} Merkur • i • Tvillingerne • pt. I {

[ I transit 4. maj kl. 04.43 — 11. juli kl. 22.25 ]

• I går aftes gik Merkur endelig i Tvillingen! Sindet, kognitionen & det verbale udtryks planet har brugt lidt over 2 uger i Tyrens godmodige & tænksomme tegn, & er nu klar til at turbo-ræse derudaf i sit eget luftige domæne, Tvillingen. Bliver vi stakåndede af at høre på os selv eller vores bofæller snakke i dag, er det altså ikke så overraskende; vi skal lige kollektivt vende os til den nye energi.

• Når Merkur er hjemme i den dynamiske, omskiftelige & nysgerrige Tvilling, kan der kun blive snakket for lidt. Det kan være dybe emner, morsomme samtaler, jokes, pjatterier, hverdagssnak, diskussioner, meningsudvekslinger, drillerier og meget mere. Merkur — eller Hermes, som han hedder i den græske mytologi — er bevægelsen, trafikken, kommunikationen & udvekslingens gud. Derfor bad både handelsmænd & tyveknægtene til ham i oldtiden. Han skelner nemlig ikke imellem rigtigt & forkert, men er snarere optaget af, at ting bytter hænder eller at ord udveksles; hvad end konsekvenser det måtte have (dette er også årsagen til, at man oftest anbefaler, at man skal tage back-up af sin telefon — eller undgå at købe elektronik — under Merkur Retrograd, for man ved aldrig hvornår ens apparater skifter hænder — igen. Og dette er særligt vigtigt fra 29. maj, da han halv 1 den nat begynder årets anden retrograd i Tvillingen).

• Af netop denne grund, vil vi opleve hans trickster-energi særligt længe i år, da han pga sin retrograd vil befinde sig i egne bevægelige luftlag helt frem til 11. juli (hvor han da, langt om længe, smutter ind i Krebsens våde & emotionelle domicil). Derfor kan vi også føle os lidt mere lege- & drillesyge de kommende 10 uger end almindeligvis; Vi kan jonglere med ord, være spidsfindige, subtile & måske endda også komme med et par bevingede et af slagsen. Vi vil have en højnet lyst til at socialisere, at spille spil sammen, udveksle opskrifter eller erfaringer online på sociale platforme — eller er vi mere til introverte aktiviteter, kan der være stor fornøjelse i at lægge puslespil (gerne sammen med andre) eller programmere.

• Den kommende tid har vi altså fokus på vores forståelse, opfattelse & vores evne til at udtrykke os. Kommunikation vil være i højsædet & måske vil vi endda også opleve, at vi ønsker at træne vores kommunikative færdigheder, udfordre os selv eller generelt undersøge, hvor vi måske er upræcise eller kryptiske, når vi almindeligvis snakker med andre i dagligdagen.

• Vi kan også opleve et højnet fokus på at læse, dykke ned i bøgernes verden eller måske udfordre vores evne til at lære & forstå. Hvordan gør vi det bedst? Hvordan kan vi bedst lide at lære & formidle, og er der måder vi kunne blive bedre, sjovere, mere direkte eller mere smidige i vores evne til at italesætte vores tanker & følelser — eller bare generelt formulere os på? Kommunikation, tanker & at tale & skrive er altså i fokus de kommende 10 uger & det er en god ting, da Merkur møder Venus i konjunktion (for anden gang i år) lige inden han stationerer retrograd & dermed indikerer, at denne retrograd kommer til at handle om at forstå vores tanker & forhold til værdier, skønhed, præferencer, selvværd & tilfredshed. Venus befinder sig også i Tvillingen til den tid (hun skifter tegn d. 9. maj), et tegn hun ikke er så bekendt med, hvor hun oplever en form for kognitiv eller emotionel distance til sine ellers så jordiske behov & ønsker — men mere om det!

• Når alt det er sagt, bliver vi altså hurtigere & skarpere i vores tankeprocesser, bedre til at sortere & indsamle information & har rige muligheder for at formulere os på både skift & i tale den kommende tid (hvilket er en velsignelse for alle, der læser til eksamen: husk at disse dage frem til d. 29 er bedst til at tilegne sig nyt stof, mens dagene efter d. 30 er bedst til at repetere, renskrive, læse korrektur, mm). Denne transit er altså oplagt til opgaveskrivning, ansøgningsarbejde, underskriftindsamling, dataindsamling, undervisningsmateriale-planlægning, kurser, brainstorming, visionboards, fremstilling af prototyper, datasæt, rundspørge, mm.

• For nogle kan det dog også tippe over & skabe en flyvsk, lidt forvirret, holdningsskiftende, fablende, rablende, ruminerende, omskiftelig & ufokuseret indsats eller udtryk. Det er forskelligt, om vi trives i Tvillingens aktive energi eller ej. Nogle vil føle det som en kærkommen lise at få lidt fart over feltet, mens andre vil synes det er udmattende & anstrengende. Mærk efter hvordan du oplever transitten, & hvad du har brug for. Vi er stadig i Tyrens sæson med alt, hvad det indebærer, & fortrækker man den langsomme jordnære energi, er det godt at læne sig lidt mere ind i den med jordforbindende praksisser som fx ompotning af alle ens planter, med kærlighed & nydelse at forberede gryde- eller andre simreretter, fodbad & kropsmassage, man har kræset for, etc. Denne anden halvdel af Tyrens sæson (vi krydser over de 15° d. 5. maj) kommer til at være meget mere tempofyldt, udvekslende, legende & flyvsk fordi Merkur & Venus skifter ind i Tvillingen.

• Almindeligvis er indlæring med Merkur i Tvillingen hurtigt, sjov, nem & lidt overfladisk informations indtag, men pga en række harmoniske aspekter til Pluto & Neptun, samt et hårdt aspekt til Jupiter, disse dage, kan vi lettere indoptage information på et mere mættet, dybdegående eller omfangsrigt plan — ligesom vores intuition & visualiseringsevner kan være højnede.

• Tung research virker mindre uoverskueligt nu, især hvis det handler om at undersøge fremtidige muligheder, det fællesmenneskelige eller fascination af menneskets evne til at skabe systemer. Dertil kan vi have let ved at indsamle information om nye emner, man er meget optaget af eller nysgerrig på. At arbejde i dybden, afdække, afsløre, gennemarbejde, eller komme fejl eller fejlantagelser til livs er også i højsædet disse dage. Ligesom at afdække tabuer, undersøge magtforhold i sig selv eller sine omgivelser, samt ødelægge, forvandle eller transformere disse er noget man kan finde yderst givtigt & interessant!

• Nye venskaber indgået under denne transit sandsynligvis stikke dybt & vi kan opleve at føle hinanden an på sjælen. Trauma bonding er andre emner, der er relateret til det skjulte, kan dog også dominere relationen & det kan blive spændende & intens (for det meste på en interessant eller modig måde). Dertil kan vi også bruge denne transit til at grave vores egne skygger eller dårlige vaner helt ud & hive dem op med rode — én gang for alle — om det er opstyltede idealer (Jupiter) eller urealistiske ønskedrømme eller decideret selvbedrag (Neptun) vil tiden vise. Så er det nu du skal kvitte dit sukkerforbrug, cigaretterne eller den der lidt obsessive-tilgang du let får til kærlighedsrelationer? Det åbner stjernerne op for, at du kan, hvis du vil. Håber I får en sjov & lærerig transit med Merkur igennem de nysgerrige & videbegærlige Tvillinger.

..
..
Alle billeder er af Charles Courtney Curran (1861-1942). Billede 1) hedder “A Seat on the Summit”, 1910, mens billedet lige her under hedder “The Top of the World” & “Summer Clouds”, 1917.

