• I aften er det Allehelgensaften, hvor man tidligere ærede de kristne helgener & mindedes de døde — eller den oprindelige højtid: den hedenske høstfest Samhain, hvor man fejrer sommerens ende; at træerne slipper de allersidste frugter & at høsten endelig er i hus. Dette er med andre ord en hyldest til den mørke tid […]
[ Samhain portalen lukker sig + Formørkelsessæsonen ] • De seneste dage har været en smuk åbning ind til det ukendte, det uforklarlige & det uvisse. En strømmende bevægelse, hvor vi har kunnet føle eksistensen an, hvis vi turde. Portalen til de hinsides verdener er så småt lukket af for i år, men intensiteten — […]
• De 24 Hellige Nætter er ovre & vi afslutter dem med 6. januar fejringen — den officielle afslutning på Julen i de østerlandske kirker; den græske & russiske ortodokse kirke. Det siges at de tre vise mænd — fra nær & fjern — eller de hellige tre konger, besøgte Jomfru Maria & Josef i stalden aftenen inden denne dag, og vi fejrer dermed Jesu tilsynekomst på Helligtrekongersdag. Denne dag kaldes også af nogle for Trettendedagen, fordi det er den 13. dag efter Jul eller Jesu fødsel. Bemærk her, hvordan Venus hemmelige & hellige trettental sniger sig ind i billedet, & hvordan begge forgreninger af den ortodokse kirke, er kendt for at dyrke billedet af Jomfru Maria højere end Jesus selv. Det er med andre ord Moderen; den feminine hemmelige skaberkraft — mysterierne, liv, død, skabelse & genopstandelse — som 13tallet hersker over & som tilsyneladende har fået en æret & ligeværdig plads i denne gren af den kristne tro. Bemærk også at Døden er det 13. kort i Tarotten & at 6-tallet er Venus tal (6. januar). 24 (De 24 hellige nætter) er i øvrigt Dronningevibrationen, en af de fineste & mest beskyttende & kærlige frekvenser, der findes — som sørme også reduceres til 6 = 24/6. • Alt dette — 6. januar, afslutningen på De 24 Hellige Nætter, enden på Julen & det gamle år — kan vi se som en slags kulmination på Fuldmånen i Krebsen, der altid falder i denne periode (mellem 22/12 & 22/1). Selvfølgelig […]
Kære alle, glædelig Jul!• Med årets afsluttende Saturn-Uranus-kvadrat, kan det godt være, at Juleaften i år bliver en svær aften med begrænsninger, afsavn, nedlukning eller forkrampede behov, traditioner eller strukturer. Så det vil være en god idé for alle at have i mente, at 1) det kan blive kulminationen på gamle Saturns stride restriktioner & 2) nye perspektiver kan virkelig provokere gamle traditioner i år. Så det bør vi være opmærksom på alle sammen — & selvom vi selvfølgelig ikke skal bide tungen af os selv, eller hugge en hæl & klippe en tå for den “gode stemning”, så giver det alligevel mening at vælge sine kampe med omhu disse dage, så der måske er mulighed for at opleve bare en smule julefred eller julestemning ❤️✨? • “heldigvis” kulminerer aspektet om morgenen d. 24 og det tager forhåbentlig toppen af presset på selve aftenen, hvis vi er heldige. Og når det så er sagt, kan denne bevidsthed om noget ydre, der “begrænser”, maser eller presser os — hvad end det opleves som nogen eller noget, der forhindrer os i at “bryde fri” — så kan denne frustration, der følger med, virkelig vise os noget om os selv & en tematik vi er ved at forvandle. Vi skal selvfølgelig undlade at falde tilbage i gamle mønstre eller tankegange omkring vores formåen eller muligheder, men lykkes det er der meget frihed, potentiale & tilfredshed på den anden side! Vi klarede faktisk de her to virkelig genstridige & tunge år! Vi står på […]
