} Nymåne • i • Krebsen • pt. II {

[ Nymåne forbindelser: 18° i Krebsen, 10. juli 03.16 ]

• Ligesom alle hele, halve & tomme måner, dannede denne skjulte Nymåne en række planetforbindelser. De mest markante er oppositionen til Pluto i Stenbukken, trigonen til Neptun i Fiskene & sekstilen til Uranus i Tyren. Venus & Mars, der nærmer sig konjunktion, gør dog også opmærksom på sig selv igennem deres forbindelse til Uranus & Saturn, ligesom at Chiron står i aftagende kvadrat til Solen & dermed også Nymånen.

• Når Solen & Månen står i sekstil til Uranus, bringer han en udtalt løsrivelse fra fortiden, nye idéer og nye erkendelser. Så vær åben overfor forandringer, og at du har friheden til at vælge, hvordan de skal implementeres i dit liv. Dette er dog en form for point of no return, så gamle løsninger, idéer, strukturer & tankemønstre vil blive revet løs og lagt øde nu. Det betyder, at vi er nødt til at give slip på alle de ting, der ikke er i balance med vores inderste kerne. Det kan betyde parforhold, venskaber, familierelationer, etc — alt der har været på en bestemt måde, der ikke rigtig tjener os, vil forsvinde eller forvandle sig. Det kan være smertefuldt, hvis man ikke er klar til at give slip eller træde ind i sin egen sandhed. Men ! Selvom det er svært er der altid en ekstra belønning ved at være tro imod vores egen sandhed. Måske virker det brutalt & forfærdeligt, måske er det en lettere løsrivelse; hvordan vi oplever disse fænomener afhænger af, hvor meget vi er i balance med os selv & hvor langt vi er i livet/vores modningsproces. Hvor end du står i dit liv, kalder stjernerne os til en ny tid med mere frihed, kærlighed og uafhængighed. Både af mennesker, substanser og idéer.

• Vi bliver præsenteret for muligheden for at vælge noget nyt og bedre for os selv; se om du ikke kan vende dig imod noget, der opmuntrer dig, gør dig glad og føles som en lettelse/frigørelse (jf Uranus). Uranus elsker uafhængighed og vil gerne tænde en gnist i dit indre: så du kan gå på opdagelse i din nye verden med færre begrænsende overbevisninger og flere frigørende idéer. (Man skal dog huske, at Saturn altid er der til at minde os om, at frihed kun fungerer under ansvar. Selvom vi bliver inviteret til at nedlægge veto imod gammel, hæmmende programmering af vores sind, så er vi stadig nødt til at opføre os på en måde, vi kan stå inde for i fremtiden. Saturn er meget forhippet på, at ægte frihed kan kun opnås, hvis vi tager ansvar for vores valg). Denne forvandling, som vi høster frugten af ved krebsefuldmånen næste år ligger 6 måneder fra nu. For nogen kan det blive et langt, sejt træk — for andre langt lettere. Men hav tillid til din proces; du er på rette vej & ting udfolder sig for dig, som de skal — også selvom vi ikke altid kan se hvorfor i situationen.

..
..
Billedet er af Kirill Vikentievich Lemokh (1841-1910) & hedder “Summer (Congratulations)”, 1890.

} Solen ● Uranus {

[ Solen i 13° i Krebsen i sekstil til Uranus i 13° i Tyren, 5. juli kl. 21.14 ]

• Når Solen møder Uranus i sekstil oplever vi typisk glædelige overraskelser. Lykken kan tilsmile os (med mindre aspektet aktiverer hårde aspekter i vores private horoskoper). Uranus fungerer meget stimulerende på vores nerver (på godt & ondt), men i denne positive forbindelse skulle vi meget gerne føle os opfyldt, kreative, opfindsomme, idérige samt interesserede i at meningsudveksle, opfinde & lære andre mennesker at kende. Stimulerende & spændende menneskemøder eller opdagelser er i højsædet under dette møde — sekstilens møder er et dynamisk, oftest karmisk aspekt, der trækker dybe forbindelser ind i vores liv & sind.

• Denne forbindelse er dermed også oplagt til at kaste sig ud i nye, længerevarende projekter eller prøve noget helt nyt. Spontane eller uventede invitationer eller oplevelser kan også banke på vores dør. Da Uranus hersker over det højere sind & frihed, burde der opstå åbninger eller positive sammentræf, der sætter os fri fra hæmmende forpligtelser eller strukturer, der har hold os fast eller låste længe (dette kan selvfølgelig komme som en velsignelse i forklædning; så mister man sit job eller lignende optil denne transit, skal man se sig om efter de positive muligheder, der åbner sig).

• Øget selvbevidsthed eller indsigter om sig selv, systemer eller samfundet er aktive & vi kan lettere gennemskue mønstre, sammenfald eller forbindelser end ellers. Opfindsomhed på det personlige plan er et nøglepunkt for denne transit, ligesom selvtillid, tiltro til egne evner & ens kreativitet også vokser. Vi er mere originale & oplever (oftest) større komfort med at udtrykke os & vores (måske lidt gakkede eller nye) idéer. Vi kan også opleve en lettere excentrisk & måske flamboyant side af os selv, som vi nu ønsker at udtrykke — dette skyldes at mødet aktiverer de to modstående tegn Løven (Solen) & Vandbærerens (Uranus) iboende kvaliteter (også selvom Solen står i Månens tegn, Krebsen, & Uranus står i Venus’ tegn, Tyren). At finde sig selv i centrum for sociale aktiviteter eller som frontløber for nye tiltag er også almindeligt. Generelt er socialisering, gruppeaktiviteter & skæbnebegivenheder eller -møder (der oftest er ekstremt oplysende & inspirerende) tilsmilede.

• Er det ikke os selv, der udtrykker denne ekstravagante skødesløshed, kan det være nye mennesker (eller gamle bekendtskaber, der overrasker) der entrerer vores liv, som enten ER anderledes eller udtrykker anderledes værdier. Det vil især være muligt at blive aktiveret på dine interesseområder — særligt med videnskabelige, elektriske eller digitale landvindinger, der måske udvider din forståelsesramme eller idéhorisont. Eller — hvis man ønsker at lære nye ting, der beskæftiger sig med Uranus-relaterede emner — er denne periode særligt oplagt at kaste sig over det, da vores sind vil have lettere ved at forstå sammenhænge & skabe den fornødne forbindelse & erkendelse.

• Bagsiden kan være, at vi måske keder os i det mondæne, dagligdags & drømmer om nye eller anderledes måder at udfolde os selv eller vores liv på. Vi er lettere at distrahere & kan komme til at tænke på 1000 forskellige ting; derfor kan fokus på mere almindelige opgaver lige foran én også momentvis svigte. (Kender du en klassisk Vandbærer, ved du hvordan deres opmærksomhed kan være ekstremt flaksende & zoome ind & ud af samtaler i tide & utide. Denne evne er også den, der giver disse lynende klare indsigter & idéer, men det kan være frustrerende, hvis man prøver at tale om et specifikt emne eller strukturere noget (i Vandbærerens øjne) ordinært, Stenbukke-agtigt arbejde).

• Der kan også være en tendens til bare at være Rasmus-modsat & have lyst til at gøre alt bagvendt, baglæns eller modsat af, hvad man plejer (for på den måde at opdage, hvad det egentlig er for nogle rutiner vi ubevidst handler efter i hverdagen). Denne se-det-hele-fra-den-anden-side kan bringe interessante opdagelser, erkendelser eller indsigter, der måske kan føre til gennembrud mht problematikker eller temaer, man ellers har siddet lidt fast i. Da den udprægede mønstergenkendende side af vores sind også er særligt aktiv under denne transit, vil disse landvindinger ofte medføre innovation eller større effektivitet — især på det område/hus Uranus eller Solen befinder sig i under pågældende transit.

~ 22. Feb: Solen 3° i Fisken ✴ Uranus 3° i Tyren, kl. 15.05, 2020
~ 1. Jul: Solen 9° i Krebsen ✴ Uranus 9° i Tyren, kl. 07.45, 2020
~ 25. Feb: Solen 7° i Fisken ✴ Uranus 7° i Tyren, kl. 22.05, 2021
~ 5. Jul: Solen 13° i Krebsen ✴ Uranus 13° i Tyren, kl. 20.05, 2021
~ 2. Mar: Solen 11° i Fisken ✴ Uranus 11° i Tyren, kl. 06.05, 2022
~ 10. Jul: Solen 18° i Krebsen ✴ Uranus 18° i Tyren, kl. 09.45, 2022
~ 6. Mar: Solen 15° i Fisken ✴ Uranus 15° i Tyren, kl. 14.37, 2023
~ 14. Jul: Solen 22° i Krebsen ✴ Uranus 22° i Tyren, kl. 23.45, 2023

..
..
Billedet er af Childe Hassam & hedder “Spring Morning”, 1909.

} Nymåne • aspekter {

[ Nymåne: Solen & Månen i konjunktion i 21° i Tyren, 11. maj kl. 20.59 ]

• Månen stod Ny på himlen i nat i Tyrens tegn & her står hun særlig stærkt, da Månen er det, man kalder forhøjet i Tyrens faste jordtegn. Dvs at hun befinder sig virkelig godt i Tyrens rytmiske, taktfaste energi & her bliver Månens naturlige styrker fremhævet.

• Den ellers lidt sarte, omskiftelige & nogle gange lidt umodne eller naive 2’er energi, Månens tal, aktiveres altså med sin allermest kærlige, inkluderende, samarbejdende & samskabende energi (der både er aktiv i dagens dato 11 = 1+1=2) & de grader Solen & Månen befinder sig i (21: det er både Månen (2) & Solens (1) tal).

• Når Månen står i Tyren lader hun sig sjældnere kue & dens faste jordenergi giver hendes cykliske energi et fortættet & mere formfuldendt udtryk.

• Under Nymånen står Månen imellem Jorden & Solen & vender dermed hele sin lysende side væk fra os. Den balsamiske Måne trækker al sin energi til sig dagene & timerne op til hun (astrologisk set) står i eksakt konjunktion med Solen (det vi kalder Nymåne). Derfra vender energien — & hun begynder så småt at tage til i fylde (dvs lysskiven bliver mere synlig fra Jorden) & aktiverer en spæd spiring.

• Derfor er Nymåner idéelle til at slippe færdige cyklusser, følelser & udtjente formål — samt at plante nye kim til den kommende Månecyklus & alle de ting, vi nu (i kraft af al den plads, der er kommet fordi vi slipper en masse gammelt) kan lade spire.

• Denne Nymåne er lidt speciel. For det første er det årets første mikroMåne. Det betyder, at Månen i sin elliptiske bane, står på en af de pladser allerlængst væk fra Jorden & dermed synes hun mindre på himlen (hvis vi altså kunne se hende). Det er ret almindeligt at mikroMåner følger SuperMåner, hvad end det er den Fulde eller Nye måne, der er Super eller mikro. I den nuværende cyklus ligger denne Mikro Nymåne i Tyren imellem to Super Fuldmåner; i Skorpionen i april & i Skytten om 14 dage.

• Dernæst er dette den først rolige Nymåne i 2021 — og så alligevel ikke. Først & fremmest har vi nemlig lige været igennem en god energetisk oprydning (som ikke alle er helt færdige med) & dernæst så er denne Nymåne faktisk startskuddet til formørkelsessæsonen. Dette er nemlig sidste Nymåne inden Måneformørkelsen i Skytten d. 26. maj, en Fuldmåne denne Nymåne deler cyklus med.

• Denne Nymåne kan altså lidt af hvert & vi vil da også opleve den forskelligt. For de fleste har den dog kaldt på ro, ro & atter ro. Langsommelighed, dybe vejrtrækninger, overgivelse & genopladning. Nogle vil dog også have oplevet, at en række gamle, genstridige mønstre, der skulle luges ud i, voksede frem i vores indre urtehave. Vildtvoksende vedbend & vidjer, der skal rykkes op med rode, fordi de spolerer vores indre græsgange.

• Der er med andre ord rige muligheder for en dyb introspektion, hvor vi har mulighed for at se vores allermørkeste sider i øjnene & konfrontere os selv med de sider, som vi almindeligvis afviser & dermed ubevidst projicerer ud på vores omverden. Dette skyldes konjunktionen med SortMåne Lilith, der viser os vores rå, uciviliserede overlevelsesdrift, & den potente sekstil til Neptun i Fiskene, der aktiverer en blidere, mere generøs & tilgivende side af Tyrens natur.

• Lilith kan være en utilregnelig faktor. På den ene side er hun den vilde kvinde, der står udenfor samfundet & nægter at underkaste sig patriarkatet, mænd, autoriteter eller i det hele taget nogen. Hun lystrer kun sin egen lov & den hedder lyst! Dertil bliver hun en trussel imod det etablerede, det normale, det almindelige & det dagligdags. Når kvinder igennem tiden er blevet brændt på bålet eller kaldt heks, er det typisk denne frivole, selvoptagede, rå, utæmmede feminine urkraft, de er blevet beskyldt for at kropsliggøre. Hun kan også ligge & forhindre os i at fungere i fællesskaber & grupper, hvis hun opererer i os ubevidst (bare rolig, vi har alle Lilith et eller andet sted i vores horoskoper, så ingen går fri) & derfor er det vigtigt at turde se hende, ærer hendes vildskab, selvstændighed & ukuelighed.

• På en måde er det smukt, at denne kvindelige (dæmoniske, destruktive) Plutolignende kraft, der forsager kvindens domesticerede roller (især moderens, hustruen & den dydige madonna), underkastelse & overgivelse smelter sammen med denne Nymåne (de står i konjunktion med en grad imellem sig). Netop denne Måne, der handler om frugtbarhed, at stå i fuldt flor & at lade alt spire frem (i livmoderen), men også fordi mange af de nye idéer & identiteter, der fødes ud af denne tid. Og som de fleste nok er bekendt med er man i kontakt med urkræfterne under en fødsel. Det kan føles som om hele ens væsen bliver sprættet op eller revet vidt åbent, for at det nye, livet & barnet, kan vokse ud af materiens bristede former. Her er overlevelsesdriften, adrenalinen & dopaminen i en slags symbiotisk glædes-sejrrus. Endnu engang levede livet videre, endnu engang overlevede vi & arten — & endnu engang blev slægten ført videre. Denne rå, dyriske urkraft, der både er aktiv under undfangelse & fødsel er altså Liliths domæne. Dem, der kender myten om Lilith fra Bibelen, ved da også, at hun oprindeligt var Adams første kone. Gud skabte Adam & Lilith lige, begge formet i hans billede af ler. Lilith ønskede imidlertid ikke at underkaste sig Adam & forlod derfor ham & paradisets smertefri tilværelse. Hun ville hellere leve frit, i den fysiske virkeligheds udfordringer & dens lidelse end hun ville domineres af Adam. Og selvom Gud da skabte en mere lydig udgave (nu af Adams eget ribben, så hun ikke kunne stikke af — har altid moret mig over den foranstaltning; tænk at Adam ikke kunne holde på en kvinde med mindre hun var skabt af hans eget kød & blod), så endte Eva alligevel med at spise af kundskabens træ & blive bevidst, eller lig Gud. Straffen herfor var også at hun — ligesom Lilith — skulle føde sin børn i smerte. Både Lilith & Eva ønsker altså bevidstheden over uvidenheden & de vælger smerten, risikoen & det dyriske til, fremfor det stiliserede, steriliserede & ufarlige paradis.

• En anden måde, vi kan anskue denne meget potente Nymåne, der får alle safter & kræfterne i naturen til at spire frem — er, at huske, at alt her på Jorden handler om at sanse. Vi forstår & analyserer (Nymåne-herskerinden Venus står pt i Tvillingerne, så vi har ekstra momentum på forståelsen & tankerne) altså alt igennem vores sansninger. Det er vores sanser, der fortæller os, hvad der foregår & dermed også dem, der danner rammen for vores evne til at analysere det, vi har oplevet.

• Her må vi huske Tyrens visdom & læring: Om sensoriske oplevelser føles behagelige eller ubehagelige er oftere afgjort af vores tilgang til sansningen end til den egentlige sensation, vi føler. Noget, der gør ondt, kan i nogle kontekster opleves som nydelse & noget, der kan være rart (at blive aet, fx) kan, hvis man aer det samme sted for længe, på sigt føles ubehageligt. At glæde sig usigeligt meget & have sommerfugle i maven, minder egentlig utrolig meget om frygt eller eksamensangst… Forskellen på den fysiske sanseoplevelse afhænger af vores tilgang & forventning til, hvad der kommer til at ske, & hvordan vi har det med den begivenhed. Denne forventning farver med andre ord, vores oplevelse af, om noget føles behageligt eller ubehageligt for vores nervesystem. Det samme princip, kan man på en måde tale om her. Selvom vi socioøkonomisk står i en af de største kriser i mands minde — & at det kommer til at trække dybe spor langt ind i vores fremtidige livsførelse — så vil der også komme mange nye, spændende opfindelser, levemåder, tilgange, idéer & måske endda samfund & økonomier ud af denne tid. Derfor kan vi vælge at se de omvæltninger vi står midt i som muligheder — eller begrænsninger.

• Mennesket har generelt for vane at have modstand på at forandre sig eller reelt ændre sit udgangspunkt — ser vi bort fra små ændringer af vaner eller tilgange — næsten ligegyldigt, hvor dårligt vi har det. Det kan skyldes, at det ukendte oftest kan virke mere truende end det velkendte, vi kender ud & ind — også selvom det er sorgfuldt eller nedbøjende. Dette karaktertræk kan tilskrives Tyrens arketype, der kan være så stolt & stædig, at det kan være svært at opgive principper, idealer & forestillinger — med mindre man bliver decideret tvunget til det. Vi kan se de celestiale bevægelser netop nu, som den slags tvang. Vi kan have tendens til hellere at ville blive i det destruktive, som vi finder tryghed i — fordi det er genkendeligt & vi ved hvad vi får — end vi kan overskue at kaste os ud i en total omvæltning. Her må vi minde os selv & hinanden om, at vi oftest — i de aller fleste tilfælde — har mulighed for at se en situation fra flere sider & vide, at Tyrens behov for at bibeholde det genkendelige, trygge & velkendte, er en egenskab, der skal understøtte os — ikke modarbejde vores helbred, opfindsomhed eller udvikling.

• Sidste år så vi denne Nymåne i konjunktion med Uranus, hvorfor dette tema var særligt aktivt — & selvom forandringer også er en del at Nymånen i Tyren i år, så står Nymånen & Uranus alligevel med for bred en afstand (orbis) til at man ville regne det som en konjunktion i et transithoroskop. (I et fødselshoroskoper er en orbis på 10 grader tilladt til Solen & Månen, men det skyldes, at jo længere tid man har at arbejde med et horoskop (som fx ens fødsels eller bryllupshoroskop) desto mere vil energien udfolde sig & dermed vil selv de svage forbindelser på sigt blive aktive. Men arbejder vi med et øjebliksbillede er denne konjunktion for vid til at den tælles med.)

• Det ændrer dog ikke på at Uranus stod i eksakt aspekt til Mars i Krebsen i 11° i morges kl. 04.47 & at Mars dannede en kvadrat til Chiron i 11° kl. 01.36. Bemærk i øvrigt en skøn & sjov dobbelt talkode her: Vi har 11. maj 2021.
Kl. 21.00 har vi Nymåne i Tyren i 21° & både Solen & Månen står præcis på descendanten i Nymånehoroskopet her til aften i opposition til ascendanten også i 21°. Dertil står Nymånen i konjunktion med Lilith i 22° & i sekstil til Neptun også i 22°. Dertil har vi d. 11. + Chiron (11° i Vædderen), Uranus (11° i Tyren), Merkur (11° & senere på dagen 12° i Tvillingen) samt Mars (11° i Krebsen). Vi har altså 11+11.11 x 11.11. Denne 11.11-kode er en meget kraftfuld manifestationsportal — & tænk at det sker lige under den mest fertile & frugtbare Nymåne.

• Den klassiske Nymåne i Tyren er altid idéel til at plante finansielle frø & ønsker for bedre økonomi, en højere stilling, overflod eller en øget indtjening: hvad du planter i den frugtbare muld, skal du få tifoldigt igen, kunne man sige. Finansiel sikkerhed eller at købe hus, grund eller et stykke jord er også oplagt, for at bevæge os i de klassiske forestillinger. At manifestere disse ting, er selvfølgelig altid en mulighed med denne Nymåne & til trods for de mere introverte toner, så gør denne 11.11 portal det muligt. At sætte intentioner vil være oplagt i morgen (d. 13), da Månen både er begyndt at tage til i styrke & hvor Solen møder idealernes drømme via Neptun i sektil, Venus går igennem sin første Rosenport siden sin konjunktion med Solen & overflodens planet Jupiter skifter ind i Fiskene. Her er det vigtigt at vi har Tyrens rolige gemyt med os til at skabe balance til Fiskenes åndelige eventyr. Begge ben på Jorden, mens vi drømmer om stjernerne. Derfor vil vores ønsker om at manifestere mere overflod også bære mere frugt, hvis vi ikke kun tænker på egen vinding, men nu ber om mere overflod til verden, dem, der lider eller lign. Et næstekærligt & udtalt empatisk ønske vil blive tilsmilet af både Jupiter & Neptun.

• Dertil giver det også mening at være opmærksom på, at Mars & Chiron står i kvadrat i hhv Krebsen & Vædderen. Der bliver vores indre barn aktivt & der kan være komplicerede følelser omkring at blive vores egne, stå selvstændigt i verden & få lov til at udtrykke & udøve vores egen frie vilje. Det kan være sorgfuldt, komplekst & oftest kan disse mekanismer også forhindre os i at føle os værdige til at modtage de ting vi ber om (dette kan være en blokade i fht at manifestere penge).

• Denne Nymånes sigte er at stille skarpt på værdi & værd samt at invitere os til en dybere samhørighed med verden & naturen & lande mere kærligt & blidt i vores kroppe & sanseoplevelser. At forbinde os til vores egen indre fred, handler ikke om at søge ud eller væk & sidde i ensomhed på en bjergtinde, langt fra verdens støj & larm. Nej, at finde fred handler om at sidde midt i livets virvar af konflikt, udfordringer & hårdt arbejde & stadig være i stand til at stilne dit hjerte & være i fred med, hvad end der måtte komme.

• Vi bliver altså bedt om at kigge lidt længere ud over vores egen næsetip & ikke kun fokusere på at overleve eller samle til forråd til os selv. Det handler om sanselighed & nærvær; at genskabe eller omforme vores liv i de nye indsigters billede. I dit eget nye selvs billede. Det er den rene kerne & vores værd, der skal bestemme vores værdier, selvværd & værd — samt vores evne til at samarbejde & til at ville fællesskabet.

