} D a g e n s • T r a n s i t t e r {

• Månen står midt i Vandbæreren & giver os det nøgterne & lidt emotionelt distancerede overblik. Dette er umiddelbart i konflikt med vores inderlige begærlighed & dybe ønske om at forbinde os til et andet menneske (Mars i Skorpionen), sammen med vores værdier & ideer om sanselighed, der langsomt transformeres (Uranus i Tyren). Noget i dag kan gøre lidt ondt i fht at vi vil noget andet end det, der med fornuftens øjne, giver mening.
• Solen er så småt trådt ind i det tiltagende kvadrataspekt til Neptun, som vil stå eksakt i løbet af den kommende uge, & det kan godt drille lidt. Vi kan have tendens til at føle, at vi er noget andet, end vi ønsker os, eller at vores ideer om virkeligheden vitterlig ikke er sådan som vi troede. Eller begge dele. Frustration eller (tidligere) manglende dømmekraft kan også komme op & vi kan have underliggende følelser, som vi ikke helt forstår eller kan sætte fingeren på de kommende dage. Mærkelige eller mareridtsagtige drømme hører også til her. Heldigvis står Neptun også i trigon til både Merkur & Mars, så vi har muligheder for at forholde os til det & handle derpå.
• Vores følelsesliv kan altså være besværliggjort en smule i dag. Heldigvis er Månen hurtigt videre & ellers er der lutter positive aspekter på himmelen.
• Solen står bla. i konjunktion med asteroiden Pallas i Skytten som giver en intellektuel skarphed & dygtigt mental fokus; hun giver også fokus på vores relationer til fædre & at leve op til deres evner & idealer, især for dem der identificerer sig som kvinder. [ Tænk at Pallas Athene i den græske mytologi fødtes ud af en bule i Zeus’ pande ]
• Venus & Ceres står stadig meget tæt i Stenbukken. Det er som sagt oplagt at mærke efter/tænke over, hvad der egentlig bygger os op & nærer os & om vores værdier harmonerer med disse. Hvis ikke, giver det mening nu, at planlægge hvordan vores liv skal indrettes til næste år(ti)!
• & så står Jupiter lige på vippen til Stenbukken & minder os om, alt hvad han har forsøgt at lære os i år om frihed, ekspansion, tillid & smittende begejstring!
Det bliver en spændende uge vi går i møde! 🙏❄
#denkortevejrudsigt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *