} D e t • S t o r e • S t e l l i u m {

• Det længe ventede & måske frygtede Storstellium mødte os midt på eftermiddagen i søndags d. 12 januar!
• Bemærk lige numerologien: Sidste år havde vi en 12/3 års energi, som denne dato mimer på fineste vis: et opgør med alt hvad vi kommer af! Hvis vi lægger det sammen med januars talværdi får vi = 1 + 2 = 3 + 1 = 4, som er summen af dette år (Uranus’ tal, der markerer Fysiske omvæltninger, opbrud & revolution). Lægger vi det hele sammen med 2020 får vi 8, det store karmiske Saturn-tal, der handler om magt, power, overflod, skæbne & livets læringsvej.
• Så i dette massive fænomen har vi altså en fod i fortiden (12), en fod i fremtiden (4) & en skæbnesvanger vækkelse(8), hvor vi med Stenbukkens sæson bliver bedt om at springe over tærsklen!
• Dette Stellium eller Storkonjunktion (der er de astrologiske betegnelser for, når legemer i vores Solsystem står på én lang række) tæller både Solen, Merkur, Ceres, Saturn & Pluto (men har også Jupiter & sydknuden med sig i Stenbukken). Hoved- personerne i dette massive & ekstremt sjældne møde er Saturn & Pluto. Dette skyldes at de for det første er meget langsomme (især Pluto), men at deres møder alligevel er så hyppige, at vi kan forholde os til deres påvirkning et par gange over et menneskeliv.
[ De tre yderste (astrologisk-vedtagede) planeter i vores Solsystem efter Saturn, er Uranus, Neptun & Pluto, men da de 3 yderste herrer er hhv ca. 84 år (Uranus), 165 år (Neptun) & 248 år (Pluto) om en tur rundt om Solen, bliver vores forhold til deres transitter meget teoretisk, da intet menneske – endnu i hvert fald – har levet så længe at de kunne opleve 2x Pluto●Neptun konjunktioner & kunnet sammenligne deres påvirkning, & derfor er disse analyser oftest mundant orienteret & bygger på historiske begivenheder. Der er Saturn & Pluto mere medgørlige, da Saturn trods alt kun er ca. 30 år om at bevæge sig en hel runde i zodiakken. Det betyder at de to planeter mødes ca hver 32-38 år.
[ til sammenligning møder Uranus & Pluto hinanden i konjunktion med et interval på mellem 116-140 år ca.]
• Dernæst er Saturn & Pluto særlige fordi de er de to tærskelvogtere. Hvilket betyder, at de i nogle grene af astrologien anses som ’ondsindede’ eller ’ødelæggende’, hvilket har gjort dem frygtede & afskyede. Og det er da også sandt, at vi mennesker har en tendens til at opfatte deres projekter som brutale & grusomme: At vise det fysiske livs begrænsningers alvor (Saturn), samt at destruere & transformere alt der er overfladisk, forlorent, dødt eller udpint, for at komme ind til den hårde, friske, livskraftige kerne (Pluto).
• Den massive (& måske ubehageligt snærende) energi, der opstår når de to tærskelvogtere, Saturn (den lille) & Pluto (den store) mødes, er altså kendt for denne dybe transformationskraft, vi som mennesker godt kan have vores forbehold overfor (for det betyder oftest at alt vi elsker & kender bliver uigenkaldeligt forandret). Almindeligvis anses de for at bringe oprør, optøjer, revolutioner, kollaps, opbrud, destruktion, transformation & genfødsel i mundan astrologien, der beskæftiger sig med steder/verdensbegivenheder. & her ser vi gerne folkeslag, kulturer, landområder, ja hele verdener gå til grunde.
• Alt dette lyder jo ikke særlig rart, & selvom det da også er sandt at Saturn●Pluto konjunktioner ofte i det store billede skaber inflation, recession, epidemier, dødsfald, krig, kollaps eller lign, så er det ikke en selvfølge at det sker. I min optik er det afgørende, hvordan vi håndterer eller møder denne energi. Så er vi bange, vrede, bebrejdende, beskyldende & krigeriske – eller er vi kærlige, konsekvente, samarbejdende, inkluderende, når vi oplever knaphed eller lidelse? Jeg tror ikke at en energi kan være ond. Ligesom i naturen, hvor vi har en konstant cyklus af liv & død, en skabende & nedbrydende proces, der er nødvendig for at livet kan eksistere, lige sådan ser jeg Saturn & Pluto. Saturn er den kraft, der skaber tidslighed & mulighed for at skabe, opbygge, bevare, beholde, skatte, værdsætte & vedligeholde, mens Pluto er den kraft, der sørger for at nye idéer, verdener, planter, dyr, landområder kan opstå, forandre sig, transformeres & udvikle sig. Disse to kræfter er i min optik de allermest livsbekræftende der findes. De lover os nemlig én ting: Alt er under evig forandring & derfor skal vi ære & elske alt hvad vi formår, mens vi er her!
• Saturns motto kunne i denne kontekst være: ”Sic transit gloria mundi”, der er latin & betyder (frit oversat): “Sådan forgår verdens stråleglas” & Plutos kunne være: ”Memento mori”, lat: “Husk at du skal dø!” & selvom det er lidt tunge emner her i vintermørket, er der så meget desto mere grund til at gå ud i livets forår & skyde alle de grønne blande, som du overhovedet kan, gøre alt det du vil, elsker & ikke tør. For hvis ikke nu, hvornår så? 🌱
..
..

Billedet er af spanieren Francisco Pradilla y Ortiz (1848-1921) & hedder: “Doña Juana la loca”, 1877.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *