} Solen ● Merkur {

[ Solen & Merkur i konjunktion i 29° Vædderen, 19. april kl. 03.49 ]

• I nat mødtes Solen & Merkur i konjunktion. Et møde, der pga deres indbyrdes dans finder sted 6-7 gange om året; hvor de årligt fletter sig ind & ud af hinandens brydergreb i øvre (dominerende) eller nedre (underkastende) konjunktioner. Det skyldes at Merkur er den planet, der står Solen allernærmest & de to himmellegemer derfor oftest går hånd i hånd igennem tegnene — hvilket også årsagen til, at Merkur er den planet, der har flest retrogradperioder overhovedet (nemlig 3 på et år).

• Dette møde er altså relativt almindeligt i astrologien & et af dem, man kalder et neutralt møde, da det relativt let kan aktiveres & vi sjældent har nogle dybere konflikter eller temaer knyttet til disse to positioner. Dog kan Merkur godt brænde sig på Solen & få begrænset/overskygget nogle af sine færdigheder & det kan være en skam — men tilsvarende kan vi også se en sammensmeltning imellem Solen & Merkurs kvaliteter. Det mest almindelige, når vi taler kollektive transit-påvirkninger er dog, at dette møde aktiverer kommunikation & øger vores tankeaktivitet — hvilket både kan forekomme på godt & ondt.

• I går oplevede vi en øvre konjunktion. Det er den måde de fleste planeter kan mødes på — kun Merkur & Venus (hvis baner befinder sig imellem Jorden & Solen) kan have underkastende konjunktioner, hvor de bevæger sig imellem Jorden & Solen. Den type svarer til Nymånen, hvor hele den side, der reflekterer Solens lys er vendt væk fra Jorden (imod Solen) — mens den dominerende konjunktion har status af Fuldmåne, da planetens fulde illuminerede flade er vendt mod Jorden, selvom planeterne står “bag” Solen. (Bemærk her, at der er forskel på eksakt konjunktion ude i det tredimensionelle verdensrum, hvor en planet skygger for en anden; også kaldet en okkultation, kendt so Cazimi i astrologien & en konjunktion, hvor to himmellegemener står i den samme grad af himlen, som horoskopets 2-D oversigt er.)

• Gårsdagens konjunktion var altså svarende til Fuldmånen & en illumination af vores sind; en stærk forbindelse, hvor Merkurs færdigheder forstærkes & farver Sol-energien. Og når giver af alt liv; Solen, livets kilde & repræsentanten for vores væsenskerne & essens — mødes med den bevingede budbringer; den lille, vakse stenplanet, så har vi gode muligheder for at få nogle indsigter omkring nogle sinds-anliggender eller måder, hvorpå vi ser os selv eller opfatter verden igennem eget billede.

• I astrologien repræsenterer Merkur vores evner til at udveksle; ord, pakker, beskeder, data, mm. Og som i vores private horoskoper viser han os kvaliteten af vores personlige stil indenfor verbal såvel som skriftlig kommunikation. Merkur er altså omdrejningspunktet for kommunikation både internt i vores sind & med andre. Dertil afslører han også vores foretrukne kommunikationsudtryk & -form i fødselshoroskopet. Samt vores tankemønstre, rationale & evne til at ræsonnere. Ligesom almen skolegang, vores evne til at skrive, formulere os & lære sprog også hører til her sammen med beskedudveksling, transaktioner (af enhver art) & nyhedsstrømme. Merkur er hurtig, vekselvirkende, dynamisk, omskiftelig, tilpasningsdygtig, nysgerrig & usentimental!

• Når Solen & Merkur forbinder sig, oplever vi en harmoni imellem vores væsen, vores sind & den måde vi udtrykker os på. De giver et skærpet sind & et mere vågent øje — vi er halvvejs i Sol-Merkur-cyklussen & ser en form for fyldbyrdelse af indeværende cyklus (ligesom med Fuldmånen). Dertil sætter denne konjunktion et øget fokus på vores tænkning; hvordan vi tænker, oplever & kommunikerer. Måske ser vi pludselig vores brister eller også opdager vi, at ting eller måder — vi ellers anså for fællesmenneskelige — måske er noget særegent for os selv eller vores familie.

• Når Merkur, kommunikationen & rationalets planet møder vores væsenskerne er der ekstra tempo (eller pres) på vores sind & kognition. Mentalt kan vi altså opleve at flyve rundt; især når mødet finder sted i lufttegn eller dynamiske ildtegn, som vi ser hele 2021 — imodsætning til sidste år, hvor størstedelen af konjunktionerne fandt sted i jord & vand. I dag står de altså sammen i Vædderens kardinale ild & sætter ekstra fokus & skub i vores initiativrigdom, opfindsomhed, begejstring & pionerånd — så får vi vilde eller særligt spændende idéer, kan der være nogen fornuft i at lytte til dem. Vores sind er højaktivt under denne påvirkning, så især interaktioner & udvekslinger er tilsmilede disse dage.

• Så oplever vi øget aktivitet mht samtaler, møder, socialiseren, arrangementer, opringninger, mails, kontakt til naboer, søskende, lokal miljø, skoler eller mennesker via internettet er det helt efter bogen. Men også selvbillede, tanker omkring selvet & dettes udfoldelse vil vi stifte bekendtskab med. Især der, hvor vi måske godt kunne bruge lidt mere mod, selvstændighed, selvtillid eller selvsikkerhed (dette skyldes at både Merkur & Solen står i Vædderen (tegnet for identitet, gåpåmod & den nye begyndelse) & er i kvadrat til Pluto i Stenbukken (tegnet for fysiske begrænsninger & mindreværd, man samtidig også dygtig erfaring & optrænede færdigheder).

• At få styr på papirarbejde, betale regninger, sende ansøgninger, afholde møder, samtaler, castinger, korrespondancer & anden social aktivitet er oplagt under denne transit — ligesom at processe nye informationer, træffe beslutninger & lægge planer for vores videre færd her i livet er favoriseret, samt ordne mindre praktiske gøremål, foretage små rejser & handle pakkenelliker. Dertil kan nye idéer, at købe & sælge ting, forhandle eller møde nye mennesker — især igennem arbejdet — også være særlig givtigt.

• Det giver også mening at binde alle knudepunkterne fra de seneste måneder op & gøre status over, hvor vi ønsker at rette vores fokus hen fremadrettet; hvad er vores mål & hvor agter vi at bevæge os hen? Dette forstærkes yderligere af Vædderens sidste, dristige & lidt tumultariske grad, der har tendens til at fyre godt op under vores sind, hvorfor især denne weekend har kunnet opleves lidt mentalt kaotisk eller spontan, da vi har både Sol●Merkur samt Vædderen, der trækker i denne retning.

