} Mars • i • Vandbæreren • pt. I {
[ Mars i Vandbæreren fra d. 30. marts kl. 21.26 — 13. maj kl. 06.00 ] • Mars, krigsguden i den græsk/romerske mytologi, der i astrologisk henseende repræsenterer vores handleevner & initiativ, viljeskræfter, snarrådighed, virketrang, utilfredshed samt evne til at forvandle vores omgivelser. Dertil ser vi ham også som billede på vores seksuelle begær, vores forventninger til andres adfærd samt vores tilgang til at udføre arbejde. • Mars står i den sidste grad af Stenbukken i dag & åbner for sit tærskelspring fra den fysiske, begrænsende materie i Stenbukken til den rå, uendelige, kollektive viden i Vandbæreren. Han erkender, at alt her i livet ikke handler om status, egen vinding eller økonomi, men at nogle ting er dybere, væsentligere & mere favnende end den fysiske virkelighed & vores eget lille jordiske liv. Opfindelser, visioner, tanker & idéer kan leve videre i det kollektive & transformere verden også efter vi er taget herfra. • Med sin arbejdsomme stræben & dygtige ærgerrighed, har StenbukkeMars nu opnået alt, hvad man kan knokle sig til her i livet & står nu på brinken til det kollektive vidensunivers, der blot venter på, at han efterlader sig en solid arv i Stenbukken, skifter klæder & driver videre ind i Vandbærerens luftige habitat. • Er Mars fornuftig, dygtig, arbejdsom & taktfast i Stenbukken er han anderledes oprørsk & fandenivoldsk i Vandbæreren. Disse to nabotegn, der på en måde afbilder et brud i Dyrekredsen fra det allermest fortættede & materialiserede tegn; det allersidste, tungeste, kollektive Jordtegn, Stenbukken — […]