• Denne Nymåne har altså aktiveret en række forskellige placeringer — om vi tænker at vi har brug for introspektion, hovedrengøring & ukrudt lugning — eller om vi er parate til at manifestere overflod, fred & frihed for hele menneskeheden, vil altså variere (eller man vil måske opleve det første under selve Nymånen & det andet fra i morgen af). For nogle har denne Måne været tung & intens, men husk, at det kun er en transit — den aftager igen & følelser er flygtige. Det er dog vigtigt at vi ærer dem; især hvis det er vores indrebarn-følelser, der er aktive. Prøv at giv dig selv fred & vær med dine følelser. Lyt ind. Hvad er dine behov? Hvorfor er de som de er? Hvad kan du gøre for at komforte dig selv, hvis de ikke kan opfyldes eller “lade sig gøre”? & hvis de kan, hvordan opfylder du dem så bedst? Alt her i livet er flygtigt, selv vores smerte — der kommer altid noget nyt; det er livets evige cyklus & vid, at det altid er tilladt at sende ønsker ud i Universet & hjælpe fremtiden lidt på vej. Vi er her hver især sammen som kraftfulde medskabere & ingen behøver været fanget af deres Skæbne, omstændigheder eller livsforhold — og slet ikke på sigt. Rigtig glædelig Nymåne.

..
..
Billedet er af Henri Jean Guillaume Martin (1860-1943) & hedder “Study for the champs elysees” Sérénité, 1938 & “La lumière guidant le poète (Dante et Béatrice).

} Højstemt • Trafik {

[ Venus • Neptun 22° kl.00.38
~ Merkur • Jupiter 28° kl. 11.33
~ Solen • Saturn 13° kl. 12.01
~ 3. Kvartal Måne 🌗 13° kl. 21.49 ]

• Hvis dagen i dag har føltes en kende hektisk, stressende, udmattende eller lign er det ikke så overraskende, da vi ser hele 4 eksakte planetmøder i dag.

• Just efter midnat ser vi Venus & Neptun mødes i den dynamiske, gensidigt udvekslende sekstil i 22° i hhv Tyren & Fisken. Dette aspekt mimer det Merkur•Neptun aspekt vi så for nogle dage siden & fylder os op med kreativitet, skønhed, fantasi & drømmerier & selvom det er et meget positivt møde kan det gøre os lidt virkelighedsfjerne, da vi kan få lyst til bare at være i vores egen lille boble & sysle med det vi har lyst til. Dertil kan dette aspekt drille os, fordi vi måske ser mere optimistisk på problemstillinger end de egentlig kan bære.

• Dernæst begynder strabadserne: vores indsamlende & analytiske side af vores sind, Merkur, møder visdommen & erkendelsens planet, Jupiter, i kvadrat. Det kan give noget friktion: vi kan have tankemylder, have svært ved at holde fokus, hele tiden tænke på fremtiden – eller fortiden. Vi kan komme til at handle for hurtigt & vrisse af dem, vi møder på vores vej. Kombineret med Venus•Neptun, hvor man helst ikke vil forstyrres i sine drømmerier, kan det godt komme lidt svært ud.

• Solen•Saturn her til middag kan have været en rigtig kæp i hjulet for mange (derfor har det også fået sit eget opslag). Denne forbindelse kan kræve af os, at vi tager os sammen & udviser et modent ansvar, vi på ingen måde har lyst til at tage i dag (i virkeligheden vil vi jo helst bare sidde & drømme & tegne). Men realiteterne banker på & med Saturn gælder ingen kære mor. Vi kan også opleve udfordringer, begrænsninger eller forsinkelser på ting vi ønsker os eller på vores selvudtryk.

• Sidst men ikke mindst har vi 3. Kvartal Månen, der reelt set er en kvadrat imellem Solen i Tyren & Månen i Vandbæreren, der står sammen med Saturn, de jordiske begrænsningers vogter & viser os, at der er en stor konflikt imellem vores ønsker & behov. Måske har vi mest lyst til at give slip & holde fri. Tage en pjekkedag & bare sige pyt. Men Månen & Saturn viser os en anden historie. Her er der brug for at få styr på tingene, lægge en plan, udføre den & nå de mål, vi har sat os for. Vi har forpligtet os på den ene eller anden måde, og det er vi nødt til at følge til dørs. Desuden siger Saturn, at det ikke giver mening at løbe fra ansvaret, for det kommer alligevel altid tilbage. Om ikke andet så i en anden form eller et andet liv.

• Heldigvis bliver det lettere. Selvom denne dag måske har været pres, så kommer vi igennem den (det gør vi jo altid) & måske kan vi bruge nogle af vores mere Intuitive ideer netop nu til at komme med løsninger på konflikten imellem behov & ønsker. Måske kan de mødes? Måske kan vi gå på kompromis? Det er i alle fald ikke den værste kunst at meste under Tyrens sæson 😉🌸

..
..
Billedet er af Julian Onderdonk (1882-1922) & hedder “Path through a field of Bluebonnets”.

} Merkur ● Neptun {

[ Merkur i 22° i Tyren i sekstil til Neptun i 22° i Fisken, 30. april kl. 04.26 ]

• Første årlige sekstil-forbindelse mellem rationalet, kommunikationen & den vågne bevidstheds planet, Merkur, & drømmene, idealerne, visionerne & næstekærlighedens planet, Neptun, stod eksakt i dag & giver disse dage en drømmende kreativitet. Dette forstærkes yderligere af Fiskenes kreative, tryllebindende, overjordiske fantasifuldhed, hvor Neptun står & Tyrens sanselige, stoflige, overdådige æstetiske sans, hvor Merkur står. Aspektet er aktivt i ca. 10 dage & slipper, når Merkur skifter tegn d. 4. maj.

• Dette møde er forårs-mødet i hhv Fisken & Tyren — et aspekt, hvor Merkur bevæger sig væk fra Neptun; vi kan altså se det som et sidste vink siden konjunktion under Fiskens sæson, der begyndte en ny poetisk cyklus imellem sindet & fantasien. (“Efterårsmødet” består disse år (så længe Neptun står i Fiskene) af Merkur i Stenbukken & Neptun i Fisken): Begge møder giver en stoflighed til vores idéer & forestillinger (Merkur; vores logiske & rationelle tænkning) & gør det langt lettere for os at virkeliggøre Neptuns oceaniske drømmetåger & forbilledlige næstekærlige idealer.)

• Da Merkur & Neptun stod i konjunktion i Fiskenes fællesmenneskelige tegn aktiverede de sammen de højeste ønsker & idealer hos os kollektivt — & pegede på, at meget af det vi oplever som virkeligheden oftest har mere med os selv at gøre; de briller vi ser verden igennem, end den “faktiske” virkelighed. Vores syn på livet er skabt af vores barndoms- idealer & regler, samt hvordan vores hidtil levede liv har udspillet sig. Dvs alle tidligere oplevelser, frygte, forventninger & ønsker, vi har oplevet mht et emne, vi føler vi “forstår” eller ved hvordan “fungerer”. Grunden til at jeg sætter disse ord i citationstegn er, at vi jo sjældent forstår hvordan ting egentlig virker, udtrykker sig eller er, da vores forståelse netop er begrænset af de oplevelser, vi har haft. Derfor er det også en stor bedrift at heale & forvandle gamle overbevisninger, for vi går jo i bund & grund imod vores egne erfaringer, når vi trodser idéer om knaphed & at “der ikke er nok til os”, når vi fx skifter mental indstilling til penge.

• Denne forbindelse viser os, at intet er umuligt. Kan vi drømme det, siger Neptun, så kan vi skabe det, siger Merkur i Tyren. Tør vi åbne vores sind (Merkur) overfor det fællesmenneskeliges uendelige intethed (eller enhed) så kan en tillid, tålmodighed & en tiltro spire frem — sammen med alle de geniale idéer, der ligger derude i Akasha & venter på at bliver fanget af et menneskesind & virkeliggjort.