• Dette er det andet Sol●Merkur møde i år — senest i Vandbæreren under Merkurs retrograd, hvor denne cyklus begyndte. Her stillede han skarpt på vores fikse idéer & forestillinger (eller mangel på samme) omkring fremtiden & hvordan underbevidste strømme om håb eller skræk-senarier påvirker vores bevidste, daglige liv — mens konjunktionen denne gang i Vædderen viser os, at vi selv er herre over, hvor de nye begyndelser begynder, samt sætte fokus på vores egen evne til at tage initiativ + hvor modtagelige vi er overfor at blive motiveret til at ændre noget — og så rent faktisk gennemføre det bagefter (her vil Tyrens sæson heldigvis hjælpe os med god ro & orden, nydelse, snacks, te & en stamina, der siger spar 2. Og det er godt, da Vædderens opfarende & initierende energi hurtigt kan miste interessen eller motivationen. Her hjælper Tyren os med ægte muskelkraft & får det vi fandt på i Vædderen trumfet igennem til trods for at de oprindelige kræfter & impulser for længst er udskiftede.)

• Man kan sige at dette møde er farvet af beslutningstagen, målrettethed, fuldbyrdelse, indsigt, klarhed & fattet intention. Noget, der har været i proces siden begyndelsen af februar viser sig nu i sin klarhed eller vi får mulighed for at formulere det.

• En ting, der dog farver dette Sol●Merkur møde er de to sekstiler til hhv Jupiter i Vandbæreren & Mars i Tvillingen, der giver opbyggende momentum på de erkendelser, tanker & idéer vi får nu. Vi bliver simpelthen støttet af Mars til at lægge en plan, som vi snart kan handle på & Jupiter i Vandbæreren hjælper os med at implementere fremsyn, fantasi, opfindsomhed, viden, begejstring & en god portion held. Langsynet bæredygtighed, innovation & effektivitet vil bidrage positivt til hvilket som helst projekt & Jupiter vil formentlig tilsmile dem, der gør en indsats i denne retning. Her kan vi læne os ind i visionen & langsomt manifestere den fysisk.

• Dertil mødes konjunktionen dog også af et aftagende kvadrat til Pluto, transformationens planet, der står i de fysiske begrænsningers tegn, Stenbukken. Her bliver det synligt for os, at noget må forandres. Dette forstærkes yderligere af Plutos inkonjunktion til Mars, der skubber på, at nogle af de gamle metoder, tanker eller måder vi tilgik eller løste problemer på før i tiden, må forandres. Det giver mening at investere i forandringer & fremskridt nu! Slippe gamle tilgange & genformulere fortiden i nutidens billede. Måske ved vi endnu ikke helt hvordan, men det er noget vi er bevidste omkring & vi arbejder på en løsning — & hvilken befrielse, der vil følge. Det kan føles intenst & overvældende, for med Pluto er det oftest noget grundlæggende, der rykkes rundt på. Ansvarlighed & tilregnelighed er nøgler her. Men det er dog også vigtigt med Vædderens handlekraftige & spontane ild, at vi ikke kaster os hovedkuls ud i det eller drager forhastede konklusioner. Vi må fejre indsigten de kommende uger & lade den fysiske fuldbyrdelse folde sig ud med Tyrens sæson eller måske endda Fuldmånen i Tyren til november.

• Store beslutninger eller bevægelser, skal helst ikke eksekveres lige nu & slet ikke, hvis det er nyt at man er begyndt at overveje dem. Nye idéer & tanker, der kommer op under denne transit, skal altså bundfældes før vi handler på dem. At meditere, holde rum for sig selv & skrive alle sine tanker ned er en god idé disse dage, især fordi der kan ligge iboende ønsker & længsler om at transformere den måde vi tænker, lever, handler, føler & virker i verden på. Tiden er inde til at få alle idéerne ned på papir, men vi må huske, at vi står midt i kulminationen af Merkur-Sol-cyklussen, så vi har brug for tid til at initiere disse tanker. Ligesom under Fuldmånen, hvor vi ser blomsten udfolde sig (men endnu venter på frugten) af de intentioner, vi såede som små kim under Merkur Retrograd i vinters.

~ 8. Feb: Solen●Merkur (Rx) 20° i Vandbæreren, kl. 14.45
~ 18. Apr: Solen●Merkur 29° i Vædderen, kl. 03.49
~ 11. Jun: Solen●Merkur (Rx) 20° i Tvillingen, kl. 03.09
~ 1. Aug: Solen●Merkur 9° i Løven, kl. 16.05
~ 9. Okt: Solen●Merkur (Rx) 16° i Vægten, kl. 18.18
~ 29. Nov: Solen●Merkur 7° i Skytten, kl. 05.30

..
..
Billedet er af Kenne Grégoire (f. 1951) & hedder “Intimiteiten”.

} 4 • dages • Pilespids-Yod {

[ Solen i 23° ♈ ✴ Mars i 23° ♊ 14. april, kl. 01.09
Solen 25° ♈ ✴ Jupiter 25°♒ 15. april, kl. 18.58
Mars 25°♊ 🔺️ Jupiter 25°♒ 17. april, kl. 07.13
Merkur 25°♈ ✴ Jupiter 25°♒ 17. april, kl. 17.59
Merkur 25°♈ ✴Mars 25°♊ 17. april, kl. 21.09
+
Solen 26°♈ 🔶️ Pluto 26°♑ 16. april, kl. 12.44
Merkur 26°♈ 🔶️ Pluto 26°♑ 17. april, kl. 23.49 ]

• Da Solen & Merkur hastigt nærmer sig konjunktion, vil vi se de to himmellegemer danne en række ens aspekter de kommende 4 dage — & det betyder tilfældigvis EN MASSE aspekter denne gang. Vi har med andre ord en række opbyggende & meget givtige forbindelser, som forstærkes af at de gentages af både Solen, vores vitalitet, livskræfter, væsenskerne & vores ideelle selvudtryk — & Merkur, vores hverdagsbevidsthed, vores forståelsesevner, lavere sind, rationale & kommunikationsevner. Men vi har også to lidt nedslående, hårde & kontante kvadrater til Pluto, der (ligesom det Venus-Pluto kvadrat vi så i d. 12. under Nymånen) konfronterer os med (forestillinger om) mindreværd, manglende evner, mod, tiltro, osv.

• Det pudsige ved disse aktiverende kvadrater er, at de står i total kontrast til Mars-Jupiter & Sol/Merkur-Jupiter & Sol/Merkur-Mars forbindelserne, der ønsker at vise os optimisme, gåpåmod, handlekraft, selvtillid, overskud & evner. Derfor kan vi opleve disse dage som ret intense, lidt rodede & start/stop-agtige. Nogle vil dog også flyve med på Sol-Jupiter-Mars-bølgen & tonse derudaf, mens andre vil falde i Plutos mørke slugter & føle mismodet vokse. Der er ingen rigtig vej igennem alle disse forbindelser, men det er en slags spejl, hvor planeterne viser os, præcis hvor vi står psykisk i denne tid & hvordan vores forhold er til os selv — selvfølgelig med henblik på at støtte os i at rejse os & vokse, skulle vi opdage at vi er blevet slået omkuld & ligger ned.

• Jo tættere vi er på at være i fred & balance med os selv, vores væsen & vores livssituation pt, desto mere kan vi tappe ind i de opbyggende & aktiverende sekstiler; hjælpe andre (Sol/Mars) med vores visdom, indsigt & gode humør (Sol/Jupiter), aktivere vores idéer (Mars i Tvillingen) & vokse med alt, hvad vi drømmer om ind i fremtiden (Jupiter i Vandbæreren) — her kan hele Pilespids-yoden (den ligebenede blå trekant i horoskopet) for alvor komme til sit udtryk & anvendes: Det er almindeligvis et ganske blidt & ikke så dominerende mønster, men eftersom det er det eneste mønster på himlen pt, vil der være ganske gode muligheder for at aktivere det. Lykkes det os, kan selv Pluto-kvadratet til Merkur anvendes & give os et yderst potent fokus, ligesom Pluto-kvadratet til Solen kan aktivere en selvtillid & en følelse af, at vi kan klare alt det her — selv modgangen.

• Det kan selvfølgelig også tippe over i den anden grøft, hvor Pluto “vinder” & han ender med at ville kontrollere alting i et stort angst-ridt, hvor vi føler at alt falder fra hinanden & vi febrilsk forsøger at holde sammen på det hele. Her kan gammelt, glemt & dårlig samvittighed dukke op; traumer, skjulte eller fortrængte følelser vil ud & op & frem i lyset — og forløses. Og det kan være lidt voldsomme indsigter, der kommer til os disse dage, da nogle af de ting Pluto kan røre op af dynddybet i vores underbevidsthed, kan være oplevelser eller følelser, som vi slet ikke anede vi havde (haft). Og ER vi klar over, at vi har disse lidt komplicerede følelser, kan de nye indsigter stadig overraske, fordi de pludselig viser os andre sider eller nye versioner af det hændte; ukendte sider, som vi måske har beskyttet os mod at erkende &/eller opleve. Det kan selvfølgelig være barskt, men også utrolig forløsende, især hvis man tør kigge på sig selv med milde & kærlige øje — og tage læringen fra Venus med sig — & minde sig selv om, at accept & overgivelse er den bedste måde at smelte Plutos forsvarsværker på & på den måde erobre hans potente bastion.

• Ovenstående beskrivelser er to yderpoler af de oplevelser, vi kan have de kommende dage, & de fleste af os vil ligget et sted midt imellem i en god blanding af utålmodig virketrang, optimisme, nervøsitet & bekymring. Nogle vi opleve det som en god blandet landhandel, mens andre igen vil mærke pendulet svinge fra uovervindelighed & en ubændig optimisme til kæmpe bekymring, usikkerhed & mismod.

• Alt i alt bliver det nogle vilde dage — især fordi Venus også skifter tegn her til aften & vil trække i en helt anden retning; nemlig ned i tempo, ind i sanseligheden, nydelsen, sensualiteten & værdsættelsen. Venus i Tyren minder os om, at alt i en eller anden udstrækning er udsprunget eller motiveret af nydelse. Hun vil derfor trække i en mere jordbunden retning end alle de her Ild- & lufttegns-forbindelser & minde os om, at uden vores basale behov opfyldt, ja, så er der ikke meget at komme efter. Som en modvægt til Solen, Merkur, Ceres, Chiron & Eris i Vædderen — samt Mars i Tvillingen + Jupiter & Saturn i Vandbæreren, der alle giver et meget aktivt, luftigt & maskulint udtryk — træder Venus altså ind i Tyren & inviterer vores hjerter til at slå roligere, mens hun & al naturens skaberkraft hvisker: jordforbindelse, jordforbindelse, jordforbindelse. Det er nøglerne de kommende uger.

Så hvad kan du gøre for at møde dig selv? Hvordan svøber du bedst dit smukke & dejlige legeme? Hvordan ærer du kroppens skønhed, rytme, ro & funktionalitet? Hvordan anvender du denne på én gang blide energi & mægtige energi til at stå stærkt & kærligt i din kerne? Det er spørgsmålene det giver mening at tænke lidt over. Vores visioner skal nok materialisere sig, når vi bevæger os ind i Tyrens sæson, nu? Ja, nu skal vi aktivere vores selvkærlighed, kærlighed, selvværd & integritet. Mangelmentalitet & følelsen af at der ikke er nok er en tilgang det giver så meget mening at sige farvel til nu.

..
..
Billedet er af Albert Matignon (1860-1937) & hedder “A Sleeping Beauty”.

} Merkur ● Saturn // Venus ● Jupiter {

[ Merkur 11° i Vædderen i sekstil til Saturn i 11° i Vandbæreren, 10. apr kl. 17.08 & & Venus 24° i Vædderen i sekstil til Jupiter 24° i Vandbæreren, 10. april kl. 20.52 ]

• I dag mødtes Merkur & Saturn i sekstil i 11° kl. 17.08, mens Venus møder Jupiter kl. 20.52 også i sekstil men i sin egen dronningevibration 24°.
11.11 fungerer, som nogle af jer nok er bekendt med, som en manifestationsportal. Her kan vi i bund & grund aktivere alt vi ønsker os – mens 24/6 skaber den fineste essens af kærlighed, omsorg & skønhed.

• Begge møder finder sted fra Vædderen (Merkur & Venus) til Vandbæreren (Saturn & Jupiter). Disse forbindelser viser os at vi har evnerne til at lægge de planer, der skal til for at gøre vores drømme virkelige. Er vi visionære (Vandbæreren) & optimistiske nok (Vædderen) & formår vi at lægge en skudsikker (Saturn) plan (Merkur) & eksekvere den (Saturn), så er der ikke meget, som kan gå galt.

• Her får vi hjælp til at observere & processe, det hændte, samt en bærende, fornuftig, jordbunden optimisme til at forstå & tage ejerskab over vores videre færd.

• Med Venus & Jupiter i fremtidens tegn, Vandbæreren, overfor virketrangen & selvets, kardinale, sprudlende ild i Vædderen, ser vi nu mulighederne åbne sig for os i horisonten.

