} Venus ● Pluto {

[Venus i 26° i Vædderen i kvadrat til Pluto i 26° i Stenbukken, 12. april kl. 05.20 ]

• I nat blev vi inviteret til at dykke dybt i os selv & skrælle en masse lag af & forbinde os med vores inderste, dybe sandhed. Det astrologiske års første Nymåne i Vædderen, der generelt initierer nye begyndelser, bad os stikke et spadestik dybere i år. Det skyldes at Nymånen stod sammen med Venus, der et par timer efter Nymånen kulminerede, stod eksakt i kvadrat til underverdenens hersker, Pluto.

• Dette planetmøde finder sted 2 gange årligt — når Venus nærmer sig Pluto i Stenbukken (disse år fra Vægten) & når Venus fjerner sig fra Pluto (disse år i Vædderen) — grunden til at jeg skriver år, skyldes, at Pluto står så længe i hvert tegn. Denne gang ser vi altså Venus bevæger sig væk fra Pluto; væk fra vinteren & underverdenen & imod lysere tider.

• I år møder de hinanden eksakt i 26° — en af Saturns alvorstunge & karmiske grader. Aspektet har været tiltagende den seneste uge & det har bestemt kunnet mærkes — nogle vil have følt sig drænede, uoplagte, nedslåede, usikre, angst, mm.

• Så at føle sig håbløs, ikke god nok, uelskelig, ensom, forladt eller det der er værre ~ er naturlige reaktioner på denne type transit. Venus●Pluto-relationer er (stort set ligegyldigt aspekt) komplicerede — men når vi befinder os under et af de udfordrende, som dette, er det særligt intenst.

• Hvis vi formår at balancere Venus●Pluto-forbindelserne giver Pluto et fantastisk momentum, hvor vi næsten er uovervindelige, samt en magnetisk, tryllebindende karisma.

• Formår vi i k k e at balancere dem er angst, mindreværd, selvdestruktion (enten direkte eller via vores relationer) oftest resultatet. Så har du følt dig domineret, kontrolleret, alene, udenfor, forkert, for meget, for lidt, for kedelig, uværdig, i opløsning etc de seneste dage er du bestemt ikke alene.

• Hvis Nymånen bad os om at ære & undersøge vores inderste væsen, sandhed, selvværd & dybeste ønsker — så peger Pluto på, hvor vi ikke magter at løfte opgaven, føler os som ofre for situationer eller omstændigheder i vores liv — eller der, hvor vi måske føler os decideret uønskede. Denne forbindelse hjælper os med at se, hvor vores overbevisninger skygger for vores frie & selvkærlige udfoldelse.

• Venus er oftest ikke særlig glad for sine årlige, hårde møder med Pluto. Da hendes energi er nænsom & passiv (hun handler primært om at læne sig ind i modtagerrollen, nyde, overgive sig & acceptere) står hun sjældent særlig stærkt overfor denne monumentale dværg. Han viser os, hvor vi har angst for nydelse, underkastelse, overgivelse & generelt der i livet (& kærlighedsrelationer) hvor vores manglende tillid & tiltagende kontrolbehov saboterer os / vores kærlighedsrelationer — eller vores forsøg på at dele sårbarhed & kærlighed.

• Men! Det kan selvfølgelig (som med alt andet Pluto-relateret) forvandles (tag det fra én med dette aspekt i deres fødselshoroskop!). Da Venus’ blide, passive energi oftest er for sart til at kanalisere Plutos massive skaber/destruktionskraft ud i kærlighed eller kreativitet, giver denne transit oftest kollektiv tvivl, usikkerhed & manglende tiltro, med mindre man aktivt tager hånd om den. Besiddertrang, besættelse, jalousi, drama, magtkampe, dominansspil med manipulation &/eller seksuel dominans/krænkelse/underkastelse kan være måder, hvorpå denne forbindelse gør sig synlig i vores liv.

