} Majfest {

• Majdag // Valborgsaften // Voldermisse // Walpurgisnacht // Beltane

• Der sker så meget for tiden & følelserne kan godt gå lidt højt disse dage! Med Valborgsaften i fredags kunne vi danse sommeren ind & fejre, at vi befinder os midt mellem forårsjævndøgn & Sommersolhverv.

• Denne højtid fejrer, at vi nu bevæger os henover tærsklen til sommeren — vi er nu halvvejs til Midsommer. De lyse nætter begynder her nordpå & naturen står snart grøn & i blomst. Frodighed så langt øjet rækker & Bøgen springer ud med sine saftige lysegrønne blade. Nu drives kvæget atter ud på sommergræsning & bliver her hele sommeren, så de kan spise sig kornfede.

• Almindeligvis brugtes denne højtid til at udføre ritualer, der skulle sikre høsten, beskytte afgrøderne, dyrene & menneskene den kommende sommer. Om aftenen d. 30. april (Valborgsaften) tændte man bål for at holde onde ånder & væsner væk (senere hen hekse) & fejre overgangen mod lyset. Bålet blev anset for at være helligt & måtte kun tændes med vild ild, dvs ild frembragt ved at spinde en pind på en fordybning i en gren eller ved at slå to flintesten sammen. Denne hellige, naturfrembragte ild, anså man for at være rensende & lykkebringende & man mente, at dens røg havde beskyttende & lutrende egenskaber.

• Mange steder i Norden & de Keltiske lande dansede man i cirkel om bålet & sang — & senere på aftenen sprang man hånd i hånd over de brændende gløder, da man mente det bragte held, lykke & frugtsommelighed. Ilden fra Valborgsbålet bragte man derefter hjem på fakler & tændte op i arner, ildsteder, pejse & senere brændekomfurer- & ovne. Denne ild skulle nemlig være særligt god, brødfødende & beskyttende.

• Derfor er det oplagt også i dag at holde en bålfest med sang & dans; en fest hvor vi fejrer at foråret & lyset nu bringer fornyelse & frugtbarhed med sig, at alt springer ud i fuldt flor disse uger. Her i nutiden kan vi bruge bålets hellige flammer til at rense os & smide vinterens tungsind, følelser & mørke. (Da der er regler for antændelse af bål de fleste steder i Danmark bør man selvfølgelig orientere sig om dette & ikke tænde bål et farligt (eller ulovligt for den sags skyld) sted ude i naturen). Er man ikke så meget til et lille bål i egen have eller bålfad, som man i hvert fald gerne må så længe der er så meget regn… så kan man meditere & visualisere et bål, man lader rense & danser om & hopper over.

• Et gilde med mad & drikke skulle selvfølgelig også til tilbage i bondesamfundene & man pyntede hjem, buske & kvæg med gule majblomster & ofrede mad & drikke til naturånderne. Nogle steder i Norden & de keltiske lande pyntede man også buske med farvede bånd & muslingeskaller. Alt dette bliver symbol på forårets frugtbarhed, som vi ærer, & fejrer at livskraften bryder frem af jorden med styrke, farver, dufte & lyde.

• Dette er helt i tråd med Tyrens frugtbarhedsenergi. Man mente også at netop denne aften (Valborgsaften) er afstanden mellem verdenerne tyndere, hvorfor kontakt til ånder, hellige undfangelser mm kunne opstå. Valborgsaften står da også præcis modsat Allehelgensaften, en lidt mere kendt fejring af åbne forbindelser til den åndelige verden. Vi har altså to aftener om året — i begyndelsen af Tyrens & Skorpionens sæsoner, hvor der er mulighed for at kontakte ånder, engle & afdøde, fordi bevidsthedens slør er tyndere under skumringen.

• Næste dag var en festdag med blomsterbinding & dans om Majstangen; en høj mast pyntet med kranse af frisk bøgeløv & farvestrålende bånd, der er symboliserer på sommerens farver & frygtbarhed. Her dansede unge kvinder om stangen hver med et bånd, så stangen til sidt var bundet ind i de farvede bånd, der symboliserer sommerens farver & frugtbarhed. Lige under toppen hang en grøn & frodig krans & her fejre man selv befrugtningen. (Der skal ikke så meget fantasi til se majstangen som et fallisk symbol). Nogle steder foregik der i bogstaveligste forstand befrugtning om aftenen & i nogle kulturer løb man ud i skoven & fandt sig en partner, bare for denne ene nat. Helt så frivol behøver vi dog ikke være for at invitere frugtbarheden ind i vores liv, man kan også male hinanden på maven, lave dampbad & spise æg.