• I aften er det Allehelgensaften, hvor man tidligere ærede de kristne helgener & mindedes de døde — eller den oprindelige højtid: den hedenske høstfest Samhain, hvor man fejrer sommerens ende; at træerne slipper de allersidste frugter & at høsten endelig er i hus. Dette er med andre ord en hyldest til den mørke tid vi går i møde & i det kommende døgn repræsenterer en træskel, vi træder over. • Samhain fejres fra Solen går ned i (eftermiddag/) aften til Solen går ned igen i morgen aften, d. 1. november & markerer dermed, at vi går det mørke halvår i møde. Samhain befinder sig midt imellem efterårsjævndøgn & vintersolhverv & på netop denne dag siges det, at sløret imellem verdenerne er fortyndet; vi kan kontakte lysvæsner eller ånder & de døde kan rejse til underverdenen, men også komme tilbage & vandre iblandt os. Denne højtid er også for nogle kendt som heksens nytår. • For mig handler Samhain om at ære & skabe forbindelse (igennem os selv & vores væsen — jeg vil som udgangspunkt ikke anbefale at man søger åndekontakt) til alle dem, der kom før os, vores arv, forforældere & alle de mennesker, der har betrådt Jorden før os. Her handler det om at ære livets iboende cyklus, det store perspektiv & eksistensens evige gentagelse af fødsel, død, genfødsel, men også om at kunne være tilstede & turde kun at eksistere & elske, alt som er, i nu’et. Dette er altså en portal til at ære livet […]
• Konklusionen på dette skriv må være, at traditioner er vigtige i fht at forstå & ikke glemme historien. Den eneste måde vi kan undgå at reproducere overgreb på, er ved at anerkende, at de fandt sted. Men når det er sagt, er det også vigtigt at forstå, at vi ikke ukritisk kan gentage disse traditioner & tro, at bevidstheden, der herskede om dem altid vil forblive almen viden. Tiden udvisker betydninger & årsager — og det kan vi kun undgå ved aktivt at uddanne os selv & vores børn — så at vi i dag “bare” brænder heksen af, uden at tænke over hvorfor, om det egentlig er rart & om vi inderst inde synes det er det rigtige at gøre, er noget, det giver mening at tænke over, synes jeg. • Det må være op til den enkelte at vurdere, hvad der er sandt for dem, men jeg mener, at det er uhyre vigtigt at forstå, hvilke undertrykkelses-mekanismer disse såkaldte harmløse traditioner holder i hævd. Det er en væsentlig del af at udvikle sig som samfund. (Ligesom at vi skal have fjernet Cirkelkaffepigen, Uncle Ben, Atamonmanden, mm. fra vores produkter i supermarkedet. Det er allerede sket for isen Kæmpe Eskimo, der i dag hedder Kæmpe Solbær eller Solbærstang — som jo egentlig også er et meget mere beskrivende navn for hvad det er: en is med solbærsyltetøj). • Og jeg forstår godt, at der i disse tider, hvor globaliseringen harmoniserer & strømliner vores kulturer, i højere grad ER […]
[ Sankt Hans aften del II ] • Historisk set peger afbrændingen af Heksen Sankt Hans aften på de mange Hekseprocesser, Den Katolske Kirke iværksatte i slutningen af 1400tallet i Europa. At forfølge & dømme Heksen handlede primært om at fratage mennesket, der ikke nødvendigvis lod sig underkaste de snævre samfundsstrukturer, dets værdighed, ejendomme & endda selve livet. Den kollektive skræk for det fremmede har i hundreder af år herhjemme afholdt os fra at udfolde os som hele væsner (for hvad nu hvis, det var en selv, der var lidt for anderledes?!) — & det spøger da stadig, når vi har folkevalgte politikere, der stiller sig op & siger, at der ikke eksisterer racisme i Danmark. Selvom lokale historiske ugerninger ikke nødvendigvis har så meget med samtidens racisme at gøre, er der alligevel én meget klar parallel: Frygten for det fremmede, det ukendte & det vi ikke forstår. I middelalderen kan vi undskylde almuen med, at de var uvidende analfabeter — men hvad er egentlig vores undskyldning i dag? • Dengang blev alle dem, der ikke passede ind; de (i lokalsamfundets øjne) afvigende, de ensomme, de sære, de gamle, de frigjorte, de syge, de oplyste & de vise, etc. dæmoniseret, udstillet, udskammet, krænket, chikaneret, forfulgt, torteret & dræbt, beskyldt for at være fordærvede & i ledtog med djævelen, samt druknet og/eller brændt for at få “frelst” deres arme sjæle. • Disse historiske medbetydninger vi bliver mindet om ved at brænde Sankt Hans-Heksen af, står i stor kontrast til, at højtiden […]
