} Fiskenes • sæson {
[ Solen i Fisken 18. februar kl. 17.31 — 20. marts 16.33 ] • Vandbærerens intellektuelle, opfindsomme, kognitive, gakkede & for nogle iskolde & stagnerede sæson er ovre for i år & Fiskens bløde, smidige, fantasifulde, grænseløse & opløsende sæson er begyndt. Det astrologiske års sidste sæson! • Skiftet skete i går eftermiddags & nogle vil have oplevet energien siden da, som en bølge af følelser, fornemmelser, tåge & måske kærlighed, der skyllede ind over os. Vi kan have følt os mere forvirrede, distræte, klodsede, glemsomme, følsomme, sørgmodige, lykkelige, optimistiske, menneskekærlige, rolige, drømmende, forsvindende eller sensitive. Alt er helt efter bogen, når vi svømmer ind i Fiskens krystalklare/grumsede vande. Oxymoroner er klassiske for denne sæson, så hvis du oplever hvidt mørke, øredøvende stilhed eller ulykkelig eufori, giver det så god mening. • Det skyldes at Fiskenes hersker er den oceaniske, tryllebindende & fantasifulde planet, Neptun, hvis univers spænder fra krystal klar indsigt til total opløsning & kaos. Fiskenes rige er grænseløst & optræder som en mediator imellem himmel & jord, det hinsides & det jordiske liv — med én fisk svømmende i den spirituelle sfære & en fisk i den jordiske. Denne dobbelthed, hvor intet er fast, defineret eller sikkert — står i stor kontrast til Vandbærerens firkantede bevidsthed. Her er tingene klare, faste, definerede & sikre. Hos Fisken er tingene uklare, flydende, udefinerede & usikre. Og spændingen imellem disse to sidste tegn i Dyrekredsen er meget sigende for den forvandling vi går igennem ind i den Ny Tidsalder — […]