• Jupiter forstørrer alt han kommer i kontakt med & når det er Venus, kan vi opleve en fantastisk optimistisk kærlighed, tillid, accept, ro & især når hun står i Vædderen vil selvværd & selvtillid fylde for nogle – dog ikke alle.

• Man kan nemlig også have den modsatte oplevelse; at energien er SÅ optimistisk, at det kommer til at stå i stor kontrast til, hvor vi selv befinder os eller hvad vi føler. Det skal vi imidlertid ikke lade os slå ud af. Her bliver vores lidelse en vejviser, der viser os, at vi er længere væk fra vores væsen end vi kan lide at være – & glæde, tillid, tiltro & tilfredshed bliver vores guides imod at komme tilbage til os selv.

• Så hvor står du i dag? Kan du mærke dig selv & dit inderste væsen? Eller har du lidt vej tilbage til din egen indre ro? Det spørger stjernerne os om i dag.

..
..
Billedet er af Carl Vilhelm Holsøe (1863–1935) & hedder “Refleksioner”.

} 9 • 9 • 9 • 9 • 9 • 9 • 9 • 9 {

[ Chiron ● Merkur i 9°30′ i Vædderen, kl. 09.09 ~ Mars i kvadrat til Neptun, kl. 21.17 ~ Sortmåne Lilith ● Uranus i 9°30′ i Tyren ]

• I dag er på én måde et energisk lavpunkt. Energien er så massiv & intens, at man kan føle sig SÅ drænet. På den anden side rummer den også en meget kraftfuld energistrøm, der handler om at tage ejerskab, lederskab & træde ind i sin indre, modne visdom. Det skyldes at vi ser to tre specielle konjunktioner i dag – og hele to af dem finder sted i præcis 9° & 30 bueminutter, hvor spøjst er det? I tilgift fandt den ene sted i morges kl. 09.09 dansk tid for ligesom at understrege det kæmper 9’er tema vi også ser i dag!

CHIRON•MERKUR
• Der er rigtig mange indsigter, der har villet komme til os de seneste dage & det skyldes at Merkur langsomt har nærmet sig Chiron i Vædderen.

• Når vores daglige bevidsthed møder asteroiden for vores dybeste karmiske sår (og dermed også muligheden for at heale dem), så har vi mange erkendelser. Vi kan have haft nogle dybe a-ha oplevelser denne uge, hvor noget vi ikke før var bevidst om pludselig står klokkeklart for os. Det kan være årsager til at vi ikke har turde stå frem med, stå ved eller stå op for os selv, andre eller en specifik (og ofte traumatisk) situation. Det kan være blokeringer, overbevisninger eller idéer om virkeligheden, andre menneskers værdier & forventninger eller des lige, der på den ene eller anden måde har afholdt os fra at udtrykke vores selv, selvstændighed, uafhængighed eller løsrive os.

• Chiron kan have en tendens til at virke ligesom Saturn i vores horoskoper. Han præsenterer en forhindring vi må overkomme, tilgive & forvandle før vi kan mestre det område han vogter. Med andre ord giver han os et realitetscheck, hvor er det vi faktisk står? Dette forstærkes i dag af Saturns kontakt til Måneknuderne, der ligesom minder os om alvoren af vores handlinger & at de valgte vi træffer farver langt ind i fremtiden. Måneknuderne står i 12° i hhv Tvillingen & Skytten, mens Saturn står i 12° i Vandbæreren. 12 er er afventende tal, der indeholder mulighed for stor ekspansion & succes, men som stadig præsenterer en række udfordringer, der må overvindes. 21 er dette tal forvandlet, hvor målet ikke længere helliger midlet (1-tallets målrettethed & fokus på rene manifestation, hvad end konsekvenserne måtte være, er nu erstattet af 2-tallets bløde næstekærlighed & samarbejdende tal, der fokuserer på relationen & processen over resultatet.) – og den grad Mars & Neptun mødes i i aften. Hvis vi kan se bort fra alle illusionerne & mismodet, er der altså mulighed for at handle på dyb healing, ansvarlighed & handle på vores højere idealer også selvom de er i modvind eller upopulære.

LILITH•URANUS
• Når vores dybeste skygger & skjulte kræfter i Lilith mødes med fremtiden & omvæltningernes planet, Uranus, i Venus’ sensuelle & nydelseslystne tegn, Tyren, så er der lagt op til frigørelse & omfavnelse af en dyb, indremodtagelighed & sanselighed. For de fleste kan denne (ganske korte – ca 48 timers) transit være ret overvældende, fordi den kan vise os steder, hvor vi har fornægtet vores egen dybe natur & lyst.

• Når vi arbejder med hjørnesten i vores underbevidste personlighed, så har vi oftest brug for fokus, intention & plads/fred til at rumme det. Her får vi mulighed for at integrere vores skygger, rejse os i vores egen mægtighed & generobre vores oplevelser & de historier, vi fortæller os selv om, hvem vi er. Vi har mulighed for at tage vores lyst & ejerskab over vores nydelse tilbage + definere/tage styring over de værdier, idealer, filosofier, normer, pædagogikker & tilgange vi ønsker at leve under & efter.

• At have modstand på andre menneskers ønsker & værdier er en mulighed nu, ligesom vi kan komme til at afvise eller fordømme deres måde at udtrykke deres iboende feminine kvaliteter (gælder alle køn) fordi vi jan finde dem overvældende, triggende eller *for meget*. Det er imidlertid vigtigt her IKKE at fælde dom over nogen, når vi udforsker vores skygger – hverken os selv eller andre.

• Tværtimod er rummelighed, tålmodighed, nysgerrighed, jordforbindelse, komfort & sanselighed måder at komme igennem dette på. Skyggearbejde kan være utrolig spændende & belønnende – især hvis man tager sig tid til dig!

MÅNE•NEPTUN
• Og som skrevet i sidste opslag, står Månen også med sit tynde, aftagende segl i Fiskene, & bevæger sig just henover Neptun i dag & illuminerer (eller måske rettere åbner for en intern emotionel forståelse – en sansning – da den jo netop ikke lyser, dagene her lige før Nymånen) & inviterer til forløsning, tilgivelse, frisættelse, accept & dyb healing. At afgifte sig & slippe muskelspændinger, ophobede følelser, blokerende overbevisninger eller myldrende tanker er en god måde – lige her før Nymånen – at genoprette forbindelsen til os selv, vores æteriske, astrale & fysiske krop på.