} Merkur • i • Tvillingerne • pt. II {

[ Har man selv — eller dater/kender man en der har — Merkur i Tvillingen ]

• Mennesker med den bevingede budbringer i eget tegn er oftest rigtig gode til at snakke. De ELSKER det & de kan snakke med alle… Eller dvs at de snakker til alle! Et herligt karaktertræk er, at de aldrig skelner imellem høj & lav; er der et væsen, man kan engagere, er der en nysgerrighed på det væsen!

• Er man selv en lidt stille eller eftertænksom taler, kan det godt være, at man ikke får sagt så meget tilbage, for TvillingeMerkurs tale kommer i en lind strøm & er ligeså hvirvlende & flyvsk som deres sind. Det gør imidlertid ikke noget, for de elsker selskab & at snakke. Hvem der lige er den, der snakker er ikke altid så vigtigt. En bagside ved denne sjove & flygtige natur kan være, at de måske ikke rigtig hører efter, hvad der bliver sagt eller glemmer, at de faktisk taler med nogen & ikke bare til en stumtjener, et æble på et træ eller til en lille fugl, der just fløj forbi.

• Personer med denne placering er unge af sind, finurlige, skarpsindige, nysgerrige & meget videnbegærlige! Alle indtryk forplanter sig i dem & de kommenterer gerne i et væk på det, de oplever. De forstår sig selv & andre bedst igennem det verbale, elsker at lege med ord & ordstillinger & ønsker at analysere & sætte ord på alt, som de ser & møder på deres vej — & så elsker de at lære nye ting. De kaster sig gerne over nye hobbyer eller jobs med dedikation & vigør, men kan hurtigt få lyst til at skifte emne eller retning — som bien, der flyver fra blomst til blomst.

• Dette karaktertræk kan få dem til at virke lidt random, forvirrede eller ufokuserede på mere målrettede personer, men man skal ikke undervurdere, at TvillingeMerkur oftest ved lidt om alt — & det kan somme tider vise sig at være meget behændigt! Bred viden, tabeller & fakta er noget, TvillingeMerkur gerne slynger om sig. De har altid læst noget et sted, de lige hurtigt kan referere til. Mennesker med denne placering lærer & trives bedst i et højtempo- & stimulerende miljø, da en hvis rastløshed præger deres karakter; en slags højspændt sitren. De er ekstremt lærenemme, hvorfor de ofte keder sig hurtigt; deres hjerner skal stimuleres & være igang! De processer kognitivt med lynets hast & samler enormt mange ting, stemninger & idéer op fra deres omgivelser, grundet deres bevægelige tegn-natur (som de deler med Jomfruen, Skytten & Fisken).

• Den ukuelige livsbegejstring, der ligger i Tvillingen er næsten nysgerrigheden selv. De vil så gerne opleve & undersøge alt. Man kan næsten ikke læse eller vide nok om emner, hvorfor det at tilegne sig dybdegående viden kan være lidt af en udfordring, fordi der er SÅ mange spændende emner, man kan lære/vide noget om (kommer selvfølgelig også an på hus, aspekt & andre placeringer/forbindelser i det pågældende horoskop, så der er selvfølgelig undtagelser). At beslutte sig for én retning eller ét emne, kan også være svært, men med tiden lærer TvillingMerkur sin egen flygtighed at kende & vil udnytte kvaliteten til sin fordel ved fx at finde jobs, der værdsætter omskiftelighed, omstillingsparathed & lysten til evig research. På den måde kan det at have Månen i Tvillingen godt minde lidt om at have TvillingeMerkur.