• Ekstreme følelser af frastødelse eller tiltrækning er også mulige, men vær opmærksom på, at det vil være mest intenst, mens aspektet står på & at disse følelser ikke vil være så markante (hvis eksisterende overhovedet), når det er ovre. Markante, dramatiske brud &/eller trusler om sådanne fulgt af ultimati er også mulige i ubalancerede partnerrelationer.

• Men vi kan også opleve transitten som noget ydre: Vi kan fx føle os domineret af en overmagt (af enhver art); systemet, bankverdenen, andre grupperinger eller institutioner, vi oplever restriktioner fra. Selvom langt de fleste vil opleve, at forbindelsen aktiverer deres personlige værdier — både åndelige & materielle — samt vores kreative evner & modtagelighed (både sjæleligt & fysisk).

• Så har du oplevet temaer omkring at være uværdig eller uattraktiv er det altså ganske naturligt, & ikke noget vi skal tage alt for tungt. Selvfølgelig skal vi se vores smerte i øjnene (Månen danner her til aften også et kvadrat til Pluto), men vi skal også (så vidt muligt) anskue det fra et transformativt synspunkt & vide, at det, der ikke slår os ihjel, gør os stærkere — & at Pluto til trods, hjælper os igennem disse ekstreme følelser, netop for at vise os, hvor vi (måske ubevidst) læner os op ad andres kærlighed, accept, værdsættelse, mm, når vi i virkeligheden helst skulle kunne læne os op ad vores egen selvkærlighed & selvværd.

• Så hold ud, hold fast & giv ikke op. Hverken på dig selv, din mor eller din partner 🙏❤️

Næste møde vil vi se 5. september & der vil Venus møde Pluto fra sit eget skønhedselskende, diplomatiske & retfærdige tegn, Vægten.

..
..
Billede 1) er Francis Danby (1793-1861) & hedder “Disappointed Love”, 1821.
Billede 2) er af Henry Fuseli & hedder “The shepherd’s dream”, 1793, fra Paradise Lost.
Billede 3) & 4) er af Julio Romero de Torres (1879-1930) & hedder “Magdalena” & “El Pecado”.

} Merkur ● Saturn // Venus ● Jupiter {

[ Merkur 11° i Vædderen i sekstil til Saturn i 11° i Vandbæreren, 10. apr kl. 17.08 & & Venus 24° i Vædderen i sekstil til Jupiter 24° i Vandbæreren, 10. april kl. 20.52 ]

• I dag mødtes Merkur & Saturn i sekstil i 11° kl. 17.08, mens Venus møder Jupiter kl. 20.52 også i sekstil men i sin egen dronningevibration 24°.
11.11 fungerer, som nogle af jer nok er bekendt med, som en manifestationsportal. Her kan vi i bund & grund aktivere alt vi ønsker os – mens 24/6 skaber den fineste essens af kærlighed, omsorg & skønhed.

• Begge møder finder sted fra Vædderen (Merkur & Venus) til Vandbæreren (Saturn & Jupiter). Disse forbindelser viser os at vi har evnerne til at lægge de planer, der skal til for at gøre vores drømme virkelige. Er vi visionære (Vandbæreren) & optimistiske nok (Vædderen) & formår vi at lægge en skudsikker (Saturn) plan (Merkur) & eksekvere den (Saturn), så er der ikke meget, som kan gå galt.

• Her får vi hjælp til at observere & processe, det hændte, samt en bærende, fornuftig, jordbunden optimisme til at forstå & tage ejerskab over vores videre færd.

• Med Venus & Jupiter i fremtidens tegn, Vandbæreren, overfor virketrangen & selvets, kardinale, sprudlende ild i Vædderen, ser vi nu mulighederne åbne sig for os i horisonten.

• Jupiter forstørrer alt han kommer i kontakt med & når det er Venus, kan vi opleve en fantastisk optimistisk kærlighed, tillid, accept, ro & især når hun står i Vædderen vil selvværd & selvtillid fylde for nogle – dog ikke alle.