• Man kunne altså sige, at dette aspekt er et manifestations-aspekt. Neptun giver os perspektiv, dybt, tiltro — måske endda blind tro — fantasi & idealer til at forestille os, hvordan Verden eller vores liv skal se ud. Sekstilen giver os en klar, gensidigt udvekslende, opbyggende & arbejdsom forbindelse, der gør det let for Neptun & Merkur at “snakke” sammen & udveksle energier. Og Merkur giver os den konkrete know-how, optimismen, fokus & idéerne til hvordan vi udformer disse luftige visioner i den fysiske materie. Og Tyrens stoflighed viser os, hvordan vi lettest manifesterer: kan vi allerede nu sanse, hvordan det vil føles, når vores drømme endelig er blevet virkelige; hvordan føles det i maven, når vi kigger på vores drøm, står med den i hånden, lever den eller holder den i hånden? Ja, kan vi mærke de følelser, så har vi langt lettere ved at aktivere manifestationen af vores drømme (Neptun) her på Jorden (Tyren).

• Dertil mødes de i 22°. En frekvens, vi havde massivt med os igennem 2020. 22 giver en masse blid Måneenergi, skaber coeksistens, fred, samarbejde, balance, diplomati, sensitivitet, intuition & stor indføling. 2 er det mest modtagende & dermed feminine tal, som dog også giver en stor indre styrke.

• 22 er også et mestertal i den pythagoræiske numerologi. Et tal, der er kendt som Fredens Arkitekt eller Mesterbyggeren, der bygger bro imellem den åndelige & fysiske verden. 22 symboliserer dyb healing & balance med os som livets bygherre, der orkestrer verden, så vi kan bevæge os ind i en større harmoni, frihed & mildhed — også kendt som fred.

..
..
Billede 1) 3) & 4) er af Octave Denis Victor Guillonnet (1872-1967) & hedder “Tea time in the Garden”, “The artist wife seated in their Garden” 1 & 2.
Billede 3) er af Claude Monet & hedder “The Artist’s Garden at Vetheuil”,

} 4 • dages • Pilespids-Yod {

[ Solen i 23° ♈ ✴ Mars i 23° ♊ 14. april, kl. 01.09
Solen 25° ♈ ✴ Jupiter 25°♒ 15. april, kl. 18.58
Mars 25°♊ 🔺️ Jupiter 25°♒ 17. april, kl. 07.13
Merkur 25°♈ ✴ Jupiter 25°♒ 17. april, kl. 17.59
Merkur 25°♈ ✴Mars 25°♊ 17. april, kl. 21.09
+
Solen 26°♈ 🔶️ Pluto 26°♑ 16. april, kl. 12.44
Merkur 26°♈ 🔶️ Pluto 26°♑ 17. april, kl. 23.49 ]

• Da Solen & Merkur hastigt nærmer sig konjunktion, vil vi se de to himmellegemer danne en række ens aspekter de kommende 4 dage — & det betyder tilfældigvis EN MASSE aspekter denne gang. Vi har med andre ord en række opbyggende & meget givtige forbindelser, som forstærkes af at de gentages af både Solen, vores vitalitet, livskræfter, væsenskerne & vores ideelle selvudtryk — & Merkur, vores hverdagsbevidsthed, vores forståelsesevner, lavere sind, rationale & kommunikationsevner. Men vi har også to lidt nedslående, hårde & kontante kvadrater til Pluto, der (ligesom det Venus-Pluto kvadrat vi så i d. 12. under Nymånen) konfronterer os med (forestillinger om) mindreværd, manglende evner, mod, tiltro, osv.

• Det pudsige ved disse aktiverende kvadrater er, at de står i total kontrast til Mars-Jupiter & Sol/Merkur-Jupiter & Sol/Merkur-Mars forbindelserne, der ønsker at vise os optimisme, gåpåmod, handlekraft, selvtillid, overskud & evner. Derfor kan vi opleve disse dage som ret intense, lidt rodede & start/stop-agtige. Nogle vil dog også flyve med på Sol-Jupiter-Mars-bølgen & tonse derudaf, mens andre vil falde i Plutos mørke slugter & føle mismodet vokse. Der er ingen rigtig vej igennem alle disse forbindelser, men det er en slags spejl, hvor planeterne viser os, præcis hvor vi står psykisk i denne tid & hvordan vores forhold er til os selv — selvfølgelig med henblik på at støtte os i at rejse os & vokse, skulle vi opdage at vi er blevet slået omkuld & ligger ned.

• Jo tættere vi er på at være i fred & balance med os selv, vores væsen & vores livssituation pt, desto mere kan vi tappe ind i de opbyggende & aktiverende sekstiler; hjælpe andre (Sol/Mars) med vores visdom, indsigt & gode humør (Sol/Jupiter), aktivere vores idéer (Mars i Tvillingen) & vokse med alt, hvad vi drømmer om ind i fremtiden (Jupiter i Vandbæreren) — her kan hele Pilespids-yoden (den ligebenede blå trekant i horoskopet) for alvor komme til sit udtryk & anvendes: Det er almindeligvis et ganske blidt & ikke så dominerende mønster, men eftersom det er det eneste mønster på himlen pt, vil der være ganske gode muligheder for at aktivere det. Lykkes det os, kan selv Pluto-kvadratet til Merkur anvendes & give os et yderst potent fokus, ligesom Pluto-kvadratet til Solen kan aktivere en selvtillid & en følelse af, at vi kan klare alt det her — selv modgangen.

• Det kan selvfølgelig også tippe over i den anden grøft, hvor Pluto “vinder” & han ender med at ville kontrollere alting i et stort angst-ridt, hvor vi føler at alt falder fra hinanden & vi febrilsk forsøger at holde sammen på det hele. Her kan gammelt, glemt & dårlig samvittighed dukke op; traumer, skjulte eller fortrængte følelser vil ud & op & frem i lyset — og forløses. Og det kan være lidt voldsomme indsigter, der kommer til os disse dage, da nogle af de ting Pluto kan røre op af dynddybet i vores underbevidsthed, kan være oplevelser eller følelser, som vi slet ikke anede vi havde (haft). Og ER vi klar over, at vi har disse lidt komplicerede følelser, kan de nye indsigter stadig overraske, fordi de pludselig viser os andre sider eller nye versioner af det hændte; ukendte sider, som vi måske har beskyttet os mod at erkende &/eller opleve. Det kan selvfølgelig være barskt, men også utrolig forløsende, især hvis man tør kigge på sig selv med milde & kærlige øje — og tage læringen fra Venus med sig — & minde sig selv om, at accept & overgivelse er den bedste måde at smelte Plutos forsvarsværker på & på den måde erobre hans potente bastion.

• Ovenstående beskrivelser er to yderpoler af de oplevelser, vi kan have de kommende dage, & de fleste af os vil ligget et sted midt imellem i en god blanding af utålmodig virketrang, optimisme, nervøsitet & bekymring. Nogle vi opleve det som en god blandet landhandel, mens andre igen vil mærke pendulet svinge fra uovervindelighed & en ubændig optimisme til kæmpe bekymring, usikkerhed & mismod.

• Alt i alt bliver det nogle vilde dage — især fordi Venus også skifter tegn her til aften & vil trække i en helt anden retning; nemlig ned i tempo, ind i sanseligheden, nydelsen, sensualiteten & værdsættelsen. Venus i Tyren minder os om, at alt i en eller anden udstrækning er udsprunget eller motiveret af nydelse. Hun vil derfor trække i en mere jordbunden retning end alle de her Ild- & lufttegns-forbindelser & minde os om, at uden vores basale behov opfyldt, ja, så er der ikke meget at komme efter. Som en modvægt til Solen, Merkur, Ceres, Chiron & Eris i Vædderen — samt Mars i Tvillingen + Jupiter & Saturn i Vandbæreren, der alle giver et meget aktivt, luftigt & maskulint udtryk — træder Venus altså ind i Tyren & inviterer vores hjerter til at slå roligere, mens hun & al naturens skaberkraft hvisker: jordforbindelse, jordforbindelse, jordforbindelse. Det er nøglerne de kommende uger.