• Der er også den anden side, & det er Tvillingens omskiftelighed eller tosidede natur. Onde tunger siger, at der findes en ond & en god tvilling — & det er da også sandt, at Tvillingen ofte, ligesom Hermes, ikke skelner imellem rigtigt & forkert, men snarere ønsker at undersøge livet i alle dets facetter uden dom eller forudindtagelse. Dette kan få andre, mere værdi-ladede tegn (Vandbæreren, Løven eller Tyren, fx), til at rynke lidt på brynene, da Tvillingen (næsten alle placeringer) kan være lidt af en gavtyv, der ikke har noget problem med at grine af andres fadæser, uheldigheder eller drille utrætteligt, hvis folk generelt er lidt for stive eller stramme i betrækket… hej hej Stenbukke, der dog oftest træt vifter disse drillerier væk som en irriterende flue. Højtidelighed er ikke en kvalitet TvillingeMerkur værdsætter synderligt, for det tager nemlig megen af den umiddelbare morskab, livsglæde & nysgerrighed ud af livet, synes han.

• Tegnets naturlige rastløshed & omskiftelighed forstærkes yderligere, når Merkur tager bolig i det, & man kan nogle gange få fornemmelsen af, at TvillingeMerkur er en vinddrage uden line, der bare flyver afsted i livets blæsevejr. Denne foranderlighed afspejler sig også i holdninger, ønsker & hvad de generelt vil. Dette karaktertræk kan godt virke en smule frustrerende på andre, især hvis man ønsker konkrete udsagn eller udmeldinger fra dem. Til gengæld kan det være lige så let at overtale/overbevise dem om nye tilgange eller idéer, så denne fleksible tilpasningsevne kan bestemt også anvendes som en fordel. Til trods for omskifteligheden er de (i modsætning til deres søster-lufttegn Vægten, der ruger længe over et valg & kan være meget optaget af rigtigt & forkert) ganske hurtige til at træffe en beslutning — at de så måske ombestemmer sig senere, betyder ikke så meget — det vigtige er, at valget blev truffet i første instans. Nu hellere hurtigt & forkert, som min Farfar altid siger, når min Farmor med TyreMåne skal vælge kager på konditoriet.

• At tale andre efter munden kan også være en tendens, som kan virke en smule bedragende eller useriøst på nogle, hvis man ikke kender sig selv — eller de ikke forstår TvillingeMerkurs sande natur. Der er imidlertid intet ondt bag, der ligger snarere en umiddelbarhed & et ønske om at lege med & møde den anden, der hvor de er, for at få et indtryk af, hvorfor de mener som de gør & hvordan verden mon ser ud igennem deres øjne — som et barn, der mimer sine forældres ansigtstræk, for at forstå dem bedre. Det legesyge element gør mennesker med TvillingeMerkur til engagerede talere, der kan fænge andre & præsentere tiltag & idéer på en vittig, vidende & inspirerende facon; selvom niveauet ikke nødvendigvis er dybdegående er det altid spændende at høre på. Alt i alt vil jeg sige, at med en TvillingMerkur keder man sig aldrig (hverken hvis man selv har den — eller hvis en af ens kære har denne pludrende & sjove placering); de har altid noget sjovt at berette om — eller nogle interessante tanker at dele & fabulere ud fra!

..
..
Billede 1) “Schola veritatis oder Wahrhaffte Lehre und Unterweisung” roughly, “True and Instructive Doctrine.” Attributed to Basilus Valentinus. Scribed between 1701 and 1749, but the text makes an earlier appearance in 1480. Manuscript held by the Staats und Universitätsbibliothek Hamburg (Codex alchimie 635). This depiction hearkens to the Prima materia, or first matter. In it, a hermaphroditic figure pregnant with an alchemical child (Filius philosophorum) sits atop an globe of swirling color and form. In the skies above, symbols for the seven planetary metals of alchemy are shown. From left to right, they are: Saturn/Lead/♄ … Sol/Gold/☼ … Mars/Iron/♂… Mercury/Quicksilver/☿ … Venus/Copper/♀ … Luna/Silver/☽ … Jupiter/Tin/♃. Below the symbols, the hermaphrodite is marked with a Globus cruciger symbol which echoes the colorful orb seen in other alchemical works (For example, Yale’s Mellon MS 110, “Alchemical and Rosicrucian Compendium”). Scholar Adam McClean calls this sphere the “alchemical orb at the centre of nature.” On the landscape below, the Red Lion — symbolic of the Philosopher’s Stone — peeks out from a cavern in the Earth. On the opposing side, a wolf is prowling about, perhaps hungry for the son/king.