• Valborgsaften er opkaldt efter den engelske nonne sankt Walpurga (død 779), der missionerede i Frankerriget. Hun blev kanoniseret samtidig med at hendes relikvier blevet flyttet til Eichstätt i Tyskland i år 870. Endnu et eksempel på hvordan Kristendommen har forsøgt at konvertere de gamle hedenske traditioner & overskrive dem med kristen symbolik. Dermed skiftede bålet også natur, om nu brugte man det til at våger for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter (læs alt det hedenske).

• Først senere kom myten om Heksesabbaten ind i Folketroen. Her troede man at alle hekse fløj til Bloksbjerg (eller Tromsø) netop denne aften for at holde ting.

• Hvornår man vil fejre sommerens indtog & de lyse nætters komme, kan man i min optik selv om. Vil man fejre den om aftenen d. 30. April med bål, 1. Maj med bånd & dans, under Bøgen med en øl, når den springer ud eller med gule blomster & lys, når vi når midtpunktet imellem Forårsjævndøgn & Sommersolhverv, er åbent. Det astrologiske midtpunkt falder på onsdag d.5.

• I år giver denne dag mening for mig, da vi har et meget kraftfuldt frugtbarheds møde i fremtiden & frihedens tegn: her står Månen & Jupiter nemlig I konjunktion i de sidste grader af Vandbæreren & i konjunktion på MC (på det tidspunkt Solen skifter fra 14°59′ til 15°00′).

• I alle fald, glædelig sommerens indtog også selvom disse dage er en kende grå & blæsende.

..
..
Billedet er af Franz von Stuck (1863 –1928) & hedder “Dancing Circle”, 1910.

} Vårfest • Ritualer {

[ Vårfest, Forårsjævndøgn, Ostara, Ishtar eller Påske ]

• Kært barn har mange navne & det må man sige, at forårets komme er (et kært barn, altså)! Vi kan fejre at lyset vender under forårsjævndøgn, men den frugtbarheds/spirings-fest, der naturligt ligger i foråret, kan også fejres på andre tidspunkter. Fx under den første Fuldmåne (hvilket var klassisk for de nordiske Vårfester) som i år falder næste søndag (d.28/3) eller — som i den kristne tradition, hvor vi fejrer livet & lyset med Jesu genopstandelse i påsken, der også falder omtrent første søndag efter den første Fuldmåne efter Forårsjævndøgn (det passer dog ikke helt & matematikken bag udregningerne for Påske er frygtelig omstændige, så dem, der vil nørde må google den slags). Men vi kan snyde & jeg kan afsløre at Påskedag i år falder 4.april.

• Alt dette betyder, at vi kan fejre vårens komme på en række forskellige datoer (eller dem allesammen, om vi lyster). I dag, i morgen (21/22.3), på søndag (28.3) & næste søndag igen (4.4) — og om vi kalder det jævndøgnsfest, Vårfest, Påske eller Ostara (som de gamle germanere) spiller i & for sig ikke den store rolle. Grundlæggende for denne fest er, at vi balancerer lys & mørke & træder den lyse tid; foråret, spiringen, opblomstringen & frugtbarheden i møde.

• Så vid at de kommende dage alle kan bruges til at fejre foråret. De gamle germanere fejrede forårets komme med deres gudinde Ôstara (Ēostra (Easter) eller Ôstarmânoth) netop omkring disse dage (20.-22. marts), det er også herfra at myten om Påskeharen, der lægger farverige æg, kommer. Ostera er en frugtbarhedsguide, de gamle germanere bad til. Her anvendte man ægget som symbol på frugtbarhed & det nye liv, verden genfødes ind i.

