} De • 24 • hellige • nætter {

[ RITUAL: 13. December ~ 5. Januar ]
• Da 2020 har været et fantastisk (& også ret voldsomt) år, tænker jeg, at jeg gerne vil dele mit årlige juleritual med jer; et ritual, hvor man ser tilbage på året, der gik & skuer frem mod året, der kommer. Det er 24 dage, hvor man hver nat just inden sengetid åbner sig imod sin højere væren & universet. Jeg vil poste hver nats mantra i min story de kommende 24 dage, så vi hver aften, kan lave ritualet sammen inden sengetid. Inviter gerne dem, du tænker også ville kunne få gavn af dette fuldbyrdelsesritual. Dem, der har lyst, kan så dele deres drømme, så reposter jeg dem i story dagen efter. Det er en spændende rejse & altid sjovt at se, hvor forskellige vores drømme er.

BAGGRUND FOR RITUALET
• Ligesom vi har forskellige lys-traditioner, der afslutter året; adventskransen, hvor vi tænder et lys de 4 søndage op til Jul for at mindes & ære det forgange år, Lucia-optog, adventsspiral samt Vintersolhverv, for ikke at tale om selve Juleaften, så er de 24 hellige nætter en periode, hvor vi beskuer & forløse det forgangne år, samt åbner os imod det kommende; dvs 2 x 12 nætter, hvor der er en højere energitilstrømning, der svarer til de 12 stjernetegns sjælekræfter & deres højeste indvielse. Det er et gammelt Rosenkreuzisk Juleritual, hvor man beder sine drømme guide én igennem det nærværende & kommende år.
• I denne periode er vi, pga mørket udenfor, mere åbne i vores sjæle overfor lysvæsner & beskeder oppefra, der kan komme til os igennem vores drømme. Hvis vi ønsker at sætte intentioner for det kommende år, kan vi igennem 24 nætter, hver nat hviske de pågældende tegns sakramente før vi lægger os til at sove. Det er en periode, hvor vi åbner os for spirituel vejledning.
• De første 12 nætter før Jul er til personlighedens udvikling & de sidste 12 nætter efter Jul til sjælens udvikling, hvor natten d. 24/25 er overlappende & med i begge perioder, da det både er en afslutning & en begyndelse; hvorfor vi har to tankefrø for denne nat. (Jesu fødsel, markerer overgangen fra det fysiske til det åndelige. Jesus symboliserer sjælens fødsel i ethvert menneske). Julenat skifter energistrømningen til Jorden til en højere frekvens; fra det jordiske til det sjælelige.
(NB: Alle kan være med, hvis de har lyst. Der er ingen, der ikke er spirituelle eller spirituelle nok — & dermed ikke kan modtage indsigter.)

SÅDAN GØR DU:
Til hver af de første 12 dage findes der en 10. minutters skriveøvelse & et mantra, der skal siges 3 gange just inden sengetid. Dagen derpå noterer vi, hvad vi har drømt den forgangne nat.

Skriveøvelse:
Hver aften fra søndag d. 13. december frem til d. 24 bruger vi omtrent 10 min på at skrive friskrivning (dvs. hvad end der kommer til os). Hver aften gennemgår vi én sæson af året & beskriver (bare udfra vores hukommelse), hvad vi oplevede, hvad vi lærte & hvordan vi har udviklede os netop den sæson. Dette gør vi hver aften, de første 12 dage, for at gennemgå det forgangne år. Vi gennemgår med andre ord året i de respektive sæsoner (fremfor måneder); Én sæson pr dag, de første 12 dage: Først Vandbærerens sæson (21.jan–18.feb 2020), Fiskens sæson (18.feb–20.marts 2020), Vædderens sæson (20.marts–21.april 2020) & så fremdeles. (NB hvert tegnskift finder sted omkring d. 21/22 i hver måned).

At notere sine drømme:
Læg papir & pen (evt din drømmedagbog, hvis du har en sådan) klar på natbordet, så du — straks når du vågner — kan notere det drømte for hver nat. Jeg vil af hele mit hjerte anbefale pen & papir, da du — hvis du vil notere det på din telefon — let bliver distraheret af notifikationer & beskeder.

(Et godt fif er at blive liggende i den samme stilling, når du vågner, da drømme sidder i vores kroppe. Vores vågne dagsbevidsthed har lettere ved at indprente sig drømmens specifikke væsen, hvis vi ikke bevæger os, før vi er fuldt vågne & har *memoreret* drømmen. Bliver man rigtig dygtig vil man kunne huske alle de drømme (5-6) man drømmer på en nat. Det vil ske i takt med at man giver dem mere & mere opmærksomhed.)
De drømme vi vil drømme i denne *hellige* periode, vil give os indsigt i det kommende års udviklingsarbejde. Drømmene vil vise os, hvilken retning vores udvikling vil tage i den astrologiske måned, der passer til sætningen (dette gælder også, selvom du ikke aktivt arbejder med selvudvikling).