Billede 2) A naked alchemical Rebis. The Latin (not depicted) reads something along the lines of: “the first operation is a riddle.” From the front cover of “Thesaurus thesaurorum” (Mellon MS 121). France, c.a. 1775. Via Yale University’s Beinecke Rare Book & Manuscript Library. This image is an iteration of a similar Rebis seen in the 1550 work “Rosarium philosophorum” (Rosary of the Philosophers). The second part of a work which is titled “De Alchimia opvscvla complvra vetervm philosophorum…” contains perhaps the most vivid and compelling image of the Rebis. Catherine Beyer writing for the religion studies blog Learn Religions: “The Rebis (from the Latin res bina, meaning double matter) is the end product of the alchemical “great work.” After one has gone through putrefaction and purification, separating opposing qualities, those qualities are united once more in what is sometimes described as the divine hermaphrodite—a reconciliation of spirit and matter, a being of both male and female qualities as indicated by the two heads within a single body.”

} Merkur • i • Tvillingen • pt. II {

[ Har man selv — eller dater/kender man en der har — Merkur i Tvillingen ]
• Mennesker med den bevingede budbringer i eget tegn er oftest rigtig gode til at snakke. De ELSKER det & de kan snakke med alle… Eller dvs at de snakker til alle! Et herligt karaktertræk er, at de aldrig skelner imellem høj & lav; er der et væsen, man kan engagere, er der en nysgerrighed på det væsen!
• Er man selv en lidt stille eller eftertænksom taler, kan det godt være, at man ikke får sagt så meget tilbage, for TvillingeMerkurs tale kommer i en lind strøm & er ligeså hvirvlende & flyvsk som deres sind. Det gør imidlertid ikke noget, for de elsker selskab & at snakke. Hvem der lige er den, der snakker er ikke altid så vigtigt. En bagside ved denne sjove & flygtige natur kan være, at de måske ikke rigtig hører efter, hvad der bliver sagt eller glemmer, at de faktisk taler med nogen & ikke bare til en stumtjener, et æble på et træ eller til en lille fugl, der just fløj forbi.
• Personer med denne placering er unge af sind, finurlige, skarpsindige, nysgerrige & meget videnbegærlige! Alle indtryk forplanter sig i dem & de kommenterer gerne i et væk på det, de oplever. De forstår sig selv & andre bedst igennem det verbale, elsker at lege med ord & ordstillinger & ønsker at analysere & sætte ord på alt, som de ser & møder på deres vej — & så elsker de at lære nye ting. De kaster sig gerne over nye hobbyer eller jobs med dedikation & vigør, men kan hurtigt få lyst til at skifte emne eller retning — som bien, der flyver fra blomst til blomst.
• Dette karaktertræk kan få dem til at virke lidt random, forvirrede eller ufokuserede på mere målrettede personer, men man skal ikke undervurdere, at TvillingeMerkur oftest ved lidt om alt — & det kan somme tider vise sig at være meget behændigt! Bred viden, tabeller & fakta er noget, TvillingeMerkur gerne slynger om sig. De har altid læst noget et sted, de lige hurtigt kan referere til. Mennesker med denne placering lærer & trives bedst i et højtempo- & stimulerende miljø, da en hvis rastløshed præger deres karakter; en slags højspændt sitren. De er ekstremt lærenemme, hvorfor de ofte keder sig hurtigt; deres hjerner skal stimuleres & være igang! De processer kognitivt med lynets hast & samler enormt mange ting, stemninger & idéer op fra deres omgivelser, grundet deres bevægelige tegn-natur (som de deler med Jomfruen, Skytten & Fisken).
