· CIRKLER ·

• At mødes & samle sit fokus er et fantastisk & kraftfuldt værktøj! Jeg har altid holdt af samlinger og det at mødes & dele med andre mennesker. Vi lever i en mere & mere digitaliseret verden, hvor vi oftere vælger — eller er nødsaget til — at mødes online. At mødes i et onlinerum åbner for nogle muligheder — mens at mødes fysisk, åbner for andre.
• Energierne forandrer sig imidlertid ikke. Men vores måder at tappe ind i dem gør. Forskellen for os er, at det oftere er lettere at mærke hinanden & fortolke hinandens kropssprog, følelser & stemninger, hvis man er sammen fysisk — men nogle gange kan kropslig distance også åbne for, at det er mindre overvældende at lade paraderne falde & være sårbar.
• De forskellige dynamikker i det fysiske samvær & i online-forbindelserne er noget jeg vil udforske de kommende måneder. Jeg har tidligere afholdt fysisk undervisning, men kaster mig nu ud i at afprøve det digitale.
· MÅNECIRKLER ·
• Jeg har længe ønsket at lave en række astrologiske forsamlinger, hvor man kunne mødes, holde fokus sammen og dele sin begejstring & nysgerrighed. Det spændende ved at udforske det astrologiske er i min optik, at sætte det i kontekst & dele oplevelserne med andre! Hver gang vi bevidner en stor astronomisk begivenhed, har den en astrologisk betydning for os alle kollektivt.
• Derfor har jeg et ønske om at tilbyde Ny- & Fuldmåne cirkler, når jeg lige er blevet etableret i min arbejdspraksis igen. Jeg skal selvfølgelig nok holde jer opdateret via mit nyhedsbrev, som I kan skrive jer op til her.
• Om vi kan mødes fysisk eller om det giver bedst mening at mødes online, må tiden vise.