} Venus ● Jupiter {

[ Venus i 29° i Tyren i kvadrat til Jupiter i 29° i Vandbæreren 8. maj kl.15.37 ]

• De sidste 8 dage har bygget op til Venus skifte ind i Tvillingen, hvor hun i dag står i 0°! På vejen derhen har hun mødtes med både underverdens hersker & gudernes konge; prisen til bevidsthed er høj, men hvilken indsigt?

• Når Venus●Jupiter mødes i et hvilket som helst aspekt, giver de os oftest optimisme, kærlighed til livet & en øget tro på, at det bedste kan ske. De skaber overflod på de kanaler, vi tør at investere i, & giver en udbygget & øget følelse af kærlighed & værdighed. Vi bliver i sandhed vist, hvad der betyder noget for os nu! Men, når du mødes i det aktiverende kvadrat, kan nogle af disse temaer kamme over eller vi kan få vist, hvor vi ikke tør overgive os til vores storhed. Storhed — eller mere præcist; hvad der står i vejen for den — kan have været et emne, de seneste dage & transitten ind i Tvillingerne, kan hjælpe os med at aktivere denne viden.

• Med Venus●Jupiter-kvadratet overgør vi lettere vores indsats, investeringer, drømme eller kærlighedserklæringer, for der er en konflikt imellem disse to overflodsplaneter — også selvom denne kvadrat-forbindelse en af de lettere kvadrater at mestre & vende til noget positivt.

• Yderligere er denne forbindelse særlig potent, da den finder sted i den skæbnesvangre & intense 29.grad, der kan prøve & teste os — især Jupiter, der bevægede sig ind i 29° i Vandbæreren i torsdags (d. 5. maj) & står her indtil 13. maj vil give os et intenst indblik i dette års Jupiter-læring, så har du også haft nogle intense dage i denne uge, giver det virkelig god mening. Jupiter vil altså dominere denne Venus●Jupiter-forbindelse, da han står hele 8 dage i den 29. grad i innovationen & individualitetens faste lufttegn. Så hvad står i vejen for vores storhed, spørger Jupiter her. Han ønsker at fremprovokere forhindringer & blokeringer og vil hjælpe os ved at sikre, at disse udfordringer ikke stivner (i Vandbærerens faste luft; fikse idéer eller overbevisninger) & bliver permanente.

• Jupiters transit igennem Vandbæreren handler bl.a. om at vokse ind i nye idéer, erfaringer, ny viden & visdom, nye tilgange, nye opfindelser, nye situationer, steder & muligheder. Vi står altså overfor et slip, hvor den gamle (måske stagnerede) energi forløses & den nye energi vokser ind. Når Venus så står i den faste, magelige Tyr, sidste grad & gerne vil vise os vores selvværd, at vi skal læne os ind i dyb nydelse & overgivelse, så kan denne forandrende & insisterende energi godt konflikte. Selvom der ikke nødvendigvis er en konflikt imellem højt selvværd & selvrespekt + nye, friere verdensbilleder, så kan der være det, fordi Tyren vil have en tendens til at trække os i retning af det velkendte & trygge, fordi de virker mere behageligt end de nye, uudforskede & dermed lidt udfordrende.

• Derfor vil de fleste have oplevet at gamle idéer, tankemønstre & måske endda relationer har grebet ud efter os, når de “mærker”, at vi er ved at bevæge os videre. Nogle har måske endda fået tilbud “nye” versioner af gamle, udløbne drømme, der med Neptuns ønskeslør ser ud som om, de kunne være gangbare virkeligheder for os fremadrettet. Men Jupiter i Vandbæreren ved, at han (& Saturn) er kommet for at rydde op — og der vil (desværre) kun være ganske få tilgange fra vores gamle liv, følelsesmæssige mønstre samt de forestillinger vi havde om vores drømme, der vil give mening i den nye verden, vi allesammen bevæger os ind i. Skræmmende for TyreVenus, men spændende for Jupiter i Vandbæreren & senere Fiskene.

• Vi får heldigvis et lille afbræk fra denne lidt insisterende, intellektuelle fremtidsenergi henover sommeren, da Jupiter bevæger sig ind i Fiskens drømmende verden på kort visit fra 13. maj til 28. juli. Her vil vi opleve, hvordan energien langsomt vil bugne af fred & optimisme & skabe en kærlig, tillidsfuld stemning, hvor vi kan øjne et glimt af hvad fremtiden vil bringe. Denne korte transit er et slags smugkik ind i næste års Jupitertransit igennem Fiskene, men mere om det til den tid. Det vi kan gøre de kommende 1,5 måned er at være særligt opmærksomme på hvad vi længes efter & drømmer om, samt hvilke nye(!) muligheder, der byder sig.

• Kort sagt: er disse dage en prøvelse? Tester de din tålmodighed, dine værdier eller dit værd? Så er det en påmindelse om, hvorfor du ønsker at udvikle dig. Hvorfor de gamle tilgange ikke er gangbare, hvorfor du valgte at bevæge dig i en ny retning & stadig ønsker det, denne retning kan (& vil) bringe. Fremtiden kan føles med let, spirende, livlig, let, spænding & exciting disse dage & det er den følelse vi skal holde fast i. Ikke det, der føles svært, besværligt, begrænsende eller nedslående — ja, I know, det ER indlysende.

• Denne transit kan altså hjælpe os med at stille skarpt på, hvad der egentligt er vigtigt for os: Hvem elsker vi; hvad er vigtigt & hvad er vi villige til at ofre/investere for at lykkes. Har vi oplevet et øget pres på vores kærligheds/partnerrelationer, kan denne forbindelse vise os hvor vi er udfordrede. Har vi reelt en forståelse af vores egne — eller partnerens behov? Brug din nysgerrighed (med Venus nu i Tvillingen; stadig i kvadrat til Jupiter) til at forsones med, til at tilgive, acceptere & mødes i et kompromis — og Tvillingens energi minder os om, at kompromisser kan se ud på 1000 måder: kun fantasien, vitterlig, sætter grænser.

• Formår vi at tappe ind i kvadratets aktive energi med god tro, vil dette møde give en tilgivende & opbyggende effekt — et sammenhold & en dyb følelse af samhørighed — især med Jupiter i Vandbæreren, der gerne vil skabe den mest effektive & inkluderende fremtid & Venus i Tyren, der gerne vil sørge for, at vi indretter os allerbedst muligt + Venus i Tvillingen, der er meget beredvillig & ønsker at lægge tusind planer & snakke om dem allesammen!

• Alt dette kan føles yderligere intenst pga torsdagens Venus●Pluto-trigon. Disse tre planeter sammen giver os altså grundige muligheder for at forvandle os selv; vores hjerter vokser & vores empatiske evner udvider sig. Vi har større forståelse & tilgivelse for vores medmennesker & vi er mere villige til at ændre, omstrukturere & transformere de værdier vi har, der ikke længere tjener os eller understøtter fællesskabet. Vi tør i højere grad stole på os selv, vores intentioner & fællesskabet — & gå forrest som et strålende eksempel med højt selvværd & dyb nysgerrighed.

• Jeg ønsker jer alle givtige, kærlige dage, hvor dét, der betyder mest for jer, får mulighed for at komme frem & blive æret, mødt & set — & glædelig Mors dag til alle slags mødre <3
& for dem, der oplever det hele som lige lovlig udfordrende: Hold ud, der er lys for enden af tunnelen! Tålmodighed, nysgerrighed & samarbejde er discipliner vi i sandhed bliver trænet i kollektivt netop nu & det vil bære frugt snart!

..
..
Billedet er af Kazimir Malevich & hedder “Spring” eller “Summer Landscape”, 1908.

} Venus ● Pluto {

[ Venus i 26° i Tyren i trigon til Pluto i 26° i Stenbukken, 6. maj kl. 13.24 ]

• I går eftermiddag mødtes Venus i den gunstige & flydende trigonforbindelse med Pluto. Gudinden for kærlighed, overgivelse & tilfredshed forbereder at forlade sit eget sensuelle & sanselige, jordtegn Tyren, & møder både underbevidsthedens vogter, Pluto, & erkendelsernes styrmand, Jupiter, i aspekt på vej ud.

• Det betyder, at begge disse planeter påvirker Venus — & dermed vores selvværd & værdier — disse dage, mens hun står i de sidste grader af Tyrens godmodige, sansende & selvværdsbevidste tegn. Derfor kan vi opleve dybe forbindelser — til os selv eller andre — at hemmeligheder, ønsker eller fantasier bliver demaskeret & afdækket, ligesom nogle vil have et forstærket fokus eller styrket evne til at gennemskue sig selv & hvad vi er motiveret eller drevet af.

• Disse dage kan vi altså opleve et særligt fokus på vores selvfølelse, -værd & tilfredshed, da de sidste grader af et tegn altid er mere intense; det er her vi høster de erfaringer vi har gjort os, mens Venus har transittet igennem Tyren — eller rettere; her vi bliver konfronteret med de erfaringer vi burde have gjort os. Dette kan lyde lidt formynderisk & det er det egentlig ikke: Planterne vil ikke bestemme, hvordan vi skal erfare, erkende eller reagere på en given energi, men nogle gange vil de presse os til en upgradering, hvis det er noget vi trænger til. Livet er trods alt en udviklingsrejse, hvor vi vokser, bliver ældre & heldigvis også klogere. Men om vi vil være i flow & flyde med de strømme, der er — eller om vi gør modstand — er helt op til os, men vores tilgang afgør, hvordan vi oplever energierne på himlen.

• Vi har altså Venus i eget tegn i de sidste grader, hvilket intensiverer vores oplevelse af vores eget selvværd: hvor gode er vi til at ære os selv? Hvor gode er vi til at respektere vores grænser? Står vi op for vores værdier & det vi tror på? Er vi i stand til at overgive os? Er vi i stand til at nyde — sådan rigtig; bare være i ét med den sanseoplevelse, der møder os? Disse & mange lignende spørgsmål kan komme op disse dage, som en slags kroning på Venus vist i Tyren. & denne exit er da også særlig intens mht selvværd, værdier & visioner, da hun møder Solsystemets to store katalysatorer; Pluto, der forstærker alt han berør, & Jupiter, der forstørrer alt. Med andre ord, får vi mulighed for lige at forkæle — eller ære os selv særligt denne weekend (Månen går også i Tyren mandag), inden Venus valser videre igennem svingdøren ind i den hvirvlende, nysgerrige & sludrende Tvilling. Så har man ekstra behov for at ringe til sine venner eller familie de kommende dage er det vigtigt, at man møder dette sociale/emotionelle behov.

• Selvom at ovenstående to planetmøder kan være ganske gunstige, så kan disse dage også være lidt hårde for mentale velbefindende & helbred — har man i forvejen nogle temaer, man bokser med, kan disse to aspekter godt forstærke disse udfordringer. Er man alene eller savner man sine cirkler/sit gamle pre-corona-liv, er det vigtigt at række ud &/eller være ekstra opmærksom på at møde/ afdække sine egne behov — især de sociale, de kommende uger. Groundingøvelser & selvkærlighed bør dog også være af høj prioritet nu. Det kunne fx være at have noget nydelse, noget kvalitetstid samt nogle praktiske opgaver på sin to-do til hver ugedag, så man ikke knækker nakken på én uendelig lang liste, fx. Dette giver mening Tyrens sæson ud.

• Når det så er sagt, er vi stadig under indflydelse af Neptun (i sekstil til både Pluto & Solen). Denne påvirkning kan være svær for mere pragmatiske eller sociale mennesker. Hans tryllebindende drømmeunivers, hvor det kan være svært at skelne, hvad der er virkeligt, & hvad der ikke er, farver os kraftigt kollektivt for tiden; så føles livet meningsløst, ubarmhjertigt eller surrealistisk, så er det hans indflydelse, du mærker.

• Idémennesker eller mere kreative sjæle har nok lidt lettere ved denne drømmetåge-energi & kan opleve højnet kreativitet, inspiration, visioner eller lign. Med Fisken kommer både fortvivlelse & optimisme. Det er en slags kombination af det delte herskerskab imellem Jupiter (held/optimisme) & Neptun (drømmetåge/opløsning) & disse to planter har da også stadig en forbindelse vi kan mærke. Dette forstærkes yderligere af, at Jupiter står på tærsklen til Fisken. Heldigvis trækker han i den mere positive retning, så selvom nogle unægteligt vil opleve de mere nedslåede sider, vil de fleste opleve denne tid som optimistisk & drømmende — heldigvis.

• Venus●Pluto er et lidt mere besværligt aspekt — også selvom det er trigonens gnidningsløse & direkte energiflow, vi oplever. Venus er selvværd, nydelse, værdsættelse, modtagelighed, værdier & værdighed. Pluto er ekstremer i alle henseender samt ekstrem urkraft & magt. De blider toner fra den lille, hurtige, varme planet, kan let overdøves af den iskolde, langsomme dværgplanets momentum.

• Formår man at forvandle sig, krænge sin gamle fjerham af & træde ud af den kollektive fortvivlelse & smerte, er der dog en enorm sejrsvilje & gåpåmod at hente. Pluto giver intensitet & med Venus som en del af ligningen, kan det give stor passion der både kan udtrykkes i vores kærlighedsrelationer, hvor vi kan få lyst til at knuge vores elskede for evigt også selvom alt styrter i grus om ørerne på os — eller vi kan blive blodigt stålsatte i at lykkedes med et projekt; at launche den forretning, lære det nye sprog eller at jonglere hjemme/arbejds/familielivet på en givende & meningsfuld måde.

• Vi kan føle os dybere forbundet med hinanden eller vores egen dybe sjælelighed & mystiske eller okkulte oplevelser kommer lettere til os, tør vi fordybe os & undersøge vores egne indre landskaber. Venus●Pluto minder os om, at der inde i os alle ligger en ukuelig, guddommelig viljestyrke, som vi kan tappe ind i, hvis vi tør. Det er vores reneste forbindelse til kilden, kunne man sige; menneskets rå livsdrift /ypperligste skaberkraft!

..
..
Billedet er af Joseph Désiré Court (1757-1865) & hedder “Woman with Mask”, 1843.

} Merkur ● Pluto {

[ Merkur i 26° Tyren i trigon til Pluto i 26° Stenbukken, 2. maj kl. 11.18 ]

• Merkur, sindet & tankevirksomhedens planet, nærmer sig allerede de sidste grader af Tyrens tegn. Det betyder, at han nu danner det bløde, samarbejdende aspekt, trigonen, til Pluto der står i den jordiske Tyrs søstertegn, den pragmatiske & strukturerede Stenbuk.

• Når Pluto & Merkur mødes i harmoniske aspekter, er vores evne til at nå til bunds i en sag, højnede. Vi vil opleve et skærpet fokus, en dedikation & et ønske om at stille helt skarpt & komme helt til bunds i en situation, et projekt, en følelse eller noget andet vi kan gennembore med vores sind. At afdække mysterier eller blive klogere på vores egne skygger eller underbevidsthed er også oplagte beskæftigelser. Alt dette harmonerer ganske fint med Plutos Retrograd & Skorpionfuldmånen & deres temaer, vi bevidnede for 5 dage siden.

• Selvom Månen allerede er spænet videre igennem både den visionære Skytte & ankommet i den langsigtede, målrettede Stenbuk, hvor hun her til formiddags mødte Pluto i konjunktion så bærer vi stadig kimene fra Fuldmånen i os, der — bevidst eller ej — åbnede sig for os under underbevidsthedens kraftige Supermåne.

• Aspektet mellem vores vågne dagsbevidsthed (repræsenteret ved Merkur) & underbevidstheden samt de grimme, uønskede, tabuiserede sider af vores person & vores sind (repræsenteret Pluto), mimer altså det hamskifte der blev initieret under den seneste Fuldmåne. Tør vi tappe ind i denne energi med falkeblik & øjne de uafklarede eller skjulte emner & områder i vores liv, vil dette aspekt byde på nye perspektiver omkring en række ting, fx fortidig adfærd, følelser eller idéer om os selv.

• Pluto giver bevidsthedsudvidelse & dybe erkendelser omkring os selv, så på hvilke områder har du haft erkendelser de sidste dage? Er det gået op for dig, at dit selvbillede eller måske din tidligere måde at se livet på, har forandret sig? Er du vokset mentalt uden at have bemærket det? Eller er der nye sider af dig selv, som forsigtigt titter frem fra det ubevidste? Måske skal vi blive bedre til at kommunikere vores behov til andre? Måske skal vi blive bedre til at spørge om lov & inkludere andre i vores overvejelser, følelser eller planer? Måske har vi haft nogle idéer om os selv, eller andre, der viser sig, at være lidt ved siden af — måske troede vi, at vi vidste noget, der viser sig at være en fordom, en stereotyp eller en generalisering, som nu viser os, at vi må være lidt mere åbne overfor Livet, dets deltagere & dets mysterier.

• Søndagens primære aspekt giver altså mulighed for at undersøge os selv i dybden, planlægge langsigtet & tilsidesætte umiddelbare behov (Månen i Stenbukken), ligesom at investeringer, såsom at købe hus eller planlægge store skift i livet for de kommende år giver ganske god mening (Merkur befinder sig i tegnet for materiel ejendom, mens Pluto står i tegnet for langsigtede mål & bedrifter). Så hvad end det er hovedrengøringen, at rydde ud i garagen eller dit sind/forhold til kærlighed/fortiden, du er gået i dybden med disse dage, så vid, at du baner vejen for nye følelsesmæssige & sjælelige landvindinger — og selvom der måske sker ting i vores liv lige nu, der virker nedslående eller uoverskuelige, så tænk på, hvordan det er, når man lige er flyttet ind et nyt sted & skal tage stilling til ALT, hvad man har pakket ned — hvor skal det stå, hvordan skal der indrettes & vil man overhovedet beholde det?

• Den slags proces går vi sammen igennem kollektivt de kommende uger, & det er ikke nødvendigvis specielt sjovt, mens det står på. Heldigvis er der ikke noget mere tilfredsstillende & vidunderligt, end når man så endelig er kommet på plads i det nye hjem; er begyndt at føle sig hjemme igen & nu retrospektivt kan glæde sig over alt det gamle, man havde mod til at smide ud, frigive & tage afsked med. Og bare rolig, der skal vi nok komme hen med denne proces også, men vi må være tålmodige & selvkærlige de kommende uger.

• Heldigvis skriver vi Tyrens sæson lidt endnu, så tidligt i seng, pandekager til aftensmad eller et afslappende urtefodbad er heldigvis HELT på sin plads!

..
..
Billedet er af Frederick Carl Frieseke (1874-1939) & hedder “Foxgloves”.

} 4 • dages • Pilespids-Yod {

[ Solen i 23° ♈ ✴ Mars i 23° ♊ 14. april, kl. 01.09
Solen 25° ♈ ✴ Jupiter 25°♒ 15. april, kl. 18.58
Mars 25°♊ 🔺️ Jupiter 25°♒ 17. april, kl. 07.13
Merkur 25°♈ ✴ Jupiter 25°♒ 17. april, kl. 17.59
Merkur 25°♈ ✴Mars 25°♊ 17. april, kl. 21.09
+
Solen 26°♈ 🔶️ Pluto 26°♑ 16. april, kl. 12.44
Merkur 26°♈ 🔶️ Pluto 26°♑ 17. april, kl. 23.49 ]

• Da Solen & Merkur hastigt nærmer sig konjunktion, vil vi se de to himmellegemer danne en række ens aspekter de kommende 4 dage — & det betyder tilfældigvis EN MASSE aspekter denne gang. Vi har med andre ord en række opbyggende & meget givtige forbindelser, som forstærkes af at de gentages af både Solen, vores vitalitet, livskræfter, væsenskerne & vores ideelle selvudtryk — & Merkur, vores hverdagsbevidsthed, vores forståelsesevner, lavere sind, rationale & kommunikationsevner. Men vi har også to lidt nedslående, hårde & kontante kvadrater til Pluto, der (ligesom det Venus-Pluto kvadrat vi så i d. 12. under Nymånen) konfronterer os med (forestillinger om) mindreværd, manglende evner, mod, tiltro, osv.

• Det pudsige ved disse aktiverende kvadrater er, at de står i total kontrast til Mars-Jupiter & Sol/Merkur-Jupiter & Sol/Merkur-Mars forbindelserne, der ønsker at vise os optimisme, gåpåmod, handlekraft, selvtillid, overskud & evner. Derfor kan vi opleve disse dage som ret intense, lidt rodede & start/stop-agtige. Nogle vil dog også flyve med på Sol-Jupiter-Mars-bølgen & tonse derudaf, mens andre vil falde i Plutos mørke slugter & føle mismodet vokse. Der er ingen rigtig vej igennem alle disse forbindelser, men det er en slags spejl, hvor planeterne viser os, præcis hvor vi står psykisk i denne tid & hvordan vores forhold er til os selv — selvfølgelig med henblik på at støtte os i at rejse os & vokse, skulle vi opdage at vi er blevet slået omkuld & ligger ned.

• Jo tættere vi er på at være i fred & balance med os selv, vores væsen & vores livssituation pt, desto mere kan vi tappe ind i de opbyggende & aktiverende sekstiler; hjælpe andre (Sol/Mars) med vores visdom, indsigt & gode humør (Sol/Jupiter), aktivere vores idéer (Mars i Tvillingen) & vokse med alt, hvad vi drømmer om ind i fremtiden (Jupiter i Vandbæreren) — her kan hele Pilespids-yoden (den ligebenede blå trekant i horoskopet) for alvor komme til sit udtryk & anvendes: Det er almindeligvis et ganske blidt & ikke så dominerende mønster, men eftersom det er det eneste mønster på himlen pt, vil der være ganske gode muligheder for at aktivere det. Lykkes det os, kan selv Pluto-kvadratet til Merkur anvendes & give os et yderst potent fokus, ligesom Pluto-kvadratet til Solen kan aktivere en selvtillid & en følelse af, at vi kan klare alt det her — selv modgangen.

• Det kan selvfølgelig også tippe over i den anden grøft, hvor Pluto “vinder” & han ender med at ville kontrollere alting i et stort angst-ridt, hvor vi føler at alt falder fra hinanden & vi febrilsk forsøger at holde sammen på det hele. Her kan gammelt, glemt & dårlig samvittighed dukke op; traumer, skjulte eller fortrængte følelser vil ud & op & frem i lyset — og forløses. Og det kan være lidt voldsomme indsigter, der kommer til os disse dage, da nogle af de ting Pluto kan røre op af dynddybet i vores underbevidsthed, kan være oplevelser eller følelser, som vi slet ikke anede vi havde (haft). Og ER vi klar over, at vi har disse lidt komplicerede følelser, kan de nye indsigter stadig overraske, fordi de pludselig viser os andre sider eller nye versioner af det hændte; ukendte sider, som vi måske har beskyttet os mod at erkende &/eller opleve. Det kan selvfølgelig være barskt, men også utrolig forløsende, især hvis man tør kigge på sig selv med milde & kærlige øje — og tage læringen fra Venus med sig — & minde sig selv om, at accept & overgivelse er den bedste måde at smelte Plutos forsvarsværker på & på den måde erobre hans potente bastion.

• Ovenstående beskrivelser er to yderpoler af de oplevelser, vi kan have de kommende dage, & de fleste af os vil ligget et sted midt imellem i en god blanding af utålmodig virketrang, optimisme, nervøsitet & bekymring. Nogle vi opleve det som en god blandet landhandel, mens andre igen vil mærke pendulet svinge fra uovervindelighed & en ubændig optimisme til kæmpe bekymring, usikkerhed & mismod.

• Alt i alt bliver det nogle vilde dage — især fordi Venus også skifter tegn her til aften & vil trække i en helt anden retning; nemlig ned i tempo, ind i sanseligheden, nydelsen, sensualiteten & værdsættelsen. Venus i Tyren minder os om, at alt i en eller anden udstrækning er udsprunget eller motiveret af nydelse. Hun vil derfor trække i en mere jordbunden retning end alle de her Ild- & lufttegns-forbindelser & minde os om, at uden vores basale behov opfyldt, ja, så er der ikke meget at komme efter. Som en modvægt til Solen, Merkur, Ceres, Chiron & Eris i Vædderen — samt Mars i Tvillingen + Jupiter & Saturn i Vandbæreren, der alle giver et meget aktivt, luftigt & maskulint udtryk — træder Venus altså ind i Tyren & inviterer vores hjerter til at slå roligere, mens hun & al naturens skaberkraft hvisker: jordforbindelse, jordforbindelse, jordforbindelse. Det er nøglerne de kommende uger.

Så hvad kan du gøre for at møde dig selv? Hvordan svøber du bedst dit smukke & dejlige legeme? Hvordan ærer du kroppens skønhed, rytme, ro & funktionalitet? Hvordan anvender du denne på én gang blide energi & mægtige energi til at stå stærkt & kærligt i din kerne? Det er spørgsmålene det giver mening at tænke lidt over. Vores visioner skal nok materialisere sig, når vi bevæger os ind i Tyrens sæson, nu? Ja, nu skal vi aktivere vores selvkærlighed, kærlighed, selvværd & integritet. Mangelmentalitet & følelsen af at der ikke er nok er en tilgang det giver så meget mening at sige farvel til nu.

..
..
Billedet er af Albert Matignon (1860-1937) & hedder “A Sleeping Beauty”.

} Merkur ● Uranus {

[ Merkur i 6° i Stenbukken i trigon til Uranus i 6° i Tyren d. 25. dec kl. 08.04 ]

• Merkur & Uranus stod i eksakt trigon i morges & åbnede for en lidt mere (ganske vidst) omskiftelig, men også optimistisk tankegang. Uranus er Vandbærerens hersker & det passer perfekt, at hans knudrede, geniale & systemiske opfindsomhed farver vores dagligs tankevirksomhed & rationaler. Mange følelser & tanker skal transformeres her på årsskiftets tærskel, ligesom der er meget, der skal ryddes ud & op i, for at vi kan frigive det hele & ikke behøver slæbe vores gamle tankemønstre & tankegods med ind i Vandbærerens Tidsalder — & heldigvis giver denne blide forbindelse os medvind & mindre friktion på disse dybere processer.

• Uranus er den højere oktav af Merkur & hersker over vores højere intellekt, telekinetiske forbindelser & geniale påfund. Med en så direkte & positiv forbindelse imellem de to planeter for vores intellekt — og så oven i købet i de cementerende & virkeliggørende jordtegn Stenbukken & Tyren — er der gode muligheder for at modtage banebrydende & fuldstændigt nytænkende ideer, hvis vi er åbne for højere guidance. Idéer, der vel at mærke kan manifesteres i det fysiske med Tyrens dybeste, sanselige nærvær & Stenbukkens overordnede linjer & perspektiv; en perfekt kombination for at få de enkelte detaljer med & huske på, hvad det er vi er motiveret af — helt lavpraktisk — mens vi holder os de langsigtede mål for øje i det helt store perspektiv.

• Der vil også være transformation & et nyt pust i fht hvordan vi ser & tænker om os selv, nu mens alle vores gamle kapper & masker falder. 2020’s invasive & dybdegående proces bliver bevidstgjort hos os nu & vi ser tydeligt, hvilke hamme, skaller & idéer vi så stille er vokset ud af her i løbet af det sidste halve år. Så hvor har du bemærket, at du er vokset fra noget du enten var glad for, identificerede dig med — eller et præmis, du godtroende, men naivt, troede var et grundlæggende præmis for dit liv? Det kan være sorgfuldt at forandre sig så dybdegående — også selvom man fryder sig & glædes over det nye, der kommer — & den frihed denne løsrivende forvandlingen har bragt. Så husk at skrive dine drømme eller spontane idéer ned disse dage; du ved aldrig hvad der kommer til dig 🙏✨

• Dette aspekt kan vi anse for at være et initiativ på en lidt tidlig nytårsoprydning — en proces, der bliver særlig synlig for os i dag, da Månen bevæger sig henover først (det matematiske punkt Sortmåne) Lilith (vores dybeste overlevelsesinstinkt, skygger & dyriske, rå drifter) & så Uranus. Her belyser hun begge disse placeringer med en instinktiv & intuitiv tilgang og afdækker & bevidstgør med andre ord disse placeringer. Dertil står Solen (vores Væsenskerne & selvbillede) i næsten eksakt kvadrat til asteroiden Chiron, den sårede healer, der står i 3° i Vædderen & fornyligt har afsluttet sin lange indadvendte rejse med sin retrograd. Chiron repræsenterer vores dybeste karmiske sår & er et sted vi altid føler os utilstrækkelige & hæmmede indtil vi lærer at tilgiv, heale & acceptere denne smerte. Derefter vil vi blive et lysende eksempel for andre med tilsvarende sår & kan derved guide dem. På den måde bærer denne placering i vores horoskoper et lidt Saturn-lignende præg; en udfordring, der kan overvindes & med tiden mestres. Mødet imellem Solen●Chiron, Merkur●Lilith/Måne & Merkur●Uranus/Måne viser os, at nybrud er vejen frem & at vi bedst træder ind i den nye tid ved at anerkende, at der ikke findes fred eller healing i at undertrykke vores dybere natur; tværtimod er vi nødt til at tage disse skygger frem i lyset (Solen) & se dem an, for at arbejde med dem & til sidst kunne integrere dem i vores person, så de ikke længere ligger som ubevidste & forsmåede følelser, der styrer vores humør & handlinger uden vores vidende.