• Man kan nemlig også have den modsatte oplevelse; at energien er SÅ optimistisk, at det kommer til at stå i stor kontrast til, hvor vi selv befinder os eller hvad vi føler. Det skal vi imidlertid ikke lade os slå ud af. Her bliver vores lidelse en vejviser, der viser os, at vi er længere væk fra vores væsen end vi kan lide at være – & glæde, tillid, tiltro & tilfredshed bliver vores guides imod at komme tilbage til os selv.

• Så hvor står du i dag? Kan du mærke dig selv & dit inderste væsen? Eller har du lidt vej tilbage til din egen indre ro? Det spørger stjernerne os om i dag.

..
..
Billedet er af Carl Vilhelm Holsøe (1863–1935) & hedder “Refleksioner”.

} Mars ● Venus {

[ Mars i 18° i sekstil til Venus i 18° i hhv Tvillingen & Vædderen, 6. april kl.13.17 ]

• I eftermiddags mødtes Mars & Venus i deres årlige sekstil & har dermed bidraget til lidt mildere stemninger i dag.

• Dette sker til trods for, at Månen har bevæget sig henover Saturn i Vandbæreren i dag & givet tyngde, alvor & måske også lidt nedslående indsigter.

• samt at Mars i Tvillingen nærmer sig sin kvadrat til Neptun i Fiskene, der oftest enten dræner os for energi/svækker vores modstandskraft eller lader os handle hovedkuls på uvirkelige romantiske drømmerier, projiceret vrede & hævngerrighed eller urealistisk idéer & idealer.

• Og at Merkur stille & roligt nærmer sig konjunktion med Chiron, den sårede healer, mens han afdækker en masse adfærd, handlemåder & opfattelser af ting, mennesker & normer, som hverken er brugbare eller hvad vi troede.

• Med alle disse andre ret besværlige & tiltagende aspekter på himlen, vil det for nogle have været ret svært at mærke den optimistiske & dynamiske forbindelse imellem handlekraftighedens & nydelsens planeter. Men selvom disse dage formentlig niver en del for de fleste, så vil man måske alligevel have bemærket, hvordan der er kommet noget balance eller harmoni imellem det givende & det modtagende princip i ens liv eller partnerskab; eller at vi selv har været mere i sync med vores evne til at yde & nyde, men også vores ambitioner, ærgerrighed & vores indsats har gode chancer for at harmonere med vores behov & ønsker og dermed skabe en selvtilfredshed omkring det ønskede resultat.

• Denne forbindelse giver os også optimisme & accept omkring de ting vi ikke kan ændre, samt ro & tilsvarende visheden omkring det vi kan. Ligesom at ønsket herom + vores evner til at gøre noget ved det, kan give stor tilfredshed.

• Sidst er dette aspekt også kendt for sin stærke romantiske & seksuelle forbindelse imellem aktive & passive parter, så har man overskud – til trods for alt det andet ballade på himlen – er der åbent for nysgerrig udforskning & passioneret nydelse. Men ja, har man ikke overskud er der ingen grund til at fortvivle, for himlen er højspændt disse dage & kan slå de fleste ud af kurs.
#denkortevejrudsigt✨

..
..
Billede 1) er en fresco af et have-tableau malet på en væg i “the House of the Golden Bracelet”, i Pompeii; en af de mest velbevarede byer fra romerriget, Italien, omkring 1.årh før vores tidsregning.
..
Billede 2) er af Jacques-Louis David (1748-1825) & hedder “The farewell of Telemachus & Eucharis”, 1818.
..
Billede 3) er af Christine de Pizan (1364-ca.1430) & stammer fra manuskriptet “The Book of the Queen”, 1410. Hun var poet, forfatter & miniaturemaler ved det franske hof, hvor hun i en alder af 25 år forsørgede sig selv, sine 3 børn, sin mor & en niece efter sin mands død, ved at skrive & illustrere for hoffet, da hun blev nægtet sin afdøde mands løn & arv. Hvad gør en kvinde? Hun klarer den selv.
..
Billede 4) er en transitoversigt over det præcis tidspunkt, hvor Mars & Venus danner sekstil. Bemærk hvordan Venus står på MC (midheaven) & forstærker sin ende af aksen. De seneste par år har hun gang på gang mindet os om vigtigheden af at kunne fortrække os ind i den modtagende pol, hvor vi har tillid, åbenhed, accept, tiltro, nydelse & ro. Det er herfra, at det hele nok skal gå, at livet flyder videre & blomstrer op på ny – selv efter katastrofen. Som første billede fra Pompeiis aske-ruiner. Eller på billede 3, hvor den givende pol er naturen/træet (eller alruneroden) & den modtagende pol er mennesket ❤️