• Der er altså fuld smæk på healingen & det forstærkes yderligere af den heftige 9-er kode vi ser i dag:
9. April. Datoen giver vibrationen 18/9 (9 + 4 + 2 + 0 + 2 + 1 = 18) & så har vi hele 4 placeringer i 9° = 9.9.9.9.9.9.9 er smukt nok også Mars’ tal, men med en moden Stenbukke eller Saturn kvalitet over sig. 9’er er fuldbyrderen, der hvor erkendelserne & erfaringerne er krystaliseret til visdom. Der hvor ens egen storladne ærgerrighed har forvandlet sig til integritet & autentisk lederskab. 9 er en vibration, der indeholder alle andre frekvenser, men som også kan virke meget bastant eller hård for nogle. Især med 18 som essenstal i dag, kan man opleve en næsten krigerisk stålsathed på sine mål eller visioner, som den ensomme samurai, der kæmper sig igennem snestormen for den højere sag han tror på.

• Kan vi forene disse 4 lag i dag (eller måske i morgen, når vi lige har sundet os ovenpå det hele), så er der altså mulighed for virkelig at løfte os selv, komme i kontakt med dybe indsigter & tage et seriøst ejerskab over alt det vi har fået øje på ikke fungerer. Håber I kan bruge det opbyggende & ikke er blevet slået ud af intensiteten.
Rigtig god weekend

🔥

..
..
Billede 1) er af Hermann Hendrich & hedder “Stealing the Rhine gold”.
Billede 2) er af Wilhelm Kray (1828-1889) “The Water-Nixies Victim”.
Billede 3) er oversigten fra i morges hvor Merkur mødte Chiron.
Billede 4) er to minutter i midnat i aften, hvor Lilith møder Uranus.

} Merkur ● Pluto {

[ Merkur i 26° i Fisken i sekstil til Pluto i 26° i Stenbukken,
2. april kl. 08.03 ]

• I morgen tidlig møder den bevingede budbringer Merkur, der står i Fiskenes transgressive, udsvævende vande underverdenens hersker, Pluto, der står i Stenbukkens realistiske & pragmatiske jorder i sekstil i 26° (Bemærk igen her at 26 reduceres til det karmiske 8tal, Saturns tal, der har fulgt os siden Fuldmånen & som forstærker Stenbukkens energi).

• Ligesom man troede vi ikke kunne komme dybere ind i vores egne kognitive verdener, kommer dette karmiske, opbyggende & arbejde aspekt & inviterer os dybere ind! Disse dage er sjælsmysteriernes, mens Merkur binder de sidste løse ender fra Fiskens universelle & næstekærlige sæson op. Energien er meget intens for tiden & har været det siden Fuldmånen; vi kan føle os aktiverede, men også trætte — eller fulde af idéer, men stadig lidt ufokuserede & ikke være klar til at handle på dem (og det er helt fint)! Vores tanker kan også ræse afsted (Mars i Tvillingerne), men samtidig forekomme ukonkrete eller flyvske & vi kan have svært ved at samle os.

• Det skyldes at Merkur nærmer sig de sidste grader af Fiskens tegn & dermed intensiverer den læring, der ligger her; en påmindelse om, at vores forsøg på at kontrollere vores omverden (eller os selv) ikke altid er vejen frem. Fisken viser os, at overgivelse & tillid er en glemt & underkendt disciplin. Opløsningens tegn skyller en bølge af væren & sanselighed over os. Og selvom hele livet er en form for udvikling eller forædling — set fra et åndeligt perspektiv — så lærer Venus os disse år, at det ikke er meningen at vi altid skal være aktive, analytiske eller knokle på & “tage ansvar” & “udvikle os” hele tiden — heller ikke selvom hun står i Vædderen (eller Stenbukken for den sags skyld). Det er i øvrigt heller ikke dét, der menes med, at hele livet er en udviklingsvej; At tro, at vi kun udvikler os, når vi aktivt gør et stykke fysisk eller følelsesmæssigt arbejde er en vildledelse fra den kapitalistiske tankegang — der er ligeså meget udvikling i at nyde, sanse, være & alle andre former for “passivitet”, men det er en anden snak.

• Disse dage (inden Merkur skifter tegn) er altså en opmuntring til at kontemplere & fordøje de oplevelser & erkendelser vi har haft den seneste tid — og dette behøver vi ikke gøre på nogen specifik eller aktiv måde (såsom at sætte os ned & reflektere over, hvad vi har erfaret eller skrive det hele ned), nej her er det “nok” bare at mærke, hvordan vi har det indeni. Tage et bad eller en lur, hvile os, slikke sol, dufte foråret — eller hvad man nu har lyst til. Livet er trods alt en vekselvirkning imellem vågen tilstand & søvn, aktivitet & hvile, erfaring & erkendelse, læring & implementering, osv.

• Merkur i de sidste grader af Fisken minder os altså om, at nogle gange skal vi bare mærke & acceptere & ikke gøre noget, men bare være. Nogle kan føle sig lidt matte eller udasede (især mennesker, der ikke har så meget ildelement i deres horoskop, kan hurtigt brænde ud, når vi har sådan en intens ildtegnssæson) & her er det så essentielt at få ladet op & hvilet sig. Giv dig selv tid & gear så vidt som muligt ned <3

• Måske orker vi endda slet ikke at holde sammen på os selv, vores persona, sociale masker eller facader — mange af de gamle tanker & ideer vi har haft om identitet (både vores egen, men også stereotypiske idéer om andre) vil smuldre bort disse dage efter Solen & Venus’ kontakt med Chiron i Vædderen — identitetens & Jeg’ets tegn — under Fuldmånen & vi vil blive præsenteret for en mere rå & upoleret version af os selv, der ligger tættere på vores kerne. Denne frisættelse, at de kapper & personligheder vi ikke længere behøver at anvende i det sociale rum slipper, giver imidlertid også plads til en anden fin kontakt: vi bliver nemlig ført i forbindelse med, hvad der nærer & opbygger os inderst inde; hvad der giver os selvtillid, livslyst, -glæde & -mod, når først Venus & så senere Solen møder Ceres på lørdag & onsdag. & vi vil endda have (haft) mulighed for at komme endnu dybere & måske i kontakt med fremtiden eller vores skæbneveje, da Solen danner sekstil til Nordknuden (& dermed trigon til Sydknuden) i 12° kl. 4 i nat (2.april). Denne forbindelse aktiverer vores selvforståelse & giver et dybt træk i os; går vi den rigtige* vej? Glædes vi over vores retning hver dag eller er der noget, vi skjuler (eller ikke kan se) for os selv? Mange af de illusioner vil falde nu, især hvis vi tør lytte ind i Fiskens uendelige, universelle visdom & downloade de beskeder, der ligger & venter på os her.
(* NB: det skal lige for god ordens skyld siges, at når vi taler om sjælsformål, så kan man ikke *gøre* noget *forkert*; vi kan bevæge os længere væk eller tættere på den vej vi (før vi tog til Jorden) besluttede vi skulle gå, men var alt skåret i sten & forudbestemt, ville det være frygteligt svært at lære noget som helst i sine inkarnationer, fordi man jo ikke havde medbestemmelse eller mulighed for reelt at træffe et valg. Derfor kan vi ikke gøre forkert i vores liv, vi kan drage os erfaringer eller vi kan vælge en omvej — men siden hvornår har margerit-ruten været noget nogen fortrød? Vi behøver ikke altid tage den lige vej, nogle gange er det også spændende at fare vild. Den lineære tankegang om, at vi også helst skal have alle “strabadserne” overstået på én gang er endnu en idé afledt af det kapitalistiske sindelag, hvor effektivitet & afkast er det eneste, der betyder noget. Man tager jo heller ikke på ferie for at skynde sig hjem, vel?)