• Tilsvarende bevæger Venus (vores værdier, selvværd & evne til at acceptere, modtage & nyde) sig snart henover Månens Sydknude i 19° i Skytten (alle de temaer, vi har lært fra fortiden, som vi nu med kærlig intention skal slippe, også selvom det for nogle vil føles ukomfortabelt at sige farvel). Vi bliver med andre ord gjort opmærksom på, hvilke værdier & ideer om skønhed & værdighed vi er vokset fra. Venus står endda også i inkonjunktion med Uranus & Månen i dag og skaber et særligt fokus på vores dybere ønsker om at ændre os. Det er som om at Sydknuden trækker alle disse gamle temaer & sår frem & synliggør dem; måske falder vi endda tilbage i gamle roller eller genafspiller gamle traumer, som om vi genoplevede dem. Dette kan let føles som om, vi går i cirkler eller give tanker om, at vi overhovedet ikke rykker os! (Men det gør vi! Vi er blot midt i processen, tænk orkanens øje).

• Nord- & Sydknuden står tilsvarende i kvadrat til Neptun & danner dermed et klassisk T-kors. Et simpelt aspektmønster, der tvinger os til at handle — og da Neptun netop er illusionerne, drømmene, visionerne, idealerne & næstekærlighedens planet, bliver vi altså bedt om at kigge vores drømme efter i sømmene. Disse forbindelser kan virke skuffende eller demotiverende fordi vi kan føle, at vi er SÅ langt fra vores mål. Drømmene, målene & idealerne kan virke golde, blege & fjerne som næsten usynlige stjerner. Heldigvis er dette blot et perspektiv vi oplever netop nu. En oplevelse — ikke nødvendigvis sandheden. Ligesom vi kan føle os dybt slået ud over en livsomstændighed den ene dag & den næste kan vi med fornyet mod & knusende ro lægge en udførlig plan for at overkomme denne strabads. Begge dages følelser er valide; de er følelser vi skal føle & anerkende. Men de siger ikke noget om virkeligheden, realiteterne eller hvor svær denne opgave bliver at løse; de siger noget om, hvordan vi har det med situationen — intet andet. Dette potentielle mismodsperspektiv vil altså forandre sig, som det nye år tager fat. Ligesom med alt andet her i livet er der intet, der er evigt — heller ikke ulykke eller håbløshed! 🌱

• Nogle vil måske faldet i gamle mønstre denne uge, mens andre har været nødt til at mønstre al deres indre styrke for at holde fast i de nye måder, vi blidt prøver at instruere vores væsen & tilværelse i. Hvadend du står på den ene eller anden side, så husk, at vi kollektivt øver os, og at vi alle falder mange gange, når vi skal lære at cykle. & dette med at vække en ny kollektiv bevidsthed om kærlighed er i & for sig ikke anderledes; det er også noget vi skal lære, før vi føler os tilpas & sikre i det. Vores hjerne skal på samme måde lære nye mønstre & nye forbindelser at kende. Hvis du er faldet i, vær god ved dig selv. Selvom Merkur i Stenbukken har en tendens til at være så hård, kontakt & selvkritisk, så husk at ingen bliver bedre til at cykle af at blive hånet, skældt ud, grinet af eller værre. Der er nok gamle destruktive mønstre i luften; vi behøver ikke træde på vores eget selvværd også❤️

• Konklusionen på hele miseren må være, at højnede idealer & visioner med Venus i Skyttens kry & fokuserede tegn kan hjælpe os med at forholde os mere nøgternt til vores processer året ud, & at vi på bedste facon skal tage os af vores egne følelsesmæssige behov først. Måske ved du endnu ikke, hvad du har brug for, men selvom vi ikke kan tænke vores følelser på plads, kan vi bruge vores intellekt til at navigere i verden & afprøve forskellige typer opfyldelse af vores behov. Når vi er børn, er den måde vi lærer vores egne følelser & behov at kende på, jo netop også igennem en kærlig voksen autoritet, der tålmodigt forsøger at spejle vores indre stemninger & tilstande ved at foreslå ting vi kunne føle, have brug for eller lyst til. & det er netop igennem denne proces, at vi lærer at én slags ondt i maven betyder sult, mens andre slags betyder, at vi er bange, skal på toilettet eller er syge. Og det er egentlig det samme princip her. Der er behov, følelser & længsler, vi måske aldrig har følt før, som pludselig kommer frem & skal identificeres & læres at kende. Vi vokser & folder os ud — individuelt som kollektivt lige nu … & som bekendt kan vokseværk være virkelig rædselsfuldt, især når vi ligger om natten & ikke kan sove. Vi vender & drejer os, fordi noget indeni bare gør så ondt. Nogle gange finder Vi ud af, hvad det er.. andre gange gør vi ikke. Men vi vokser fra det, ligesom alle børnesygdommene, & det kommer vi også til at gøre med dette! 🌱🙏❤️