} Venus ● Pluto {

[ Venus i 26° i Fisken i sekstil til Pluto i 26° i Stenbukken, 18. mar kl. 19.19 ]

• I går aftes stod Venus i eksakt sekstil til Pluto begge i 26° & skruede op for intensiteten af vores i forvejen højnede kærlighedsfølelser (& det kan være særligt intenst med både Solen & Venus i konjunktion med Neptun). Følelserne kan gå højt & være forskrækkende dybe, når Underverdenens hersker & Kærlighedens-gudinde er på transit ned igennem hans rige & mødes i dette arbejdende & karmiske aspekt. Intens sensualitet & nydelse kan have været i højsædet i de seneste dage, hvor ingen ønsker at undskylde for deres temperament eller begær, men hvor også sorg, drama, karma & andre tungere følelser kan have været en følgesvend. Generelt forstærker Pluto alt, hvad han berør (også vores angst, kontrolbehov & frygte), men når han mødes med Venus i et opbyggende aspekt, er der også muligheder for at forstærke andre Venus-relaterede emner, såsom udbredt åndelighed, materiel vinding, nydelse eller artistiske udtryk — især når hun også står tæt på både Solen (os selv, vores væsenskerne) & Neptun (vores drømme, illusioner & højere idealer). Med Venus●Pluto●Neptun kan vi også have følt os særligt (Pluto) taknemmelige (Neptun) i dag over vores livssituation, partner, os selv, etc.(Venus): Alt der er forbundet med at øge vores selvværd, opbygge os (eller andre) & tage ejerskab over vores værdier & kærlighed har været i særligt positivt fokus med den dobbelte forbindelse til både Neptun & Pluto.

• Neptun afslører vores dybeste ønsker, drømme & idealer, mens Pluto øger intensiteten samt vores dybde & modtagelighed. Den kærlighed vi søger nu er intim, intens & forbundet på dybere planer… Vi vil dele nydelsesfuld elskov; vi vil dele intentioner, drømme om fremtiden & visioner for hvordan kærlighed skal skabes fremover — også i de store linjer! Vi har mere lyst til at røre (& berøre) andre mennesker & vi er ikke så bange for at blive hvirvlet ind i nogens inderste, indre liv eller forbinde os på måder, der måske normalt ville skræmme os, men som nu virker helt ok, fordi vi er mere modige & nysgerrige.

• Skyggesiden kunne være en affære eller andre hemmelige forhold, der kunne blomstre op i nat med Neptuns overromantiseren af en potentiel partner (der allerede er afsat) eller andre mere tabubelagte forbindelser. Højnede seksuelle eller spirituelle forbindelser er også ganske sandsynlige & der er samtidig øgede muligheder for at afdække hemmeligheder i relationer eller se ting, forhold eller realiteter for, hvad de virkelig er — på godt & ondt. Ligesom disse forbindelser kan være utrolig opbyggende & vi kan føle os attråværdige (Venus), mægtige (Pluto) eller optimistiske (Neptun), kan vi ligeså ved få øje på dér, hvor vi inderst inde bare ønsker at blive elsket for hvem vi er/vores indre, utrygge barn (Venus), hvor vi har været styret af frygt, kontrolbehov eller mindreværd (Pluto) eller hvor vi godt & vel har foregøglet os selv realiteterne & gem os i eskapistiske illusioner, fantasier & drømme (Neptun). Og ligesom der kan ligge en enorm styrke for det feminine i os alle; vi kan føle os set, forstået eller hørt, kan vi også opdage, at vi måske har/eller stadig undertrykker sider af os selv, vi opfatter som sårbare, svage, passive eller lign.