Så hvad kan du gøre for at møde dig selv? Hvordan svøber du bedst dit smukke & dejlige legeme? Hvordan ærer du kroppens skønhed, rytme, ro & funktionalitet? Hvordan anvender du denne på én gang blide energi & mægtige energi til at stå stærkt & kærligt i din kerne? Det er spørgsmålene det giver mening at tænke lidt over. Vores visioner skal nok materialisere sig, når vi bevæger os ind i Tyrens sæson, nu? Ja, nu skal vi aktivere vores selvkærlighed, kærlighed, selvværd & integritet. Mangelmentalitet & følelsen af at der ikke er nok er en tilgang det giver så meget mening at sige farvel til nu.

..
..
Billedet er af Albert Matignon (1860-1937) & hedder “A Sleeping Beauty”.

} Merkur ● Saturn // Venus ● Jupiter {

[ Merkur 11° i Vædderen i sekstil til Saturn i 11° i Vandbæreren, 10. apr kl. 17.08 & & Venus 24° i Vædderen i sekstil til Jupiter 24° i Vandbæreren, 10. april kl. 20.52 ]

• I dag mødtes Merkur & Saturn i sekstil i 11° kl. 17.08, mens Venus møder Jupiter kl. 20.52 også i sekstil men i sin egen dronningevibration 24°.
11.11 fungerer, som nogle af jer nok er bekendt med, som en manifestationsportal. Her kan vi i bund & grund aktivere alt vi ønsker os – mens 24/6 skaber den fineste essens af kærlighed, omsorg & skønhed.

• Begge møder finder sted fra Vædderen (Merkur & Venus) til Vandbæreren (Saturn & Jupiter). Disse forbindelser viser os at vi har evnerne til at lægge de planer, der skal til for at gøre vores drømme virkelige. Er vi visionære (Vandbæreren) & optimistiske nok (Vædderen) & formår vi at lægge en skudsikker (Saturn) plan (Merkur) & eksekvere den (Saturn), så er der ikke meget, som kan gå galt.

• Her får vi hjælp til at observere & processe, det hændte, samt en bærende, fornuftig, jordbunden optimisme til at forstå & tage ejerskab over vores videre færd.

• Med Venus & Jupiter i fremtidens tegn, Vandbæreren, overfor virketrangen & selvets, kardinale, sprudlende ild i Vædderen, ser vi nu mulighederne åbne sig for os i horisonten.

• Jupiter forstørrer alt han kommer i kontakt med & når det er Venus, kan vi opleve en fantastisk optimistisk kærlighed, tillid, accept, ro & især når hun står i Vædderen vil selvværd & selvtillid fylde for nogle – dog ikke alle.

• Man kan nemlig også have den modsatte oplevelse; at energien er SÅ optimistisk, at det kommer til at stå i stor kontrast til, hvor vi selv befinder os eller hvad vi føler. Det skal vi imidlertid ikke lade os slå ud af. Her bliver vores lidelse en vejviser, der viser os, at vi er længere væk fra vores væsen end vi kan lide at være – & glæde, tillid, tiltro & tilfredshed bliver vores guides imod at komme tilbage til os selv.

• Så hvor står du i dag? Kan du mærke dig selv & dit inderste væsen? Eller har du lidt vej tilbage til din egen indre ro? Det spørger stjernerne os om i dag.

..
..
Billedet er af Carl Vilhelm Holsøe (1863–1935) & hedder “Refleksioner”.

} Mars ● Venus {

[ Mars i 18° i sekstil til Venus i 18° i hhv Tvillingen & Vædderen, 6. april kl.13.17 ]

• I eftermiddags mødtes Mars & Venus i deres årlige sekstil & har dermed bidraget til lidt mildere stemninger i dag.

• Dette sker til trods for, at Månen har bevæget sig henover Saturn i Vandbæreren i dag & givet tyngde, alvor & måske også lidt nedslående indsigter.

• samt at Mars i Tvillingen nærmer sig sin kvadrat til Neptun i Fiskene, der oftest enten dræner os for energi/svækker vores modstandskraft eller lader os handle hovedkuls på uvirkelige romantiske drømmerier, projiceret vrede & hævngerrighed eller urealistisk idéer & idealer.

• Og at Merkur stille & roligt nærmer sig konjunktion med Chiron, den sårede healer, mens han afdækker en masse adfærd, handlemåder & opfattelser af ting, mennesker & normer, som hverken er brugbare eller hvad vi troede.

• Med alle disse andre ret besværlige & tiltagende aspekter på himlen, vil det for nogle have været ret svært at mærke den optimistiske & dynamiske forbindelse imellem handlekraftighedens & nydelsens planeter. Men selvom disse dage formentlig niver en del for de fleste, så vil man måske alligevel have bemærket, hvordan der er kommet noget balance eller harmoni imellem det givende & det modtagende princip i ens liv eller partnerskab; eller at vi selv har været mere i sync med vores evne til at yde & nyde, men også vores ambitioner, ærgerrighed & vores indsats har gode chancer for at harmonere med vores behov & ønsker og dermed skabe en selvtilfredshed omkring det ønskede resultat.

• Denne forbindelse giver os også optimisme & accept omkring de ting vi ikke kan ændre, samt ro & tilsvarende visheden omkring det vi kan. Ligesom at ønsket herom + vores evner til at gøre noget ved det, kan give stor tilfredshed.

• Sidst er dette aspekt også kendt for sin stærke romantiske & seksuelle forbindelse imellem aktive & passive parter, så har man overskud – til trods for alt det andet ballade på himlen – er der åbent for nysgerrig udforskning & passioneret nydelse. Men ja, har man ikke overskud er der ingen grund til at fortvivle, for himlen er højspændt disse dage & kan slå de fleste ud af kurs.
#denkortevejrudsigt✨

..
..
Billede 1) er en fresco af et have-tableau malet på en væg i “the House of the Golden Bracelet”, i Pompeii; en af de mest velbevarede byer fra romerriget, Italien, omkring 1.årh før vores tidsregning.
..
Billede 2) er af Jacques-Louis David (1748-1825) & hedder “The farewell of Telemachus & Eucharis”, 1818.
..
Billede 3) er af Christine de Pizan (1364-ca.1430) & stammer fra manuskriptet “The Book of the Queen”, 1410. Hun var poet, forfatter & miniaturemaler ved det franske hof, hvor hun i en alder af 25 år forsørgede sig selv, sine 3 børn, sin mor & en niece efter sin mands død, ved at skrive & illustrere for hoffet, da hun blev nægtet sin afdøde mands løn & arv. Hvad gør en kvinde? Hun klarer den selv.
..
Billede 4) er en transitoversigt over det præcis tidspunkt, hvor Mars & Venus danner sekstil. Bemærk hvordan Venus står på MC (midheaven) & forstærker sin ende af aksen. De seneste par år har hun gang på gang mindet os om vigtigheden af at kunne fortrække os ind i den modtagende pol, hvor vi har tillid, åbenhed, accept, tiltro, nydelse & ro. Det er herfra, at det hele nok skal gå, at livet flyder videre & blomstrer op på ny – selv efter katastrofen. Som første billede fra Pompeiis aske-ruiner. Eller på billede 3, hvor den givende pol er naturen/træet (eller alruneroden) & den modtagende pol er mennesket ❤️

} Merkur ● Pluto {

[ Merkur i 26° i Fisken i sekstil til Pluto i 26° i Stenbukken,
2. april kl. 08.03 ]

• I morgen tidlig møder den bevingede budbringer Merkur, der står i Fiskenes transgressive, udsvævende vande underverdenens hersker, Pluto, der står i Stenbukkens realistiske & pragmatiske jorder i sekstil i 26° (Bemærk igen her at 26 reduceres til det karmiske 8tal, Saturns tal, der har fulgt os siden Fuldmånen & som forstærker Stenbukkens energi).