• Den ukuelige livsbegejstring, der ligger i Tvillingen er næsten nysgerrigheden selv. De vil så gerne opleve & undersøge alt. Man kan næsten ikke læse eller vide nok om ting, hvorfor det at tilegne sig dybdegående viden kan være lidt af en udfordring, fordi der er SÅ mange spændende emner, man kan lære/vide noget om (kommer selvfølgelig også an på hus, aspekt & andre placeringer/forbindelser i det pågældende horoskop, så der er selvfølgelig undtagelser). At beslutte sig for én retning eller ét emne, kan også være svært, men med tiden lærer TvillingMerkur sin egen flygtighed at kende & vil udnytte kvaliteten til sin fordel ved fx at finde jobs, der værdsætter omskiftelighed, omstillingsparathed & lysten til evig research. På den måde kan det at have Månen i Tvillingen godt minde lidt om at have TvillingeMerkur.
• Der er også den anden side, & det er Tvillingens omskiftelighed eller tosidede natur. Onde tunger siger, at der findes en ond & en god tvilling — & det er da også sandt, at Tvillingen ofte, ligesom Hermes, ikke skelner imellem rigtigt & forkert, men snarere ønsker at undersøge livet i alle dets facetter uden dom eller forudindtagelse. Dette kan få andre, mere værdi-ladede tegn (Vandbæreren, Løven eller Tyren, fx), til at rynke lidt på brynene, da Tvillingen (næsten alle placeringer) kan være lidt af en gavtyv, der ikke har noget problem med at grine af andres fadæser, uheldigheder eller drille utrætteligt, hvis folk generelt er lidt for stive eller stramme i betrækket. Højtidelighed er ikke en kvalitet TvillingeMerkur værdsætter synderligt, for det tager nemlig megen af den umiddelbare morskab, livsglæde & nysgerrighed ud af livet, synes han.
• Tegnets naturlige rastløshed & omskiftelighed forstærkes yderligere, når Merkur tager bolig i det, & man kan nogle gange få fornemmelsen af, at TvillingeMerkur er en vinddrage uden line, der bare flyver afsted i livets blæsevejr. Denne foranderlighed afspejler sig også i holdninger, ønsker & hvad de generelt vil. Dette karaktertræk kan godt virke en smule frustrerende på andre, især hvis man ønsker konkrete udsagn eller udmeldinger fra dem. Til gengæld kan det være lige så let at overtale/overbevise dem om nye tilgange eller idéer, så denne fleksible tilpasningsevne kan bestemt også anvendes som en fordel. Til trods for omskifteligheden er de (i modsætning til deres søster-lufttegn Vægten, der ruger længe over et valg) ganske hurtige til at træffe en beslutning — at de så måske ombestemmer sig senere, betyder ikke så meget — det vigtige er, at valget blev truffet i første instans.
• At tale andre efter munden kan også være en tendens, som kan virke en smule bedragende eller useriøst på andre, hvis man ikke kender sig selv eller de ikke forstår TvillingeMerkurs natur. Der er imidlertid intet ondt bag det, snarere en umiddelbarhed & et ønske om at lege med & møde den anden — som et barn, der mimer sine forældres ansigtstræk, for at forstå dem bedre. Det legesyge element gør mennesker med TvillingeMerkur til engagerede talere, der kan fænge andre & præsentere tiltag & idéer på en vittig, vidende & inspirerende facon; selvom niveauet ikke nødvendigvis er dybdegående er det altid spændende at høre på. Alt i alt vil jeg sige, at med en TvillingMerkur keder man sig aldrig (hverken hvis man selv har den — eller hvis en af ens kære har denne pludrende & sjove placering); de har altid noget sjovt at berette om eller nogle interessante tanker at dele & fabulere ud fra!
..
..
Billedet 1) er af Frederic Soulacroix & hedder “Thè in terrazza”, 1900.
Billede 2) er af den italienske maler Frederico Zandomeneghi (1841-1917) & bærer titlen “Conversazione interessante”, 1895.