• Sluttelig kan aspektet SELVFØLGELIG (er man bevidst herom) anvendes positivt & vi kan opleve/få øje på, at der bare er enormt meget Kærligheds (Venus) Power (Pluto) disse dage! Nyd det! Elsk det! Få det bedste ud af det! & husk at grænsesætning også er kærlighed. Et nej er både en måde at respektere dig selv & den anden part på. Du respekterer dig selv ved ikke at gøre noget, du ikke har lyst til & du respekterer den anden ved at vise, at du har tillid, tiltro & respekt nok for dem til at dele dine inderste følelser, som de selvfølgelig respekterer & ærer.

(En forbindelse, der muligvis modarbejder denne oplevelse, kan være Månen i Tvillingerne i dag, der nærmer sig Mars — som står i kvadrat til Merkur. Det kan være en relativt aggressiv forbindelse, & man kan da også være hidsigere & mere opfarende end normalt — eller have svært ved ikke at udtrykke sin vrede verbalt i situationer, hvor man normalt ville vælge at tie. Men der er også noget smukt over dette; måske er det netop tid til, at vi udtrykker vores utilfredshed? Måske har vi alt for længe vendt den anden kind til & på den måde underkendt os selv, vores følelser eller behov, fordi vi på en eller anden måde mente, at de andre havde mere brug for pladsen, at fylde, te sig mm — end vi selv har.
Dette forstærkes yderigere af at Mars danner sekstil til Chiron i Vædderen. De stod eksakt onsdag & i går morges i hhv hver deres 8.grad. Chiron & Mars hjælper os altså aktivt (Mars) med at smide alt den bagage (Tvillingerne) som vi har haft, der hæmmede, blokerede & undertrykte os & forhindrede os i at stå op for os selv, stå klart, egenrådigt & selvstændigt (Chiron i Vædderen). At det hele sker mens Venus & Pluto har deres karmiske udrensende sekstil & i Saturns karmiske & cementerende grad 8 (Og at der generelt er så mange 8-taller er smuk). 2+6=8 (Venus & Plutos grader), 8 & 8 Mars & Merkur, d. 18. Plus Marts er en 8’er måned & Fuldmånen i Vægten, d. 28, står også i 8°. Der er altså udrensning på alle planer, & de ting vi opdager, healer & sætter fri vil følge os resten af livet, som mindet om alt det vi slap & den frihed vi vandt på den anden side!)

Hav den bedste solskinsfredag & en rigtig god weekend med Væddersæsonens start & Forårsjævndøgn. Kan det blive bedre? <3

..
..
Billede 1) er af Charles-Frédéric Lauth (1865-1922) & hedder “La salle manger de George Sand à Nohant“, 19årh.
Billede 2) er af Kay Nielsen (1886-1957) fra “The 12 dancing Princesses”.
Billede 3) er af nulevende Angel Ramiro Sanchez & hedder “Hymn”, 2016.