• Ligesom man troede vi ikke kunne komme dybere ind i vores egne kognitive verdener, kommer dette karmiske, opbyggende & arbejde aspekt & inviterer os dybere ind! Disse dage er sjælsmysteriernes, mens Merkur binder de sidste løse ender fra Fiskens universelle & næstekærlige sæson op. Energien er meget intens for tiden & har været det siden Fuldmånen; vi kan føle os aktiverede, men også trætte — eller fulde af idéer, men stadig lidt ufokuserede & ikke være klar til at handle på dem (og det er helt fint)! Vores tanker kan også ræse afsted (Mars i Tvillingerne), men samtidig forekomme ukonkrete eller flyvske & vi kan have svært ved at samle os.

• Det skyldes at Merkur nærmer sig de sidste grader af Fiskens tegn & dermed intensiverer den læring, der ligger her; en påmindelse om, at vores forsøg på at kontrollere vores omverden (eller os selv) ikke altid er vejen frem. Fisken viser os, at overgivelse & tillid er en glemt & underkendt disciplin. Opløsningens tegn skyller en bølge af væren & sanselighed over os. Og selvom hele livet er en form for udvikling eller forædling — set fra et åndeligt perspektiv — så lærer Venus os disse år, at det ikke er meningen at vi altid skal være aktive, analytiske eller knokle på & “tage ansvar” & “udvikle os” hele tiden — heller ikke selvom hun står i Vædderen (eller Stenbukken for den sags skyld). Det er i øvrigt heller ikke dét, der menes med, at hele livet er en udviklingsvej; At tro, at vi kun udvikler os, når vi aktivt gør et stykke fysisk eller følelsesmæssigt arbejde er en vildledelse fra den kapitalistiske tankegang — der er ligeså meget udvikling i at nyde, sanse, være & alle andre former for “passivitet”, men det er en anden snak.

• Disse dage (inden Merkur skifter tegn) er altså en opmuntring til at kontemplere & fordøje de oplevelser & erkendelser vi har haft den seneste tid — og dette behøver vi ikke gøre på nogen specifik eller aktiv måde (såsom at sætte os ned & reflektere over, hvad vi har erfaret eller skrive det hele ned), nej her er det “nok” bare at mærke, hvordan vi har det indeni. Tage et bad eller en lur, hvile os, slikke sol, dufte foråret — eller hvad man nu har lyst til. Livet er trods alt en vekselvirkning imellem vågen tilstand & søvn, aktivitet & hvile, erfaring & erkendelse, læring & implementering, osv.

• Merkur i de sidste grader af Fisken minder os altså om, at nogle gange skal vi bare mærke & acceptere & ikke gøre noget, men bare være. Nogle kan føle sig lidt matte eller udasede (især mennesker, der ikke har så meget ildelement i deres horoskop, kan hurtigt brænde ud, når vi har sådan en intens ildtegnssæson) & her er det så essentielt at få ladet op & hvilet sig. Giv dig selv tid & gear så vidt som muligt ned <3

• Måske orker vi endda slet ikke at holde sammen på os selv, vores persona, sociale masker eller facader — mange af de gamle tanker & ideer vi har haft om identitet (både vores egen, men også stereotypiske idéer om andre) vil smuldre bort disse dage efter Solen & Venus’ kontakt med Chiron i Vædderen — identitetens & Jeg’ets tegn — under Fuldmånen & vi vil blive præsenteret for en mere rå & upoleret version af os selv, der ligger tættere på vores kerne. Denne frisættelse, at de kapper & personligheder vi ikke længere behøver at anvende i det sociale rum slipper, giver imidlertid også plads til en anden fin kontakt: vi bliver nemlig ført i forbindelse med, hvad der nærer & opbygger os inderst inde; hvad der giver os selvtillid, livslyst, -glæde & -mod, når først Venus & så senere Solen møder Ceres på lørdag & onsdag. & vi vil endda have (haft) mulighed for at komme endnu dybere & måske i kontakt med fremtiden eller vores skæbneveje, da Solen danner sekstil til Nordknuden (& dermed trigon til Sydknuden) i 12° kl. 4 i nat (2.april). Denne forbindelse aktiverer vores selvforståelse & giver et dybt træk i os; går vi den rigtige* vej? Glædes vi over vores retning hver dag eller er der noget, vi skjuler (eller ikke kan se) for os selv? Mange af de illusioner vil falde nu, især hvis vi tør lytte ind i Fiskens uendelige, universelle visdom & downloade de beskeder, der ligger & venter på os her.
(* NB: det skal lige for god ordens skyld siges, at når vi taler om sjælsformål, så kan man ikke *gøre* noget *forkert*; vi kan bevæge os længere væk eller tættere på den vej vi (før vi tog til Jorden) besluttede vi skulle gå, men var alt skåret i sten & forudbestemt, ville det være frygteligt svært at lære noget som helst i sine inkarnationer, fordi man jo ikke havde medbestemmelse eller mulighed for reelt at træffe et valg. Derfor kan vi ikke gøre forkert i vores liv, vi kan drage os erfaringer eller vi kan vælge en omvej — men siden hvornår har margerit-ruten været noget nogen fortrød? Vi behøver ikke altid tage den lige vej, nogle gange er det også spændende at fare vild. Den lineære tankegang om, at vi også helst skal have alle “strabadserne” overstået på én gang er endnu en idé afledt af det kapitalistiske sindelag, hvor effektivitet & afkast er det eneste, der betyder noget. Man tager jo heller ikke på ferie for at skynde sig hjem, vel?)

• Alt dette leder os frem til morgendagens aspekt: Sekstilen imellem Merkur & Pluto — så til trods for, at vi kan føle os mere udflydende & tågede i hovedet disse dage, så kan vi i denne yderverdslige mosekonebryg også komme i kontakt med nogle dybe, dybe følelser, oplevelser & måske endda traumer eller temaer (der kan stamme helt tilbage fra tidligere liv).

• Det er et meget spændende & aktiverende møde: Pluto dissekerer, skræller lag af & transformerer (& i Stenbukken vil han til bunds i materien, de jordiske liv & deres grundlag) & Merkur indsamler & analyserer (men i Fisken er han også villig til at mærke sammenhænge –man måske ikke umiddelbart kan se — & føle sig helt ind i kernen). Derfor er dette møde en smuk forbindelse imellem det allermest jordisk forankrede tegn, Stenbukken, & det allermest esoteriske, Fiskene — en forbindelse, der kan skænke os dybe indsigter & healing.

• Og sekstilen er i tilgift et herligt aspekt, der rummer sådanne givtige kvaliteter: en dynamisk forbindelse, der skaber en konstant energiudveksling imellem de to involverede placeringer. Denne dobbelte sindsforbindelse (Pluto, Skorpionens hersker; psyken/det underbevidste + Fisken, det åndelige & kollektive ubevidste) ber os om at grave dybt, dybt ind i vores kerne & *se* os selv klart. Restituere, lade op, samtidig med at vi er på en indre rejse, der hjælper os med at ændre holdninger & synspunkter, alt imens vi hviler os.