• Alt dette leder os frem til morgendagens aspekt: Sekstilen imellem Merkur & Pluto — så til trods for, at vi kan føle os mere udflydende & tågede i hovedet disse dage, så kan vi i denne yderverdslige mosekonebryg også komme i kontakt med nogle dybe, dybe følelser, oplevelser & måske endda traumer eller temaer (der kan stamme helt tilbage fra tidligere liv).

• Det er et meget spændende & aktiverende møde: Pluto dissekerer, skræller lag af & transformerer (& i Stenbukken vil han til bunds i materien, de jordiske liv & deres grundlag) & Merkur indsamler & analyserer (men i Fisken er han også villig til at mærke sammenhænge –man måske ikke umiddelbart kan se — & føle sig helt ind i kernen). Derfor er dette møde en smuk forbindelse imellem det allermest jordisk forankrede tegn, Stenbukken, & det allermest esoteriske, Fiskene — en forbindelse, der kan skænke os dybe indsigter & healing.

• Og sekstilen er i tilgift et herligt aspekt, der rummer sådanne givtige kvaliteter: en dynamisk forbindelse, der skaber en konstant energiudveksling imellem de to involverede placeringer. Denne dobbelte sindsforbindelse (Pluto, Skorpionens hersker; psyken/det underbevidste + Fisken, det åndelige & kollektive ubevidste) ber os om at grave dybt, dybt ind i vores kerne & *se* os selv klart. Restituere, lade op, samtidig med at vi er på en indre rejse, der hjælper os med at ændre holdninger & synspunkter, alt imens vi hviler os.

• Vi får altså mulighed for at tage en pause fra den fysiske virkelighed & dykke ned i sjælen, frygten, visionerne, idealerne & fremtiden. Og smukt nok peger Solens møde med de to måneknuder i samme retning. De 3 placeringer danner nemlig en 12.12.12 kode, der aktiverer Solens energi & viser os, hvordan vi “hænger på korset” (som Fisken Jesus) & venter, mens vi sanser & tager verdens visdom til os. Her tænker jeg specifikt på Den Hængte i Tarotten, hvis indsigter er foran sin tid & derfor må vente på det rette tidspunkt at handle på. Der hænger han & kan se det hele på en ny måde — ligesom Odin, der hang 9 dage på Asken Yggdrasil for at få visdom til at læse & tyde runerne (der her ikke blot skal forstås som skifttegn, men anses for at være livets mysterier). Med andre ord, vil der med tålmodighed de kommende uger være mulighed for at lære at læse dybere ind i sin sjæl.

• Merkur●Pluto-mødet bidrager til vores indsigter. Det er mildt, ærværdigt & respektfuldt. Og selvom vi kan have haft gode overtalelsesevner i de seneste dage (Plutos hypnotiske & dybdeborende tiltrækning udtrykt verbalt, red.) kan vi også opleve, at vi lige følte en magtfuld, lidt usynlig struktur lidt an på tænderne. Som om der var en usynlig mur! Det kan være en beskyttelsesmekanisme inde i os selv eller i dine omgivelser, der pludselig bliver synlig, fordi vi berører nogle af vores dybeste strenge i psyken & det underbevidste.

• Det, der kan være det svære med Pluto (& generelt Skorpiontemaer) er, at de ikke nødvendigvis er helt synlige. Det er processer, strukturer, mønstre, der ligger dybt i vores underbevidsthed, usynligt for os. Vi får stærke fornemmelser for *noget*, vi ikke nødvendigvis kan sætte ord på.

• Hvis vi retter dette dybdeborende fokus udad kan det almindeligvis medføre særligt gode planlægningsevner, højnet intuition samt udtalt flair for at organisere (selvom de mere konkrete færdigheder i dette tilfælde nok vil blive udvisket af Fiskens energi for de fleste). Aspektet giver os muligheder for at nå til bunds i sager, researche eller afdække sandheder; spion-agtige evner kommer med andre ord op i os. Men vi kan også anvende det til at gennemskue en hel produktionsplan eller generelt bare planlægge fremtiden. Denne forbindelse gør sig også yderst godt til forskning af enhver art, især den der afdækker universets, kroppen eller sindets mysterier.

• Vores tale er almindeligvis mere tryllebindende, intens eller mystisk under denne transit. Dybde, intensitet & stærke holdninger kan også være en virkning. Vi ønsker dybe, åndrige & vedkommende samtaler om psyken, sjælen, det mystiske eller måske endda det seksuelle. Vi ønsker at blive rørt, berørt & måske også at røre — dybt. Vi vil udforske, afdække, undersøge — os selv & andre. At dykke dybere ned i psykologi, astrologi eller okkultisme er i øvrigt særligt tilsmilet disse dage.

• Vi har altså virkelig mulighed for at udforske vores egen forståelse af verden! 🙏 Og med alle de forskellige forstærkende aspekter, der er aktive for tiden, er Merkur●Pluto-forbindelsen som et ekstra forstørrelsesglas på luppen!

..
..
Billede 1) & 2) er af Frederic Edwin Church (1826-1900) “Aurora Borealis”, 1859.
Billede 3) & 4) er “Bronzino” Agnolo di Cosimo di Mariano (1503–1572) & hedder “Ritratto di un giovane (Portrait of a Young Man)”, 1530-40. Bemærk hvordan røntgenbilledet af portrættet afslører en helt anden ung mand inde bag facaden.