• Fra i dag af går vi altså kollektivt (på den nordlige halvkugle) lysere tider i møde & det findes der selvfølgelig en række måder, hvorpå vi kan fejre/markere det på. Jeg læste fornylig om en kvinde, der havde en tradition med sine døtre om at bage spiringskage; hvor kagen har en lys & mørk side & hvor man placerer en lille seddel med ens intentioner for det nye (astrologiske) år inde i kagen. Det synes jeg er en meget fin & hyggelig tradition, men at bage generelt, kan være en virkelig meditativ & kærlig måde, at byde overfloden, frugtbarheden & foråret velkommen på. Man kan også bage surdejsbrød eller blomster-cookies med tørrede blomster på toppen. Tanken er, at man ærer den flora & fauna, der lever rundt om én.

• & selvom vi på en måde stadig befinder os i en undtagelsestilstand — ligesom sidste år & ikke er frie til at gøre hvad vi vil, kan man stadig fejre forårets komme på sædvanligvis udenfor. Fx i stor heksecirkel ude i skoven — eller ved at slikke sol i den lokale park på bænk; der er mange måder vi kan ære & byde lyset velkommen på.

• For at fejre lysets komme er der en række forskellige ting, vi kan gøre — alene eller i flok:

~ Vi kan skabe et lille Vår-alter med blomster, symboler, små skatte & remedier. Her frembringer vi et billede på, at lyset & mørket balanceres & vi ærer & dyrker det lille, nye liv & det at vi hvert år kan genfødes med dette ritual. Mange tror, at gul er farven for påske, men det er egentlig rød & grøn. Rød er kærligheden, det blødende hjerte & passionens farve, mens grøn er livet, spiringen & forårets komme. Den saftige livskraft.

~ Man kan fx pynte op med blomster, grene, æg & fjer. Blomsterne symboliserer fuldbyrdelse, befrugtning & indlevelse. Grenene er vores iboende kraft & styrke; vores evne til at gro, holde fokus & med succes manifestere vores ønsker. Æggene er livets udspring, en lille perle af skaberkraft & frugtbarhed, mens fjeren er billede på sjælens sandhed & guddommeligt herredømme (bemærk i øvrigt, at Fjolset har en rød fjer i sin hat i sidste opslag).

~ Man kan også vælge at bruge genstande, der repræsenterer polaritet; et hvid & et sort lys, fx, til at markere forskellen mellem dag & nat — eller man kan pynte med Sol & Måne, Yang & Yin symboler eller hvad man ny synes repræsenterer denne polaritet på en smuk & visuel måde.

~ Det giver også mening at vælge noget, der symboliserer balance; en vægt fx, hvor man stabiliserer vægtskålene med små sten, krystaller eller æg — men man kan ligeså vel vælge noget andet, man forbinder med ligeværdighed & harmoni — igen, der findes ingen regler, det vigtigste er at det betyder noget for dig, at du bliver opløftet af at kigge på alteret & at du finder det smukt.

~ Generelt kan man gå sig en forårstur & se, hvad man finder på sin vej af sten, strandskaller, blomster eller grene, man synes kalder foråret ind & så anvende det.

~ Vi kan også plukke en lille håndfuld forårsblomster eller klippe lidt mirabellegrene eller anden busk, der står i knop eller blomst just nu.

~ En af mine yndlings ritualer er at plante små frø & sætte intentioner sammen med dem. Man kan skrive sine ønsker på små sedler papir & putte dem i potterne med muld & se hvilke intentioner, der spirer med planterne & hvilke der ikke gør.

~ Hyacinter kan stilles i høje vaser med vand & plads til deres løg, krokus, forsythia & påskeliljer (rigdom, genopstandelse, kærlighed) kan plantes i potter, i haven eller stilles i buketter inde.

~ Dyr som høns/kyllinger/æg (livets cyklus), kalve (godmodighed & åndelig forbindelse), lam (renhed & uskyld), harer (beskyttelse, held & budbringer fra underverdenen), sommerfugle (genopstandelse), insekter & larver (nyt liv spirer) kan vise os foråret — vi kan enten pynte op med dem — eller spise æg eller påskelam, hvis man er til den slags. Apropos er det oplagt at holde et lille kalas eller gilde, hvor vi fejrer foråret. Det kan vi fx gøre ved at spise æg eller æggeretter, forårs grøntsager & friske spirer. Koger man sine hvide æg med nogle løgringe fra zittauerløget (altså det almindelige løg), så vil æggeskallerne få en smuk gul farve. Er man i et kunstfærdigt humør kan man binde nogle snore om æggene & lave mønstre.