} Venus ● Mars ● Saturn {

[ ~ Venus i 25° i Løven i trigon til Mars Rx i 25° i Vædderen kl. 03.01
~ Saturn går direkte 25° i Stenbukken, kl. 07.11
~ Mars Rx i 25° i Vædderen i kvadrat til Saturn i 25° i Stenbukken kl. 23.49 ]
• I dag oplever vi en række transitter, men kraftigst af alt er nok Saturn-indflydelsen, hvorfor han har fået sit eget opslag.
• Det kan have føltes lidt spøjst den seneste tid, fordi vi både ser en positiv forbindelse imellem Venus & Mars — samt en konfliktende forbindelse imellem Mars & Saturn. Når vores selvkærlighed, selvværd & livsglæde (Venus) står i trigon til vores gåpåmod, handlekraft, vitalitet & virketrang (Mars) oplever vi oftest en glæde & optimisme — især når de begge står i de begejstrede & initiativrige ildtegn. Når vores selvtilfredshed, Venus, står i positiv forbindelse til vores færdigheder & handleevner (Mars) er der altså rig mulighed for at opleve tilfredshed med sig selv & sine resultater. Mars retrograd beder os om at undersøge, hvordan vi tidligere har gebærdet os her i livet, & om vi egentlig er tilfredse med vores måde at virke & fungere på; kan vi lide vores måde at håndtere vrede, utilfredshed & konflikt på? Eller ønsker vi os noget andet?
• Alt dette sættes dog i et noget andet lys af Saturn, der presser Mars fra Stenbukken & insisterer på, at han bliver sig ansvaret, alvoren & konsekvenserne bevidst. Dette kan selvsagt lægge lidt af en dæmper på det ellers så optimistiske Venus●Mars aspekt.
• Når Mars & Saturn står hårdt sammen betyder det, at man kan føle sig hæmmet af ydre restriktioner eller autoriteter (Mars) eller man kan blive angst for andres skruppelløse, bramfrie adfærd eller deres (i Saturns øjne) utøjlede seksualitet. Alt efter hvilken planet man her identificerer sig med, vil man kunne have oplevet at føle sin trynet af gamle stive mønstre, strukturer eller normer — eller modsat føle sig mast af mere nymodens eller frivol adfærd. Om denne konflikt bliver udtrykt igennem familiestrukturer, sociale arrangementer, forhold til arbejdsplads, offentlige instanser & institutioner eller igennem parforhold/seksualliv, fx, afhænger af, hvor i dit personlige horoskop du har Stenbukken (der hvor Saturn står) eller Vædderen (der hvor Mars pt står).
• Saturn står i sit eget tegn & står derfor stærkt i sin egen autoritære energi, men Mars står faktisk også i sit eget iltre & buldrede tegn, så i år vil vi opleve en ret kraftig konfrontation imellem de to. Selvom Saturn formentlig vil vinde — som han (& Pluto) har for vane i alle andre planetforbindelser, for ingen kommer uden om den faktor, der hedder at livet er begrænset af fysiske formaliteter (Saturn) & døden (Pluto).
• Andre vil opleve hele konflikten som intern: At Mars repræsenterer et ønske, en lyst eller et begær ens egen interne autoritet, pligtfølelse eller værdighed ikke vil tillade. Det kan være svært at udtrykke, hvad man mener eller få opfyldt sine behov. Slukørethed, frustration eller generel vrede kan være et resultat — & her giver det især mening at huske Venusforbindelsen: Hun & Mars vil sandsynligvis vise os en drøm, et ønske eller en idé vi havde om livet &/eller os selv — som de grumme realiteter anno 2020 stikker en kæp i hjulet på. Det kan være frustrerende at se, at når muligheden endelig tillader målet at lykkes, at de fysiske omstændigheder måske ikke længere gør det muligt.
• Om det udtrykkes indad eller udad handler om vores generelle temperament (& vores personlige Mars-placering). Så denne uge er altså ikke nødvendigvis ugen, hvor man er synderligt selvtilfreds. Har man just afsluttet et projekt, er der risiko for, at det ikke lever op til ens ambition, eller at man generelt er utilfreds med egen præstation, da den på den ene eller anden udtryksmåde er blevet hæmmet (enten har man ikke fået taget ansvar/ejeskab over det — eller også har man ikke haft mulighed for at yde sit bedste). Hvis man ingen mulighed har for at kontemplativere sin vrede eller frustration kan voldelig adfærd være et resultat(!) — så undgå for Guds skyld, at sætte dig selv i situationer, hvor du bliver unødigt presset! For under denne transit vinder man intet ved at handle på sin aggression andet end at skaffe sig selv skam, selvsabotage & flere problemer på halsen.
• Undertiden ses denne transit også i fødselshoroskoper eller i parforholdsastrologi mellem elskende, og denne forbindelse bør tages ganske alvorligt & udtrykkes på en verbal eller forsonende facon. Med andre ord er denne form for aspekt noget man er NØDT til at arbejde med (men den kan også give langtidsholdbare & virkelig dynamiske & skabende relationer, formår man at mestre aspektet).
• Frustration disse dage er derfor en helt normal respons på denne transit. Derfor skal eksplosiv adfærd eller indestængt vrede observeres & udtrykkes med forsigtighed!
• Selvom denne transit kan være voldsom for nogle, vil andre, der allerede har arbejdet med deres forhold til de indre (& ydre) autoriteter eller vrede godt kunne have en ganske fornøjelig dag!
Pas på jer selv & hinanden derude!
..
..
Billedet er af Evariste-Vital Luminais & bærer titlen “Fuite de Gradlon”, 1884.