} Merkur • i • Tvillingen • pt. I {

[ I sæson & transit ]
• I går aftes gik Merkur endelig i Tvillingen! Sindet, kognitionen & det verbale udtryks planet har brugt lidt over 2 uger i Tyrens godmodige & tænksomme tegn, & er nu klar til at turbo-ræse derudaf i sit eget luftige domæne, Tvillingen. Bliver vi stakåndede af at høre på os selv eller vores bofæller snakke i dag, er det altså ikke så overraskende; vi skal lige kollektivt vende os til den nye energi.
• Når Merkur er hjemme i den dynamiske, omskiftelige & nysgerrige Tvilling, kan der kun blive snakket for lidt. Det kan være dybe emner, morsomme samtaler, jokes, pjatterier, hverdagssnak, diskussioner, meningsudvekslinger, drillerier og meget mere. Merkur — eller Hermes, som han hedder i den græske mytologi — er bevægelsen, trafikken, kommunikationen & udvekslingens gud. Derfor bad både handelsmænd & tyveknægtene til ham i oldtiden. Han skelner nemlig ikke imellem rigtigt & forkert, men er snarere optaget af, at ting bytter hænder eller at ord udveksles; hvad end konsekvenser det måtte have (dette er også årsagen til, at man oftest anbefaler, at man skal tage back-up af sin telefon — eller undgå at købe elektronik — under Merkur Retrograd, for man ved aldrig hvornår ens apparater skifter hænder — igen).
• Af netop denne grund, kan vi også opleve hans trickster-energi frem til 28. maj (hvor han atter skifter tegn ind i Krebsens våde domicil). Vi kan måske føle os lidt mere lege- & drillesyge nu end almindeligvis; Vi kan jonglere med ord, være spidsfindige, subtile & måske endda også komme med et par bevingede et af slagsen. Vi vil have en højnet lyst til at socialisere, at spille spil sammen, udveksle opskrifter eller erfaringer på sociale onlineplatforme — eller er vi mere til introverte aktiviteter, kan der være stor fornøjelse i at lægge puslespil (gerne sammen med andre).
• Den kommende tid har vi altså fokus på vores forståelse, opfattelse & vores evne til at udtrykke os. Kommunikation vil være i højsædet & måske vil vi endda også opleve, at vi ønsker at træne vores kommunikative færdigheder, udfordre os selv eller generelt undersøge, hvor vi måske er upræcise eller kryptiske, når vi almindeligvis snakker med andre i dagligdagen.
• Vi kan også opleve et højnet fokus på at læse, dykke ned i bøgernes verden eller måske udfordre vores evne til at lære & forstå. Hvordan gør vi det bedst? Hvordan kan vi bedst lide at lære & formidle, og er der måder vi kunne blive bedre, sjovere, mere direkte eller mere smidige i vores evne til at italesætte vores tanker & følelser eller formulere os på? Kommunikation, tanker & at tale & skrive er altså i fokus de kommende 16 dage & det er en god ting, da Merkur nu møder Venus, der har sin sjældne 6 ugers retrograd, som begynder i morgen d. 13. Venus befinder sig også i Tvillingen, et tegn hun ikke er så bekendt med, hvor hun oplever en form for kognitiv eller emotionel distance til sine ellers så jordiske behov & ønsker — men mere om det i morgen!
• Når alt det er sagt, bliver vi altså hurtigere & skarpere i vores tankeprocesser, bedre til at sortere & indsamle information & har rige muligheder for at formulere os på både skift & i tale. Denne transit er oplagt til opgaveskrivning, ansøgningsarbejde, underskriftindsamling, dataindsamling, undervisningsmateriale-planlægning, kurser, brainstroming, visionboards, mm.