~ Så er der selvfølgelig også den klassiske at puste æg & bemale dem — eller gemme påskeæg & sende hele familien ud i haven for at lede efter dem.

~ Ligesom at farve duge, lagner eller tøj med planeter er en sjov, tidskrævende & beroligende skærmydsel. Løg, gurkemeje, granatæble, avocado, birk, brændenælde, rejnfan, valnød, eg, elmetræ, krap, vajd & værtevæld giver alle smukke farver.

~ Det er også oplagt at tænde et lille bål i haven, har man sådan én, og hvis ikke, kan en samling stearinlys gøre det i lejligheden, fx på sit alter eler i vindueskarmen, det er jo trods alt livet & lyset vi fejrer. På dette bål kan man forestille sig, at man sender alle de ting ind i flammerne, man gerne vil rense, forædle eller frigive.

~ At lave jordforbindende meditationer, hvor man går barfodet på en eng, der blomstrer op for hvert skridt man tager — eller hvor man planter en masse smukke blomster i sit hjertes have er muligheder for at ære nye begyndelser, mens man også kan lave meditationer hvor man renser (som bålet beskrevet ovenfor) eller hvor man simpelthen forestiller sig, at man siger farvel til Vinterens idérige mørke; lukker døren & åbner en anden mod spiring, aktivitet & virkeliggørelse af alle de visioner vi havde under mørkets intime kreativitet.

• Du kan også opfinde dine egne traditioner eller ritualer, det væsentligste er, at vi gør noget, der opfylder os, beroliger os & glæder os. For hele tanken er at invitere foråret ind i vores hjem & hjerter, & glæde os over at livet & året, trods alt, går sin gang, også selvom vi i år må isolere os & kun have fysisk kontakt til et fåtal af mennesker.

• Lyset vil gro fremadrettet — & det vil naturen også! Vitalitet, livskraft & spiring. I Vædderens ånd, hvis sæson vi netop er trådt ind i!

• Vi står på et smukt balancepunkt; netop nu er dagen & natten lige lange. Vi ser en indånding, såvel som en udånding. Det er yin & yang, der danser en dans. På samme måde som vi netop har set Måneknuderne vise os, at vi kollektivt søger en balance imellem handlekraftigheden (den maskuline pol i os alle) & modtageligheden (den feminine pol i os alle).

• Det er nu vi skal tænde lys, glædes & være taknemmelige over alt det vi har. Over al den kærlighed som er & alle de mennesker, der gratis giver ud af deres ressourcer for at støtte og møde andre. Husk alt det gode, der også følger med kriser, selvom vi måske er udfordret som aldrig før.

• Vi må huske at ære cyklussen. Takke Moder Jord for maden på bordet, blomsterne i haven, forårets kommet, livets kraft, Solen, etc. Vi kan drikke ønskeskål på livet & dets herligheder & hvad vi ønsker for fremtiden! & vi kan lave lysritualer, hvor vi slipper vores skygger, skyld & skam, tilgiver, elsker & værdsætter.

Håber du har haft et smukt forårsjævndøgn!

..
..
Billede 1) er af Maximilian Lenz (1860-1948) & hedder “The dance of the Fawn”.
Billede 2) er af Fausto Zonaro (1854-1929) & viser en italiensk allegori af forår.
Billede 3) er af Franz von Stuck.
Billede 4) er af Cesar Phillips & hedder “Allegory of Spring”.
Billede 5) er af Charlotte Joan Sternberg (1920 -2003) & hedder “Allegory of Spring”.

} Forårs • Jævndøgn {

[ Solen i 0° i Vædderen + Solen eksakt over ækvator, kl. 10.37 ]

• Her til formiddag finder Forårsjævndøgn sted; tidspunktet hvor vi fejrer at dag & nat er lige lange. Marts-jævndøgnet bebuder Sommerens komme — for os på den nordlige halvkugle i alle fald — & at lysere tider nu kommer os i møde. Astronomisk set er “jævndøgn” ikke et døgn, hvor dagen & natten er lige lange (selvom det kunne lyde sådan), men faktisk et helt specifikt tidspunkt, der markerer, hvornår det geometriske centrum for Solskiven (set fra Jorden) passerer himlens ækvator og dermed har deklinationen på 0 grader. Det betyder alt at vi ser Solen stige op præcis i øst & synke præcis i vest netop i dag, lige gyldigt hvor du er på Jorden. Dette sker i dag 20. marts kl. 10.37 — hvor vinteren meget smukt vinkede farvel her på Nørrebro med 5 minutters blidt snefald.