• Vi får altså mulighed for at tage en pause fra den fysiske virkelighed & dykke ned i sjælen, frygten, visionerne, idealerne & fremtiden. Og smukt nok peger Solens møde med de to måneknuder i samme retning. De 3 placeringer danner nemlig en 12.12.12 kode, der aktiverer Solens energi & viser os, hvordan vi “hænger på korset” (som Fisken Jesus) & venter, mens vi sanser & tager verdens visdom til os. Her tænker jeg specifikt på Den Hængte i Tarotten, hvis indsigter er foran sin tid & derfor må vente på det rette tidspunkt at handle på. Der hænger han & kan se det hele på en ny måde — ligesom Odin, der hang 9 dage på Asken Yggdrasil for at få visdom til at læse & tyde runerne (der her ikke blot skal forstås som skifttegn, men anses for at være livets mysterier). Med andre ord, vil der med tålmodighed de kommende uger være mulighed for at lære at læse dybere ind i sin sjæl.

• Merkur●Pluto-mødet bidrager til vores indsigter. Det er mildt, ærværdigt & respektfuldt. Og selvom vi kan have haft gode overtalelsesevner i de seneste dage (Plutos hypnotiske & dybdeborende tiltrækning udtrykt verbalt, red.) kan vi også opleve, at vi lige følte en magtfuld, lidt usynlig struktur lidt an på tænderne. Som om der var en usynlig mur! Det kan være en beskyttelsesmekanisme inde i os selv eller i dine omgivelser, der pludselig bliver synlig, fordi vi berører nogle af vores dybeste strenge i psyken & det underbevidste.

• Det, der kan være det svære med Pluto (& generelt Skorpiontemaer) er, at de ikke nødvendigvis er helt synlige. Det er processer, strukturer, mønstre, der ligger dybt i vores underbevidsthed, usynligt for os. Vi får stærke fornemmelser for *noget*, vi ikke nødvendigvis kan sætte ord på.

• Hvis vi retter dette dybdeborende fokus udad kan det almindeligvis medføre særligt gode planlægningsevner, højnet intuition samt udtalt flair for at organisere (selvom de mere konkrete færdigheder i dette tilfælde nok vil blive udvisket af Fiskens energi for de fleste). Aspektet giver os muligheder for at nå til bunds i sager, researche eller afdække sandheder; spion-agtige evner kommer med andre ord op i os. Men vi kan også anvende det til at gennemskue en hel produktionsplan eller generelt bare planlægge fremtiden. Denne forbindelse gør sig også yderst godt til forskning af enhver art, især den der afdækker universets, kroppen eller sindets mysterier.

• Vores tale er almindeligvis mere tryllebindende, intens eller mystisk under denne transit. Dybde, intensitet & stærke holdninger kan også være en virkning. Vi ønsker dybe, åndrige & vedkommende samtaler om psyken, sjælen, det mystiske eller måske endda det seksuelle. Vi ønsker at blive rørt, berørt & måske også at røre — dybt. Vi vil udforske, afdække, undersøge — os selv & andre. At dykke dybere ned i psykologi, astrologi eller okkultisme er i øvrigt særligt tilsmilet disse dage.

• Vi har altså virkelig mulighed for at udforske vores egen forståelse af verden! 🙏 Og med alle de forskellige forstærkende aspekter, der er aktive for tiden, er Merkur●Pluto-forbindelsen som et ekstra forstørrelsesglas på luppen!

..
..
Billede 1) & 2) er af Frederic Edwin Church (1826-1900) “Aurora Borealis”, 1859.
Billede 3) & 4) er “Bronzino” Agnolo di Cosimo di Mariano (1503–1572) & hedder “Ritratto di un giovane (Portrait of a Young Man)”, 1530-40. Bemærk hvordan røntgenbilledet af portrættet afslører en helt anden ung mand inde bag facaden.

} Døgnets • Transitter {

[ Merkur●Neptun i konjunktion i 21° i Fiskene, 30.3 kl. 05.23
~ Venus i 11° i Vædderen i sekstil til Saturn i 11° i Vandbæreren, 30.3 kl. 17.46
~ Solen i 11° i Vædderen i sekstil til Saturn i 11° i Vandbæreren, 31.3 kl. 23.04 ]

• Noget af det der er så fascinerende ved evnen til at kunne læse energierne er, at de kan skifte så hurtigt:fra i går, der havde et ganske kraftigt & intenst udtryk til mildere mere modne fornemmelser i dag.

• Vi ser stadig efterdønningerne af Fuldmånen, der ønskede at bringe fokus på balance, harmoni & retfærdighed i vores nære relationer & kærlighedsforhold. For nogle vil det have stillet særligt skarpt på alle de steder, vi ikke får respekteret os selv & andre, samt hvor vi stadig føler os mistroiske, utrygge eller usikre i kærlighedsanliggender.

• Disse temaer, slået an af mødet mellem Venus, Solen & Chiron alle i opposition til Månen, forvandlede sig dog i dag!

• Merkur & Neptun aktiverede sammen de højeste ønsker & idealer & pegede på at meget af det vi oplever som *virkeligheden* oftest har mere med os selv at gøre; de briller vi ser verden igennem, der er skabt af vores barndoms idealer & regler+ vores hidtil levede liv samt tidligere oplevelser, frygte, forventninger & ønsker. Når vi tør åbne vores sind (Merkur) overfor det fællesmenneskeliges uendelige intethed (eller enhed) så kan en tillid, tålmodighed & en tiltro spire frem. Vi kan dog også binde os selv historier på ærmet under denne transit, men så længe man ikke skal underskrive et eller andet afgørende, så er dette en herlig & meget kreativ transit, hvor vi hellere drømmer os væk i vores eget sind & fantasi end knokler med praktikaliteter.

• Når det så er sagt, så opvejer Saturn i Vandbæreren for denne flyvske tendens. Her står han i 11° & danner i løbet af dette døgn aspekt til både Venus (i dag) & Solen (i morgen). Bemærk den dobbelte manifestationsport 11.11 11.11: Saturn i fremtiden, opfindelsernes & nybruddets tegn begunstiger altså vores selvstændige, egenrådige & selvkørende tilgange i kraft af selvværdet & værdiernes planet, Venus står i Vægten, sammen med Solen, vores væsenskerne & selvbillede.

• Det betyder, at vi kan opleve et andet slags gåpåmod i dag, hvor vi har sundet os ovenpå Fuldmånens lidt overvældende afsløringer. Så vi nogle “grimmere” sider af tilværelsen i går & blev vi slået en smule ud af “realiteterne”, ja så har en god nats søvn & et energiskifte hjulpet os til at se anderledes optimistisk på det i dag. Jovist, der er smertefulde & sorgfulde ting vi kan bære rundt på – og de går ikke væk pga et energiskifte – men! Energien kan hjælpe os til at gribe situationerne helt anderledes an. Vi kan have mere overskud, virketrang, planlægningslyst & ansvarlighed. Måske ønsker vi selv at være den partner man kan regne med, fremfor at lede efter den kvalitet i andre? Måske ønsker vi at ændre vores udgangspunkt; dét, der i virkeligheden gør os triste, osv. Der kan være 1000 måder denne Fuldmåne har vist sig for os på. Bundlinjen er, at den har kunnet gøre ondt. Men den er også god, fordi den hjælper os med at se på os selv med mildere, friere & kærligere øjne – når vi tør acceptere & tage ansvar for vores egne følelser.

• Så hvordan har du oplevet dette skifte? Nev Fuldmånen & så havde du fornyet energi i dag – eller hvordan? Husk at det vi gør disse to dage kan lægge kimet til en langsigtet forvandling; så er der noget du (uvidende om denne manifestations energi) har aktiveret i dag, som du glæder dig til? Ellers har du også hele dagen i morgen til at skyde gang i forårsforberedelserne! 🙏🔥🌱

..
..
Billedet er af Andrew Wyath & hedder “Her Room”, 1963.