsigter & inspirationer, vi typisk graver frem af vintermørket, når vi tør vende os mod vores eget indre lys & sandhed (med Skyttens illuminerende, inuitive erkendelsesenergi). Jeg ser altid Skyttens ildenergi som en tændstik, der bliver strøget i mørket; en lille, resistent flamme af livsvilje, optimisme & vision for mørket. En fornægtelse af sindets potentielle formørkelse. En insisteren på, at der bor et lille lys i enhver sjæl. Og det er på nogle måder meget mørke tider vi har levet i. Vi har i år set en meget intens Måneknude-akse tematik med Vædderen & Vægtens individuelle & relationelle energier, der har skabt en opstand, modstand & opgør med statusquo, frygt for at være ærlige, tage ansvar og det blot at feje ansvaret & bevidstheden ind under gulvtæppet, mens vi vendte det blinde øje til.
• Det er især interessant med denne tematik, da mange af de mest magtfulde mennesker i verden disse år, enten har deres Pluto i Løven (Boomerne; et brodertegn til Vædderen) eller i Jomfruen/Vægten (Gen X; denne generation har to Pluto placeringer tilknyttet sig, da Pluto befinder sig ganske kort tid i begge tegn sammenlignet med andre tegn, pga hans uens bane). Det vil sige, at mange af disse verdenslederen (herunder vores egen statsminister) i løbet af de seneste 18 måneder har haft den sydlige måneknude i Vægten transittende hen over deres egen Plutoplacering (eller oplevet en trigon/sekstil til deres Pluto fra begge Måneknuder)! Det betyder en demaskering af alle de områder hvor de IKKE bruger deres Pluto bevidst/modent & et øget fokus; invitation til at anvende deres Pluto til at gøre noget mere *sandt* for dem selv og det kollektive.
• Alt dette er jo uhyre interessant i fht den voldsomme krigsførelse/oprustning/raslen med sablen vi har set verden over, særligt voldsomt & ubærligt i området omkring historisk Palæstina & Ukraine. Jeg havde en bekymring for 2 år siden over om vi ville se øget krigsliderlighed og militær aktivitet under denne Måneknudeakse, og det fik jeg desværre ret i. Det man må tænke i kølvandet på dette er de frihedsbevægelser, der uundgåeligt opstår ud af al denne voldsomme, fuldstændig urimelige, barbariske & meningsløse vold. En vækkelse af menneskeheden; en ufornægtelig erkendelse af, at vi simpelthen ER nødt til at tage vores skygger på os. Det gælder os allesammen! Vi må skylle idéerne om at være gode og uskyldige ud med badevandet & acceptere at vi også (måske uvidende og uforvarende) har bidraget til andre folks lidelse, måske ved vores blotte eksistens. Jeg skriver ikke dette for at vi skal føle skyld eller underkende vores egen værdi eller lov til at eksistere, tværtimod, den skal vi skatte og ære. Men jeg skriver det for at vi tør tage det på os, vække vores bevidsthed, have mod & vilje på at gøre det anderledes og bedre. At vi kan skabe en ny & bedre verden, sammen. At vi tør spørge andre, hvordan de har det & reelt høre deres svar. At vi tør tage dette svar til efterretning, hvis det handler om os, vores adfærd og det vi mener, siger eller gør. At vi tør se i øjnene at de fleste af os er super fragile & at vi først holder op med at være det, når vi tør lægge vores *idiotiske* stolthed og tage det på os. Det er bl.a. noget af det december vil invitere os til.
• Disse nye erjendelser, der vil ramme os som et lyn fra en skyfri himmel med Skyttens gnistrende indsigter under Merkur Retrograd denne sæson samt de dybe, selvoptagede adfærdsmønstre vi får lov at inkvisitere under Mars Retrograd, der begynder her d. 7. og følger os helt til slut februar er spændende adgangsgivere til denne nye verden som vi skal bygge fra 2026. Næste år er et potent 9’er år, som vil kræve af os at vi gør regnskabet reelt op inden vi begynder at søsætte den nye verdensorden under Vandbærerens Tidsalder i 2026. Wauw, de kommende år bliver vilde, som i virkelige vilde. Hold på hat & briller folkens, vi er in for a ride!