[ Husk at drømme opererer med symboler & derfor skal det drømte ikke tages bogstaveligt. Vi forstår ikke altid, hvad vores drømme betyder & det behøver vi ikke bekymre os om, for erkendelserne kommer altid, når vi er parate til dem. & da det er højere guidance du beder om; vid at det ikke er onde varsler du modtager, heller ikke selvom du skulle drømme noget voldsomt eller tilsyneladende ubehageligt. Alle mareridt & ubehagelige drømme peger i retning af noget, inde i dig, du i høj grad har brug for at undersøge & implementere, fordi det har presset sig på længe. Se det som om, at din underbevidsthed forsøger at råbe dig op. Jo uhyggeligere drømmen er, jo mere forsøger den desperat at få din opmærksomhed. Drømme bliver altid leveret som symbolbeskeder, du modtager fra din underbevidsthed, der forsøger at formidle noget om dig (du endnu ikke ved) til din vågne bevidsthed.
*NB: alle steder, figurer, episoder vi drømmer om, er sider af os selv, som vi af den ene eller anden grund ikke har integreret i vores psyke & skal derfor omfavnes & betragtes med omsorg & kærlighed.*
• Så noter dine drømme nøjsomt & beskriv også gerne de følelser & tanker du har omkring dem. De vil bringe lys på vejen senere. ]

• De første 12 hellige nætter før Jul er til personlighedens udvikling & de sidste 12 nætter efter Jul til sjælens udvikling. Husk at natten d. 24/25 overlapper & dermed har to mantraer.
• Bemærk at Stenbukken både afslutter & begynder de 2 x 12 hellige nætter: det skyldes at Stenbukken er et indvielsestegn, der tager os over tærsklen (Saturn, Stenbukkens hersker, er Den Lille Tærskelvogter, mens Pluto er Den Store). Denne rejse tager os altså fra ét niveau (personlighedens) til et andet (sjælens) på vores udviklingsvej, hvor end den vej leder os hen, hver især.

Her er en oversigt over de 24 hellige nætter & hvilke tegns sakramenter, vi anvender hvornår. Hvert tankefrø skal hviskes tre gange lige inden sengetid fra i aftenen d. 13. december. Personligt forestiller jeg mig altid, at jeg tænder et lille lys i mit indres mørke, for hvert tankefrø, så jeg om aftenen d. 4. januar for mit indre blik skuer ud over 24 brændende lys.
• De 12 hellige nætter før Jul begynder natten d. 13/14, mens de 12 hellige nætter efter Jul begynder natten til juledag 24/25. december:

PERSONLIGHEDENS UDVIKLING:
~ 13.-14. december: Vandbæreren (Fast, Luft, Maskulin).
~ 14.-15. december: Fiskene (Bevægelig, Vand, Feminin).
~ 15.-16. december: Vædderen (Kardinal, Ild, Maskulin).
~ 16.-17. december: Tyren (Fast, Jord, Feminin).
~ 17.-18. december: Tvillingerne (Bevægelig, Luft, Maskulin).
~ 18.-19. december: Krebsen (Kardinal, Vand, Feminin).
~ 19.-20. december: Løven (Fast, Ild, Maskulin).
~ 20.-21. december: Jomfruen (Bevægelig, Jord, Feminin).
~ 21.-22. december: Vægten (Kardinal, Luft, Maskulin).
~ 22.-23. december: Skorpionen (Fast, Vand, Feminin).
~ 23.-24. december: Skytten (Bevægelig, Ild, Maskulin).
~ 24.-25. december: Stenbukken (Kardinal, Jord, Feminin).

SJÆLENS UDVIKLING:
~ 24.-25. december: Stenbukken (Kardinal, Jord, Feminin).
~ 25.-26. december: Vandbæreren (Fast, Luft, Maskulin).
~ 26.-27. december: Fiskene (Bevægelig, Vand, Feminin).
~ 27.-28. december: Vædderen (Kardinal, Ild, Maskulin).
~ 28.-29. december: Tyren (Fast, Jord, Feminin).
~ 29.-30. december: Tvillingerne (Bevægelig, Luft, Maskulin).
~ 30.-31. december: Krebsen (Kardinal, Vand, Feminin).
~ 31. december — 1. januar: Løven (Fast, Ild, Maskulin).
~ 1.-2. januar: Jomfruen (Bevægelig, Jord, Feminin).
~ 2.-3. januar: Vægten (Kardinal, Luft, Maskulin).
~ 3.-4. januar: Skorpionen (Fast, Vand, Feminin).
~ 4.-5. januar: Skytten (Bevægelig, Ild, Maskulin).

Der er 2 kommentarer vedrørende “} De • 24 • hellige • nætter {

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0