} Merkur ● Uranus {

[ Merkur i 6° i Stenbukken i trigon til Uranus i 6° i Tyren d. 25. dec kl. 08.04 ]

• Merkur & Uranus stod i eksakt trigon i morges & åbnede for en lidt mere (ganske vidst) omskiftelig, men også optimistisk tankegang. Uranus er Vandbærerens hersker & det passer perfekt, at hans knudrede, geniale & systemiske opfindsomhed farver vores dagligs tankevirksomhed & rationaler. Mange følelser & tanker skal transformeres her på årsskiftets tærskel, ligesom der er meget, der skal ryddes ud & op i, for at vi kan frigive det hele & ikke behøver slæbe vores gamle tankemønstre & tankegods med ind i Vandbærerens Tidsalder — & heldigvis giver denne blide forbindelse os medvind & mindre friktion på disse dybere processer.

• Uranus er den højere oktav af Merkur & hersker over vores højere intellekt, telekinetiske forbindelser & geniale påfund. Med en så direkte & positiv forbindelse imellem de to planeter for vores intellekt — og så oven i købet i de cementerende & virkeliggørende jordtegn Stenbukken & Tyren — er der gode muligheder for at modtage banebrydende & fuldstændigt nytænkende ideer, hvis vi er åbne for højere guidance. Idéer, der vel at mærke kan manifesteres i det fysiske med Tyrens dybeste, sanselige nærvær & Stenbukkens overordnede linjer & perspektiv; en perfekt kombination for at få de enkelte detaljer med & huske på, hvad det er vi er motiveret af — helt lavpraktisk — mens vi holder os de langsigtede mål for øje i det helt store perspektiv.

• Der vil også være transformation & et nyt pust i fht hvordan vi ser & tænker om os selv, nu mens alle vores gamle kapper & masker falder. 2020’s invasive & dybdegående proces bliver bevidstgjort hos os nu & vi ser tydeligt, hvilke hamme, skaller & idéer vi så stille er vokset ud af her i løbet af det sidste halve år. Så hvor har du bemærket, at du er vokset fra noget du enten var glad for, identificerede dig med — eller et præmis, du godtroende, men naivt, troede var et grundlæggende præmis for dit liv? Det kan være sorgfuldt at forandre sig så dybdegående — også selvom man fryder sig & glædes over det nye, der kommer — & den frihed denne løsrivende forvandlingen har bragt. Så husk at skrive dine drømme eller spontane idéer ned disse dage; du ved aldrig hvad der kommer til dig 🙏✨

• Dette aspekt kan vi anse for at være et initiativ på en lidt tidlig nytårsoprydning — en proces, der bliver særlig synlig for os i dag, da Månen bevæger sig henover først (det matematiske punkt Sortmåne) Lilith (vores dybeste overlevelsesinstinkt, skygger & dyriske, rå drifter) & så Uranus. Her belyser hun begge disse placeringer med en instinktiv & intuitiv tilgang og afdækker & bevidstgør med andre ord disse placeringer. Dertil står Solen (vores Væsenskerne & selvbillede) i næsten eksakt kvadrat til asteroiden Chiron, den sårede healer, der står i 3° i Vædderen & fornyligt har afsluttet sin lange indadvendte rejse med sin retrograd. Chiron repræsenterer vores dybeste karmiske sår & er et sted vi altid føler os utilstrækkelige & hæmmede indtil vi lærer at tilgiv, heale & acceptere denne smerte. Derefter vil vi blive et lysende eksempel for andre med tilsvarende sår & kan derved guide dem. På den måde bærer denne placering i vores horoskoper et lidt Saturn-lignende præg; en udfordring, der kan overvindes & med tiden mestres. Mødet imellem Solen●Chiron, Merkur●Lilith/Måne & Merkur●Uranus/Måne viser os, at nybrud er vejen frem & at vi bedst træder ind i den nye tid ved at anerkende, at der ikke findes fred eller healing i at undertrykke vores dybere natur; tværtimod er vi nødt til at tage disse skygger frem i lyset (Solen) & se dem an, for at arbejde med dem & til sidst kunne integrere dem i vores person, så de ikke længere ligger som ubevidste & forsmåede følelser, der styrer vores humør & handlinger uden vores vidende.

• Tilsvarende bevæger Venus (vores værdier, selvværd & evne til at acceptere, modtage & nyde) sig snart henover Månens Sydknude i 19° i Skytten (alle de temaer, vi har lært fra fortiden, som vi nu med kærlig intention skal slippe, også selvom det for nogle vil føles ukomfortabelt at sige farvel). Vi bliver med andre ord gjort opmærksom på, hvilke værdier & ideer om skønhed & værdighed vi er vokset fra. Venus står endda også i inkonjunktion med Uranus & Månen i dag og skaber et særligt fokus på vores dybere ønsker om at ændre os. Det er som om at Sydknuden trækker alle disse gamle temaer & sår frem & synliggør dem; måske falder vi endda tilbage i gamle roller eller genafspiller gamle traumer, som om vi genoplevede dem. Dette kan let føles som om, vi går i cirkler eller give tanker om, at vi overhovedet ikke rykker os! (Men det gør vi! Vi er blot midt i processen, tænk orkanens øje).

• Nord- & Sydknuden står tilsvarende i kvadrat til Neptun & danner dermed et klassisk T-kors. Et simpelt aspektmønster, der tvinger os til at handle — og da Neptun netop er illusionerne, drømmene, visionerne, idealerne & næstekærlighedens planet, bliver vi altså bedt om at kigge vores drømme efter i sømmene. Disse forbindelser kan virke skuffende eller demotiverende fordi vi kan føle, at vi er SÅ langt fra vores mål. Drømmene, målene & idealerne kan virke golde, blege & fjerne som næsten usynlige stjerner. Heldigvis er dette blot et perspektiv vi oplever netop nu. En oplevelse — ikke nødvendigvis sandheden. Ligesom vi kan føle os dybt slået ud over en livsomstændighed den ene dag & den næste kan vi med fornyet mod & knusende ro lægge en udførlig plan for at overkomme denne strabads. Begge dages følelser er valide; de er følelser vi skal føle & anerkende. Men de siger ikke noget om virkeligheden, realiteterne eller hvor svær denne opgave bliver at løse; de siger noget om, hvordan vi har det med situationen — intet andet. Dette potentielle mismodsperspektiv vil altså forandre sig, som det nye år tager fat. Ligesom med alt andet her i livet er der intet, der er evigt — heller ikke ulykke eller håbløshed! 🌱