1. Nymåne 9°♐ kl. 07.20
2. Venus 24°♑ kvadrat Eris Rx 24°♈ kl. 14.08
— Venus 24°♑ trigon Uranus Rx 24°♉ kl. 15.42
3.
4. Merkur Rx 16°♐ opposition Jupiter Rx 16°♊ kl. 11.15
— Solen 13°♐ kvadrat Saturn 13°♓ kl. 17.18
— Venus 27°♑ sekstil Neptun Rx 27°♓ kl. 19.51
5.
6. Solen konjunktion Merkur Rx 14°♐ kl. 03.17
7. Merkur Rx 13°♐ kvadrat Saturn 13°♓ kl. 02.53
— Venus konjunktion Ceres 29° kl. 05.54
— Venus skifter tegn 0°♒ kl. 07.13
— Ceres skifter tegn 0°♒ kl. 10.12
— Venus konjunktion Pluto 0°22’♒ kl. 15.08
— Solen 16°♐ opposition Jupiter Rx 16°♊ kl. 21.57
8. Neptun går ret 27°♓ kl. 00.42
— Ceres konjunktion Pluto 0°22’♒ kl. 13.42
— Første Kvartal Måne 17°♓ kl. 16.26
9.
10.
11.
12. 12.12. portal
— Venus 5°♒ opposition Mars Rx 5°♌ kl. 11.45
13. De 24 hellige nætter begynder
— Fredag d. 13 & Lucia dag
— Merkur Rx 6°♐ sekstil Venus 6°♒ kl. 08.44
14.
15. Merkur stationerer ret 6°♐ kl. 06.56
— Fuldmåne 23°♊ kl. 10.01
— Solen 24°♐ kvinkuns Uranus Rx 24°♉ kl. 15.43
— Solen 24°♐ trigon Eris Rx 24°♈ kl. 23.31
16.
17.
18. Solen 27°♐ kvadrat Neptun 27°♓ kl. 15.28
19.
20. Venus 14°♒ trigon Jupiter Rx 14°♊ kl. 03.10
— Mars Rx 4°♌ opposition Ceres 4°♒ kl. 21.18
21. Solen skifter tegn 0°♑ kl. 10.20
— Vinter Solhverv kl. 10.19
— Vintersolhvervs ritual
22. Tredje Kvartal Måne 1°♎ kl. 23.18
23.
24. Jupiter Rx 14°♊ kvadrat Saturn 14°♓ kl. 22.59
25. Solen 3°♑ kvinkuns Mars Rx 3°♌ kl. 05.59
26. Merkur 13°♐ opposition Jupiter Rx 13°♊ kl. 23.47
27. Merkur 14°♐ kvadrat Saturn 14°♓ kl. 08.28
28. Venus 24°♒ kvadrat Uranus Rx 24°♉ kl. 08.41
— Venus 24°♒ sekstil Eris 24°♈ kl. 23.33
29.
30. Nymåne (Sort Måne; 2. nymåne i en måned) 9°♑ kl. 23.26
31.
..
..
Billedet er af Emanuel A. Petersen & hedder “View of a Greenlandic Fiord Lit Up by the Mid Summer Sun”, 1936. Apropos Danmarks egen kolonihistorie som det er PÅ HØJE TID at vi anerkender, afvikler & betaler tilbage på. Kan ikke lade være med at tænke på det udbyttede, nedgjorte & misbrugte grønlandske folk — og den afvisning der stadig foregår. Giv Inuitterne deres børn & værdighed tilbage! Må magten komme naturfolkene til gode i den nye tid; de fortjener så meget oprejsning. Hver og en over hele kloden.