} M a r s • & • V e n u s ● N e p t u n {

• Med 3 placeringer i Fisken kan i dag opleves som en meget intens emotionel dag. Vi kan være sårbare, følsomme, drømmende eller lidt ængstelige. Alt skyldes Fiskens dybe forbindelse til hele det kollektives ubevidste, hvorfor frygt & sorg over lidelse ude i verden også kan fylde en hel del. Prøv ikke at lade følelserne løbe af med dig, men anerkend dem med blidhed & værn om dagens skrøbelighed. At det hele er sat lidt på spidsen forstærkes kun yderligere af en hård forbindelse imellem Mars & Venus.
• Siden i går har Mars & Venus nærmet sig en eksakt kvadrat. Begge i 15° har de fulgtes ad ind i 16° (den uigenkaldelige skæbnegrad også kendt som Tårnet i Tarotten, der varsler totale omvæltninger, grundlæggende forandringer & til tider tab, men som også velsigner os med dyb indsigt efter strabadserne).
• Venus står i den blide, drømmende, virkelighedsfjerne Fisk, mens Mars står i den målrettede, nysgerrige, grænsesøgende Skytte. Som jeg nævnte i sidste opslag er det en spænding vi har kunnet fornemme hele ugen. Når kærligheden & begærets planeter indgår i relation i et hårdt aspekt, er der lagt op til en type konflikt man er  n ø d t  til at handle på. Det kan komme til udtryk på mange måder, men fælles er, at man er lidt mere irritabel end man plejer & at man måske kan komme til at bebrejde, beskylde eller angribe sin partner eller andre.
• For nogle par vil det betyde, at der er uoverensstemmelse imellem ønsker & behov, men det behøver langt fra udspille sig imellem personer. Med et kvadrataspekt kan det ligeså vel være en intern konflikt imellem vores egen indre evne til at give & modtage, mellem vores selvværd/værdighed & evner/dygtighed. Hvad det end er, har det stillet skarpt på, at vores ærgerrighed eller handlekraftighed (Skytten/Mars) ikke nødvendigvis er løsningen på vores idealer & drømme (Fisken) eller vores velbefindende (Venus).
•  Måske har vi længe ønsket os noget, der nu viser sig at være urealistisk, ikke det vi troede det var eller direkte i modstrid med vores behov & værdier. Det kan være sørgeligt & frustrerende, men vi må overgive os til accepten & finde fred med vores vej. Vores begær & vores behov stemmer nemlig ikke altid overens & den bølgebevægelse imellem at være i harmoni & i dissonans er en del af den store cyklus livet er.
• Disse to planeter berør yderligere Neptun (også 16° i Fisken), som Venus står i eksakt konjunktion med i aften ved 8tiden. Når Venus & Neptun mødes er der for alvor lagt op til ønskedrømme, især når de forenes i Fiskens forvirrende, grænseløse, rosenfarvede fantasiunivers. Dette kan tilføje manglende jordforbindelse, drømmeslør eller andre romantiske, men realitetsforstyrrende elementer. At Mars så står i det hidsige kvadrat-aspekt & presser disse to imod en mere reel, fysisk & handlekraftig virkelighed kan gøre det lidt svært. Selvom Mars på nogle områder trækker i en mere konkret retning deler Fisken & Skytten en overdreven optimisme & idealisme, og den kan være svær at se igennem disse dage; som et tykt glimmerslør imellem os & realiteterne. Heldigvis er begge tegn overdrevent heldige, så urealistiske projekter kan med fantasi & vilje lykkes disse dage, selv imod alle odds.
• Så kan man balancere realiteterne med drømmene; ikke lade bevidstheden om de fysiske begrænsninger begrænse ens kreativitet, men derimod bruge dem aktivt som en målestok for hvordan vi må opfinde, bygge & udforme bedre, smartere & på hidtil usete måder, så kan dette aspekt være et yderst givtigt møde!🌱
• Månen har i tilgift også forladt Vandbærerens nøgterne residens & sluttet sig til Venus & Neptun i det oceaniske nabotegn. Hun møder ovenstående planetforbindelser i morgen tidlig & tilføjer et lag af indsigt, intuition, mavefornemmelse & indføling til det tema, der nu er aktivt i dit liv.
• Hvis dit tema ikke allerede er åbenlyst for dig, så kan et kig på dit hjulhoroskop afklare.
• Det hus, hvor du har Skyttens 16.° & Fiskens 16.° vil vise hvordan denne tematik udspiller sig i dit liv!
🙏 Så hold hovedet oven vande & surf så vidt muligt på denne gigantiske, kreative & emotionelle bølge! 🌊
..
..
Billedet er af Richard Westall (1765-1836) & bærer titlen “The Reconciliation of Helen and Paris after his Defeat by Menelaus”, 1805.