• Nogle vil måske faldet i gamle mønstre denne uge, mens andre har været nødt til at mønstre al deres indre styrke for at holde fast i de nye måder, vi blidt prøver at instruere vores væsen & tilværelse i. Hvadend du står på den ene eller anden side, så husk, at vi kollektivt øver os, og at vi alle falder mange gange, når vi skal lære at cykle. & dette med at vække en ny kollektiv bevidsthed om kærlighed er i & for sig ikke anderledes; det er også noget vi skal lære, før vi føler os tilpas & sikre i det. Vores hjerne skal på samme måde lære nye mønstre & nye forbindelser at kende. Hvis du er faldet i, vær god ved dig selv. Selvom Merkur i Stenbukken har en tendens til at være så hård, kontakt & selvkritisk, så husk at ingen bliver bedre til at cykle af at blive hånet, skældt ud, grinet af eller værre. Der er nok gamle destruktive mønstre i luften; vi behøver ikke træde på vores eget selvværd også❤️

• Konklusionen på hele miseren må være, at højnede idealer & visioner med Venus i Skyttens kry & fokuserede tegn kan hjælpe os med at forholde os mere nøgternt til vores processer året ud, & at vi på bedste facon skal tage os af vores egne følelsesmæssige behov først. Måske ved du endnu ikke, hvad du har brug for, men selvom vi ikke kan tænke vores følelser på plads, kan vi bruge vores intellekt til at navigere i verden & afprøve forskellige typer opfyldelse af vores behov. Når vi er børn, er den måde vi lærer vores egne følelser & behov at kende på, jo netop også igennem en kærlig voksen autoritet, der tålmodigt forsøger at spejle vores indre stemninger & tilstande ved at foreslå ting vi kunne føle, have brug for eller lyst til. & det er netop igennem denne proces, at vi lærer at én slags ondt i maven betyder sult, mens andre slags betyder, at vi er bange, skal på toilettet eller er syge. Og det er egentlig det samme princip her. Der er behov, følelser & længsler, vi måske aldrig har følt før, som pludselig kommer frem & skal identificeres & læres at kende. Vi vokser & folder os ud — individuelt som kollektivt lige nu … & som bekendt kan vokseværk være virkelig rædselsfuldt, især når vi ligger om natten & ikke kan sove. Vi vender & drejer os, fordi noget indeni bare gør så ondt. Nogle gange finder Vi ud af, hvad det er.. andre gange gør vi ikke. Men vi vokser fra det, ligesom alle børnesygdommene, & det kommer vi også til at gøre med dette! 🌱🙏❤️

} Merkur ● Pluto {

[ Merkur i 23° i Skorpionen i sekstil til Pluto i 23° i Stenbukken,
27. nov kl. 11.38 ]
• I morgen omkring middag møder Merkur, der står i Skorpionens dybe underverden, underverdenens hersker, Pluto, i sekstil i 23°. Ligesom man troede vi ikke kunne komme dybere ind i vores egen kognitive verden, kommer dette karmiske, opbyggende & arbejde aspekt & inviterer os dybere ind! Disse dage er sjælsmysteriernes, mens Venus & Merkur binder de sidste løse ender fra Skorpionens sæson op. Energien er meget intens for tiden & vi kan føle os forvirrende, rastløse, porøse eller måske at vi smuldrer eller langsomt falder fra hinanden. Vi orker måske endda slet ikke at holde sammen på os selv, vores ambitioner, forestillinger eller vores masker & facader. Og det er kun godt: sekstilen er et dynamisk aspekt, der skaber en konstant energiudveksling imellem de to involverede placeringer. Denne dobbelte Skorpionforbindelse ber os om at grave dybt, dybt ind i vores kerne & *se* os selv klart. Restituere, lade op, samtidig med at vi er på en indrerejse, der hjælper os med at ændre holdninger & synspunkter, alt imens vi hviler os. Vi får mulighed for at tage en pause fra den fysiske virkelighed & dykke ned i sjælen, frygten, visionerne, idealerne & fremtiden. Og smukt nok giver 2020 (numerologisk) netop intuition, dybde & vision; vi kunne sige at 2020’s tema er *klarsyn*.
• I tilgift viser 2020, & dets sum 4, os, at alle de oplevelser & indsigter vi har haft i år, skal processes & anvendes i praksis — fremadrettet (hvilket forstærkes af Venus’ møde med Uranus senere i dag, men mere om det i næste opslag)! & Merkur●Pluto-forbindelsen (samt Venus & Merkur i Skorpionen) giver netop noget kognitiv dybde til Skyttens ellers lidt omstrejfende, omskiftelige & overnysgerrige sæson!
• Merkur●Pluto-mødet er mildt, ærværdigt, respektfuldt. Og selvom vi kan have haft gode overtalelsesevner i de seneste dage (Skorpionens hypnotiske tiltrækning udtrykt verbalt, red.) kan vi også opleve, at vi lige følte en magtfuld, lidt usynlig struktur lidt an på tænderne. Som om der var en usynlig mur! Det kan være en beskyttelsesmekanisme inde i os selv eller i dine omgivelser, der pludselig bliver synlig, fordi vi berører nogle af vores dybeste strenge i psyken & det underbevidste.
• Det, der kan være det svære med Pluto (& generelt Skorpiontemaer) er, at de ikke nødvendigvis er helt synlige. Det er processer, strukturer, mønstre, der ligger dybt i vores underbevidsthed, usynligt for os. Vi får stærke fornemmelser for *noget*, vi ikke nødvendigvis kan sætte ord på.
• Hvis vi retter dette dybdeborende fokus udad kan det medføre særligt gode planlægningsevner, højnet intuition samt udtalt flair for at organisere. Det giver os muligheder for at nå til bunds i sager, researche eller afdække sandheder; spion-agtige evner kommer med andre ord op i os. Men vi kan også anvende det til at gennemskue en hel produktionsplan eller generelt bare planlægge fremtiden. Denne forbindelse gør sig også yderst godt til forskning af enhver art, især den der afdækker universets, kroppen eller sindets mysterier.
• Vores tale er almindeligvis mere tryllebindende, intens eller mystisk under denne transit. Dybde, intensitet & stærke holdninger kan også være en virkning. Vi ønsker dybe, åndrige & vedkommende samtaler om psyken, sjælen, det mystiske eller måske endda det seksuelle. Vi ønsker at blive rørt, berørt & måske også at røre — dybt. Vi vil udforske, afdække, undersøge — os selv & andre. At dykke dybere ned i psykologi, astrologi eller okkultisme er i øvrigt særligt tilsmilet disse dage.
• Vi har altså virkelig mulighed for at udforske vores egen forståelse af verden! 🙏 Og med 2020’s klarsyns-tema er der et ekstra forstørrelsesglas på luppen!
..
..
Billede 1) er af Richard Tennant Cooper (1885–1957) & bærer titlen “A giant claw pierces the breast of a sleeping naked woman, another naked woman swoops down and stabs the claw with a knife; representing the surgical treatment of breast cancer.”
Billede 2) er af Konstantin Makovsky & hedder “Tamara and the Demon”, 1889.