[ Vårfest, Forårsjævndøgn, Ostara, Ishtar eller Påske ] • Kært barn har mange navne & det må man sige, at forårets komme er (et kært barn, altså)! Vi kan fejre at lyset vender under forårsjævndøgn, men den frugtbarheds/spirings-fest, der naturligt ligger i foråret, kan også fejres på andre tidspunkter. Fx under den første Fuldmåne (hvilket var klassisk for de nordiske Vårfester) som i år falder mandag (d.25/3) eller — som i den kristne tradition, hvor vi fejrer livet & lyset med Jesu genopstandelse i påsken, der også falder omtrent første søndag efter den første Fuldmåne efter Forårsjævndøgn (det passer dog ikke helt & matematikken bag udregningerne for Påske er frygtelig omstændige, så dem, der vil nørde må google den slags). Men vi kan snyde & jeg kan afsløre at Påskedag i år falder 31. marts. • Alt dette betyder, at vi kan fejre vårens komme på en række forskellige datoer (eller dem allesammen, om vi lyster). I dag, i morgen (20/21.3), søndag (24.3) & næste søndag igen (31.3) — og om vi kalder det jævndøgnsfest, Vårfest, Påske eller Ostara (som de gamle germanere) spiller i & for sig ikke den store rolle. Grundlæggende for denne fest er, at vi balancerer lys & mørke & træder den lyse tid; foråret, spiringen, opblomstringen & frugtbarheden i møde. • Så vid at de kommende dage alle kan bruges til at fejre foråret. De gamle germanere fejrede forårets komme med deres gudinde Ôstara (Ēostra (Easter) eller Ôstarmânoth) netop omkring disse dage (20.-22. marts), det […]
For at få adgang til resten af denne artikel skal du være medlem. Det kan du blive ved at kæbe adgang via {products}. Hvis du allerede har et aktivt medlemskab kan du logge ind her.
log in