• Denne bevægelse markerer at Dagen & Natten nu har vagtskifte, så sæsonen med de lange, mærke nætter slipper & de lange, lyse dage begynder her på den nordlige halvkugle, mens de oplever det modsat på den sydlige halvkugle. Solen vogter nu over os & sommerens komme her i Nord, mens vinterMånerne vil bade nætterne i Syd i måneskin. En påmindelse om livets evige cyklus & at der altid er en balance imellem lys & mørke — en perfekt polaritet — også selvom vi ikke altid kan se den med det blotte øje.

• Balancen imellem Dag & Nat, Lys & Mørke eller Solen & Månen, der i astrologien repræsenterer vores Væsenskerne // den vågne bevidsthed (Solen) & genspejlingen af denne bevidsthed; det underbevidste, den instinktive oplevelse, det følende & sansende. Skiftet imod lyset, Foråret eller de lysere tider bliver et symbol på en ny, spirende bevidsthed, hvis frø vi kan plante med intention nu her. Disse kraftfulde astronomiske skift, skaber nye strømme i energierne & de lyskoder vi ubevidst modtager her på Jorden; mulighed for en genfødsel. En forædling af vores væsen eller oplysning af vores forståelse & oplevelse, både fysisk & mentalt af lys, varme, spiring & overflod.

Diagram of the Solstices and Equinoxes. This diagram shows the positions of the Sun on the days of the solstices and equinoxes. The center constitutes the observer’s position facing south (the diagram’s top). The thin yellow band framing the diagram is the horizon. Six yellow circles connected by three red arcs of decreasing size indicate sunrise (left) and sunset (right) at the summer solstice the spring and autumn equinoxes and the winter solstice respectively while the arcs themselves show the Suns orbit.

• Så fra nu af er Sommerhalvåret altså officielt i gang for os i Nord & forhåbentlig ser vi lysere tider foran os — også i overført betydning. 12 minutter før Forårsjævndøgnet eksakte skift marcherer Solen stolt ind i Vædderen & markerer det nye Astrologiske År. En ilddåb i sejrsskjorte! Her vil optimismen, tilliden, troen, selvtilliden møde os som en massiv virketrang & utålmodighed. For de fleste klør det nok allerede lidt i benene for at komme ud; løbe, lege, suge Solens stråler til sig & for alvor tage fat på foråret.

• Men energierne er stærke på netop dette skæringspunkt & kan trække i forskellig retning. Derfor er det heller ikke forkert at vente med at fejre eller lige skulle omstille sig til den nye energi. Det er helt i orden lige at skulle sanse Vædderens kardinale spiring & finde os tilpas i den, før vi retter vores fokus på fremtiden, sætter intentioner eller lægger planer for de kommende måneder. Gør det, der føles som det mest rigtige for dig — & husk; ritualer er kun til for at skabe forbindelse & en følelse af andagt. Man kan sagtens ære lyset i sin seng eller over en rugbrødsmad eller skål suppe. Det vigtigst er at lytte ind & mærke, hvad der føles behageligt & rart netop nu. Det har vi brig for ovenpå det store slip vi har mærket de seneste dage.

• Så hvis iveren & forårskulleren lader vente på sig på denne grå regnvejrsdag, jamen så er der intet fortænkt i det!

Jeg ønsker jer alle et berigende & blidt forårsjævndøgn!
Må lyset & tiltroen skinne ind i jeres hjerter.

..
..
Billede 1) er af Master of Flora & hedder “The Triumph of Flora”, 1565.
Billede 2) er af Luca Giordano & hedder “The Goddess Flora”.
Billede 3) er en detalje fra François Boucher’s “Les Quatre Saisons: le Printemps”, 1755.
Billede 4) er en romersk fresco.