• For nogle kan det dog også tippe over & skabe en flyvsk, lidt forvirret, holdningsskiftende, fablende, rablende, ruminerende, omskiftelig & ufokuseret indsats eller udtryk. Det er forskelligt, om vi trives i Tvillingens aktive energi eller ej. Nogle vil føle det som en kærkommen lise at få lidt fart over feltet, mens andre vil synes det er udmattende & anstrengende. Mærk efter hvordan du oplever transitten, & hvad du har brug for. Vi er stadig i Tyrens sæson med alt, hvad det indebærer, & fortrækker man den langsomme jordnære energi, er det godt at læne sig lidt mere ind i den med jordforbindende praksisser som fx ompotning af alle ens planter, med kærlighed & nydelse at forberede gryde- eller andre simreretter, fodbad & kropsmassage, man har kræset for, etc.
• Almindeligvis er indlæring med Merkur i Tvillingen hurtigt, sjov, nem & lidt overfladisk informations indtag, men pga en række harmoniske aspekter til Pluto, Jupiter & ikke mindst Saturn disse dage, kan vi lettere indoptage information på et mere mættet, dybdegående eller omfangsrigt plan.
• Her til aften kl. 21 møder Månen Saturn i konjunktion og understreger & belyser den Merkur●Saturn-trigon, vi ser en time senere. Dette aspekt giver mulighed for dyb introspektion & følelsen af, hvilke områder vi må tage et større ansvar på. Selvom det er et positivt aspekt vil nogle kunne opleve det som lidt tungt, mens andre vil glæde sig over endelig at tage ejerskab over alle sine behov, planer & ønsker. Med denne forbindelse er der et ønske om at få orden på sagerne, indhente eventuelle hængepartier, betale de regninger, tage ansvar for økonomien, udfærdige grundige planer eller lægge en solid arbejdsindsats på et specifikt område.
• Rutinepræget arbejde virker mindre kedeligt nu, især hvis det handler om at undersøge fremtidige muligheder eller indsamle information om et nyt emne, man er meget optaget af eller nysgerrig på. At forhandle, bruge sund fornuft & generelt have øje for fysiske resultater er også i højsædet disse dage. Ligesom at spørge ældre generationer til råds kan bære frugt eller søge efter den mentor man måske har ønsket sig!
• Nye venskaber indgået under denne transit sandsynligvis vil være langvarige, da vi ønsker at forpligte os nu — & ikke bare til os selv & vores drømme. At underskrive kontrakter, lån & andre langsigtede aftaler er særligt favorabelt & vil oftest bringe én succes, resultater & tilfredshed med tiden. Da Saturn er retrograd just nu, vil mange af de oplevelser vi har med denne forbindelse især virke på de indre planer. Derfor er der en stor sandsynlighed for at de forpligtelser, aftaler & “kontrakter”, du gerne vil indgå, skal indgås med dig selv! Ethvert ønske om at omlægge tankemønstre, tilgange eller handlemåder, vil med lidt flid & dedikation, kunne lykkes med ganske tilfredsstillende resultater til følge. Så er det nu du skal kvitte dit sukkerforbrug, cigaretterne eller den der lidt obsessive-tilgang du let får til kærlighedsrelationer? Det anbefaler stjernerne.
• Man bør dog også huske, at gårsdagens Merkur●Mars-forbindelse stadig er aktiv, så det anbefales at man læner sig ind i den modne & ansvarlige Saturn-energi fremfor Mars’ opfarende krudtugle-facon. Kan man ikke det & ender med at lade sit temperament gå ud over andre, kan man altid øve sig i at tage ejerskab over situationen ved at komme med en solid & moden undskyldning bagefter optrinnet. Knæk & bræk!
..
..
Billedet er af irske Sir John Lavery (1856-1941) & hedder “The Chess Players”, 1929.

Bemærk hvordan Merkur (det lilla Venustegn med horn) danner blå aspekter til både Pluto Rx, Jupiter, Månen & Saturn Rx. Og at Solen gør ligeså.