[ Har man selv — eller dater/kender man en der har — Merkur i Tvillingen ] • Mennesker med den bevingede budbringer i eget tegn er oftest rigtig gode til at snakke. De ELSKER det & de kan snakke med alle… Eller dvs at de snakker til alle! Et herligt karaktertræk er, at de aldrig skelner imellem høj & lav; er der et væsen, man kan engagere, er der en nysgerrighed på det væsen! • Er man selv en lidt stille eller eftertænksom taler, kan det godt være, at man ikke får sagt så meget tilbage, for TvillingeMerkurs tale kommer i en lind strøm & er ligeså hvirvlende & flyvsk som deres sind. Det gør imidlertid ikke noget, for de elsker selskab & at snakke. Hvem der lige er den, der snakker er ikke altid så vigtigt. En bagside ved denne sjove & flygtige natur kan være, at de måske ikke rigtig hører efter, hvad der bliver sagt eller glemmer, at de faktisk taler med nogen & ikke bare til en stumtjener, et æble på et træ eller til en lille fugl, der just fløj forbi. • Personer med denne placering er unge af sind, finurlige, skarpsindige, nysgerrige & meget videnbegærlige! Alle indtryk forplanter sig i dem & de kommenterer gerne i et væk på det, de oplever. De forstår sig selv & andre bedst igennem det verbale, elsker at lege med ord & ordstillinger & ønsker at analysere & sætte ord på alt, som de ser & møder på […]