} Midvinter {

• Midvinter // Kyndelmisse // Kjørmes Knud // Mariæ renselsesdag // Imbolic — kært barn har mange navne — & dette er da også en årstidsfest, der fejres i Nordiske, Keltiske & Kristne traditioner som en lysfest d. 1 eller 2. februar. Fejringen markerer, at vi er halvvejs igennem vinteren (midvinter) & at dagene fra nu af bliver synligt lysere & længere her på den nordlige halvkugle. Dette punkt markerer altså midtpunktet imellem Vintersolhverv* & Forårsjævndøgn** — hvilket astrologisk set finder sted i dag d. 3/2, hvor Solen står i 15° Vandbæreren.

• Kyndelmisse er en forvanskning af de latinske ord missa candelarum, der betyder lysmesse. Her ser vi endnu engang et sammenfald imellem en hedensk fest & en kristen højtid. Formentlig for at gøre de kristne andagter mere spiselige for bønderne & deres folketro & traditioner. I den katolske kirke falder denne dag 40 dage efter Jesu fødsel, hvor Maria har gennemgået sin *renselse* & nu kan bære sit spæde barn frem for Herren i Templet. (Jeg kan ikke lade være med at tænke på de 42 hellige dage efter fødslen eller det fjerde trimester, som bliver mere & mere indkorporeret i vores vestlige samfund, men som oprindeligt er en asiatisk tradition, man ved har fundet sted i mere 1200 år). I Templet bliver Maria & Jesus modtaget af en mand ved navn Simeon, der bebuder at dette barn er et lys i mørket — endnu engang bliver Jesus billedet på det tilbagevendende lys, sådan som vi også fejrer ham til Jul/Vintersolhverv*.

• Kjørmes Knud er egentlig en sammentrækning af Kerte-messe (en kerte er et lys) altså Kermesse eller Kørmesse — & Knud står for knude. Måske I kender digtet af St. St. Blicher fra 1838: Det er hvidt herude (senere sat til musik af Thomas Laub i 1914)? Der skriver han under en særlig kold & streng vinter:

“Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.”

• Kyndelmissen repræsenterer altså en slags hjørne eller knudepunkt hvorfra årstiden snart skifter & vejret vender sig imod forår & varmere tider. Her i Danmark er det dog oftest et af de koldeste tidspunkter på året, hvor vi — ligesom i St. St. Blichers digt — oplever vinterens strengeste tid med sne & hård frost. Selvom dagene bliver lysere, er temperaturene lavere, dagene koldere & det er typisk her, vi ser det ægte vintervejr med kraftigt snefald. Både lyset & kulden har altså taget til.

• For 100 år siden fejrede man Kyndelmisse som et gilde på højde med Julen; her dannede man sig overblik over det resterende vinterforråd (som man hidtil havde sparet på) for det galt om at have mad nok til både mennesker & dyr, men man ville også fejre at foråret stod for døren nu med suppe, flæsk, pølse, brændevin, øl, stuvet hvidkål & pandekager. Festligheder var højdepunkter, der gjorde bondetilværelsen udholdelig, mens kulden skar igennem marv & ben ude & livet på gården var sejest. I de ca 46 dage mellem Kyndelmisse & Forårsjævndøgn var livet mest skrøbeligt & livskrafterne svagest, derfor skulle der en årstidsfest til fejre, at man have klaret den indtil nu & at der ikke var så længe igen.

• Alligevel kan det opleves som en opmuntrende tid, fordi den hvide sne lyser op i mørket & minder os om, at der trods alt er vekselvirkning i vejret, det er ikke bare mørkt, gråt regnvejr hele tiden. Og nede under de frosne skorper ligger alle forårsblomsterne da også & begynder at spire i den kolde muld. Derfor fejrer vi disse dage lysets tiltagende kraft med lysfest & fakler.

• Tilsvarende brugte man vejret på Kyndelmisse til at spå om det kommende års høst; var der tø varslede det en god høst & stormede det, betød det at foråret var på trapperne — ligesom hvis lærkens fløjt hørtes for første gang disse dage. Midvinteren var også forbundet med en lang række traditioner, man udførte, for at øge årets frugtbarhed. Bla. piskede man frugttræerne i frugthaverne med ris & lavede rituelle pløjninger for at sikre en god høst & fulde lader til efteråret. Tilsvarende kunne børnenes adfærd sige noget om resten af året, ligesom det at spise flæsk ville holde hungeren for døren — & bedst: kunne mande finde et frisk æble i sit forråd, var det et tegn på, at man ville holde sig sund hele året.

