} Mars • i • Jomfruen • pt. I {
[ I transit: 17. juni kl. 10.13 — 7. august kl. 01.02 ] 1.322 ord, ca. 7 minutters læsetid. • Her til formiddag spankulerer Mars ENDELIG ud af Løvens ekstravagante herlighed efter næsten 6 måneders visit (lidt on-off med Krebsen) i tegnet og en Mars Retrograd, der har bragt store selvindsigter & opdagelser mht selv & ego henover hele efteråret & vinteren – & lige ind i hverdagen hos Jomfruen. Endelig at bevæge os ud af Løvens selvrefererende, men også selvbevidste & selvreflekterende tegn, hvor Mars har resideret siden 4. november 2024, giver os endelig et lille pusterum fra denne lange rekalibreringsperiode, hvor vi er blevet stærkt konfronteret med vores egne handlinger, forestillinger om vores adfærd, vores konkrete adfærd (også den ubevidste) & de konsekvenser denne har. JomfruMars er ikke en let transit, men i fht at slippe de karmiske processer, bliver det dejligt at mærke, hvordan han straks bringer vores energi (tilbage) ned på jorden; nu skal der ryddes op, vi skal have styr på tingene & vi skal planlægge, hvordan resten af året skal & kan bruges på bedste & mest effektive vis. Med JomfruMars tager vi i 2025 lidt tidligt fat på efterårets logistiske & forrådsopgørende energi – og vores bevidsthed om, hvordan det resterende halve år skal bruges, aktiveres dermed tidligt i år. Men det gør ikke noget – med Neptun & Saturns nylige tegnskifte ind i Mars’ dagstegn, Vædderen, & Jupiters entre i Krebsen, et søskende tegn i den kardinale energi, som Solen tilslutter sig […]