[ I transit: 4. december, kl. 19.40 — 29. december, kl. 21.12 ]• Venus har netop forladt Vægtens lettere luftlag her til aften & skrider med værdighed ind i Skorpionens intense, intime mørke. Her følger hun efter Pallas, Ceres, Mars & Solen. Når Venus skifter sit eget tosomme & sociale dagstegn ud med hendes modpart, Mars, nattetegn Skorpionens dybdepsykologiske, rekreationelle & mystiske, sorte vande. • Når kærlighedsgudinden træder ind i underverdenens rige, har vi behov for overgivelse, dominanslege, sjælelig intensitet, dyb intimitet & nydelse. Med de plutoniske temaer omkring skabelsen & destruktionen af liv (sex & død), transformation & genfødsel bliver vi inviteret til at forvandle vores værdisystem, vores forhold til selvværd, parforholdsrelationer samt materielle besiddelser — især andres. Men det giver os også adgang til nogle af de tungere sider af den menneskelige eksistens såsom det underbevidste & traumatiske oplevelser, der peger ind i vores primale, udomesticerede dyriske drifter samt vores rå, skabende urkraft. • Som transit giver den os en nysgerrighed på det okkulte, det seksuelle, det dybdepsykologiske, det intense, det menings- & nydelsesfulde. Det ægte, der har skrællet alle de søde overflader fra Vægtens tegn af. Det ærlige, det dybe og det ufiltrerede tiltaler os nu. Glem de røde roser; Vi vil have upoleret, kødelig kærlighed: dybrødt blod, anstrengelsens sved, rå smerte & salte tårer; vi vil ikke bare have mere ud af vores relationer, vi vil have *ALT*! Ekstremer er under denne transit ikke noget vi frygter, men noget vi dyrker! Så er man betænkelig ved […]