• Det keltiske ord for denne fest Imbolic kommer af In the Belly & refererer til at Moder Jord har foråret & livet inde i sig (i sin mave) & bliver et pregnant billede på den kommende spiring, opblomstring & frodighed som vi i løbet af nogle måder vi se overalt udenfor. Man kan sige, at det er en bevægelse vi alle gør; vi har længe under vinteren kigget indad, været igennem en introspektion, hvor vores energi var lille & vi mest af alt havde lyst til at putte os & lade op. Tilsvarende er naturen i dvale om vinteren for til foråret at vende blikket udad igen & træerne begynder langsomt at trække deres safter op fra rødderne igen for at kunne skyde knopper (derfor må man fx heller ikke beskære træer — især birk — når foråret er kommet, for da vil livssaften vælte ud af de overskårne grene.) Lyset kommer, mens kulden renser jorden & knuger den sidste rest af energi til sig & vores sind. Derfor er Kyndelmisse også visionernes tid (Vandbærerens Sæson), hvor en kreativitet spirer frem i os: kunst, kærlighed, poesi & inspirationen stiger op i os som en åndelig spiring — vores fantasi vokser, vores drømme bliver mere livlige & idéerne bliver mere opvakte. Dette lægger en frugtbar grund til vores indre forår & kan bringe kraft & styrke.

• Har man lyst til at lave et midvinterritual, kan man med fordel lave et lille lysalter med messingstager eller stille små fakler i haven, hvis du har en — lys/fakler er en påkaldelse af ildens element, lyset eller Solen & kan bruges til udføre magi eller søge beskyttelse. Dertil kan man samle ris af ens yndlingsbusk eller Eg, Troldnød, Vinterjasmin, Kejserbusk, Kirsebærkornel, Snebær, Oktoberkirsebær eller Forsythia & have det stående på sit bord eller sit alter. En lille skål med Jord, for jordforbindelse & frugtbarhed. Hvide klæder eller strimler af papir man hænger på grenene eller som silketørklæde om halsen for at symbolisere naturens vinterdragt, renhed, Månen, fantasi, visdom & fred — et symbol på at vi kalder natten tilbage & lader lyset skinne ud i vores hjerter. At lave lysmeditation er oplagt — ligesom at vinterbade, mens man forestiller sig, at man nulstiller sit væsen & genfødes ligesom naturen, der med sin livskraft, saft & kilde vender tilbage til livet efter den lange mørke dvale.

* Vintersolhverv // Jesu Fødsel // Jul // Jól // Yule
Denne højtid falder (oftest) 21. december & er Solens Nytår. Her går vi fra at lyset svinder dag for dag til at det tager til igen. Vintersolhverv er vendepunktet, hvor vi fejrer lysets genkomst; hvor det fødes ud af den længste, mørke vinternat & hvor vi beder til Solen om fred & frugtbarhed i det kommende solår.

** Forårsjævndøgn // Påske // Vorfest // Ostara // Astrologisk Nytår
D. 21. marts slipper Solen de sidste grader af Fiskens spæde, overjordiske & sjælelige tegn & fødes på ny ind i den vitale, livskraftige & dynamiske Vædder, der springer ind i livet & ud sammen med foråret; Her begynder en ny rundgang i Dyrekredsen. I den nordiske/hedenske tradition fejres Vårfesten ikke på en fast dato (præcis ligesom Påsken), men derimod på datoen for den første Fuldmåne efter forårsjævndøgn (hvilket vil variere fra år til år). Forårsjævndøgnet markerer at lys og mørke i ligevægt & at vi siger farvel til Vinters mørke & træder ind over tærsklen til foråret, et nyt astrologisk år, samt det halvår, hvor lyset strømmer os i møde & fylder de fleste timer af døgnet. Vi fejrer livet, spiring, frugtbarheden & at nye liv kommer til — både i form at nye kuld blandt dyrene, men også at alle blomsterne skyder på ny, for at sætte frø.

..
..
Billede 1) er af Valerius de Saedeleer (1876-1946) & hedder “Winter Landscape”,
Billede 2) er af Marianne Stokes (1855-1927) & hedder “Madonna and Child”, 1907-8.
Billede 3) & 4) er af Peder Mønsted “Vinterlandskab”, ca. 1900.
Billede 5) er af Anshelm Schultzberg, “A Winter Morning after a Snowfall in Dalarna”, 1893.

} F o r å r s • J æ v n d ø g n {

• Natten til i morgen falder Forårsjævndøgn; tidspunktet hvor vi fejrer at dag & nat er lige lange, & Marts-jævndøgnet bebuder Sommerens komme — for os på den nordlige halvkugle i alle fald — & at lysere tider nu kommer os i møde. Astronomisk set er “jævndøgn” faktisk et helt specifikt tidspunkt, der markerer, hvornår Solen står præcis over ækvator. Dette sker i morgen 20. marts kl. 04.49, omtrent halvanden time før Solen står op.
• Så fra i morgen af er Sommerhalvåret altså officielt i gang & forhåbentlig ser vi lysere tider foran os — også i overført betydning. Vi er vitterlig i en overgangsperiode i mere end én forstand: Det Astrologiske år begynder på ny, da Solen bevæger sig fra Fiskens esoteriske, transgressive & afsluttende tegn ind i Vædderens livsdriftige, igangsættende & begyndende tegn; Vi tager for alvor fat på 2020 & dermed det kommende årti — & vi er så småt begyndt på den transition til Vandbærerens tidsalder, som Maya-kalenderen tilbage i 2012 varslede ville begynde. Dette betyder selvfølgelig ikke Dommedag, som det Kristne/Europæiske menneske har været så optaget af igennem historien, men genfødsel — på et globalt plan! Lige i Vædderens pionerånd! Og man må sige, at vi for alvor mærker denne kollektive transformation verden over for tiden. Mange sjæle vil tage herfra, men mange sjæle vil også komme hertil & begynde deres cyklus på ny! Bare vent til næste år & se alle de børn, der vil blive født.
• 11 minutter før Forårsjævndøgn i morgen marcherer Solen stolt ind i Vædderen & markerer det nye Astrologiske År. En ilddåb i sejrsskjorte! Her vil optimismen, tilliden, troen, selvtilliden møde os som en massiv virketrang & utålmodighed. For de fleste klør det nok allerede lidt i benene for at komme ud; løbe, lege, suge Solens stråler til sig & for alvor tage fat på foråret. Vi bør dog besinde os, som vores kloge Vædderdronning manede til fornuft for 2 dage siden.
• Denne nationale karantænetid er svær for os allesammen, især for ildvæsner, & med Vædderens sæson bliver det ikke desværre ikke lettere for nogen af os. Vædderens naturlige virketrang & vitalitet har brug for at bruge alle disse energireserver, hvorfor stillesiddende arbejde slet ikke er i højsædet nu. Derfor vil det kræve mesterlig disciplin at handle rationelt (& ikke impulsivt som Vædderen) & med mådehold for at tage de hensyn, vi nu én gang som nation har besluttet os for.
• Heldigvis står Saturn nu i sin sidste grad af Stenbukken & trækker på en massiv udholdenhedsreserve, vi alle bør spejde efter. Fra natten til d. 22. marts skifter han dog tegn til Vandbærerens opfindsomme, rationelle & nøgterne lufttegn, men det kan I læse mere om i Weekenden.
• Indtil da må vi dog huske, at ligegyldigt hvor meget vejret & det ubekymrede mindsæt end lokker, så finder vores frivillige nedlukning af samfundet først os fremmest sted, for at vores sundhedsvæsen ikke lider for meget overlast & kollapser! Vi må minde os selv om, midt i iveren & forårskulleren, at lige nu holder vi ud for at hjælpe & støtte vores allesammens sundhedspersonale, der går på arbejde for hele nationens skyld! Vi må hjælpe, ære & støtte deres arbejde ved at overholde de anbefalede 2 meters afstand — også når vi går på gaden — så vi ikke begynder nye smittekæder, så vi kan afbøde smittekurvens eksponentielle stigning.
• For deres skyld, for vores skyld, for økonomiens skyld, for samfundets skyld… ja i bund & grund for vores allesammens skyld!
Jeg ønsker jer alle et glædeligt forårsjævndøgn!
Må lyset & tiltroen skinne ind i jeres hjerter.
..
..
Billedet af den kedsommelige er af russeren Konstantin Somov (1869-1939) & bærer titlen “A Sleeping Woman”, 1909.