[ Fejring af SommerSolhverv (opkaldt efter Johannes Døberen) ]• Vi er just gået ind i Krebsens bløde, inderlige, men også stærke & beskyttende sæson — & her 2 dage efter fejrer vi atter en af blandingshøjtiderne imellem den kristne tro & de gamle hedenske traditioner. I gammel tid fejrede man Sommersolhverv eller Midsommer (den aller længste dag på året, hvor de lyse timer udgør ca. 17,5 time) d. 21. juni, der egentlig markerer et astronomisk fænomen: Ligesom Jævndøgnene er Solhverv en position Jorden indtager — ikke en dag, som man kunne tro — men et nøjagtigt tidspunkt (i år 05.31). Solhverv finder sted, når Jorden er nået til det punkt på sin omløbsbane, hvor Jordens hældning peger mest mod (Sommersolhverv) eller længst væk fra Solen (Vintersolhverv). • At denne fejring er blevet rykket til d. 23. juni skyldes, at man markerer Sommer- & Vintersolhverv i den kristne kirke med Johannes Døberens fødsel (24. juni) & Jusu fødsel (24. december) — selvom både Sommer- & Vintersolhverv oftest finder sted d. 21. juni & 21. december.• Månen står i år under denne højtid i Skyttens tegn — faktisk i konjunktion med Månens Sydlige Måneknude & illuminerer vores fortid & fortidige måder, vi handlede & agerede på. Krebsens emotionelle kardinale energi & Skyttens bevægelige ildenergi minder os altså om Solformørkelsen i Tvillingen for snart to uger siden & viser os, hvordan vi med storsind, ukuelig optimisme & ny viden kan forvandle vores sorg over historien & de tragedier i Danmarkshistorien som denne dag […]
• Majdag // Valborgsaften // Voldermisse // Walpurgisnacht // Beltane • Der sker så meget for tiden & følelserne kan godt gå lidt højt disse dage! Med Valborgsaften i fredags kunne vi danse sommeren ind & fejre, at vi befinder os midt mellem forårsjævndøgn & Sommersolhverv. • Denne højtid fejrer, at vi nu bevæger os henover tærsklen til sommeren — vi er nu halvvejs til Midsommer. De lyse nætter begynder her nordpå & naturen står snart grøn & i blomst. Frodighed så langt øjet rækker & Bøgen springer ud med sine saftige lysegrønne blade. Nu drives kvæget atter ud på sommergræsning & bliver her hele sommeren, så de kan spise sig kornfede. • Almindeligvis brugtes denne højtid til at udføre ritualer, der skulle sikre høsten, beskytte afgrøderne, dyrene & menneskene den kommende sommer. Om aftenen d. 30. april (Valborgsaften) tændte man bål for at holde onde ånder & væsner væk (senere hen hekse) & fejre overgangen mod lyset. Bålet blev anset for at være helligt & måtte kun tændes med vild ild, dvs ild frembragt ved at spinde en pind på en fordybning i en gren eller ved at slå to flintesten sammen. Denne hellige, naturfrembragte ild, anså man for at være rensende & lykkebringende & man mente, at dens røg havde beskyttende & lutrende egenskaber. • Mange steder i Norden & de Keltiske lande dansede man i cirkel om bålet & sang — & senere på aftenen sprang man hånd i hånd over de brændende gløder, da man mente […]
[ Vårfest, Forårsjævndøgn, Ostara, Ishtar eller Påske ] • Kært barn har mange navne & det må man sige, at forårets komme er (et kært barn, altså)! Vi kan fejre at lyset vender under forårsjævndøgn, men den frugtbarheds/spirings-fest, der naturligt ligger i foråret, kan også fejres på andre tidspunkter. Fx under den første Fuldmåne (hvilket var klassisk for de nordiske Vårfester) som i år falder næste søndag (d.28/3) eller — som i den kristne tradition, hvor vi fejrer livet & lyset med Jesu genopstandelse i påsken, der også falder omtrent første søndag efter den første Fuldmåne efter Forårsjævndøgn (det passer dog ikke helt & matematikken bag udregningerne for Påske er frygtelig omstændige, så dem, der vil nørde må google den slags). Men vi kan snyde & jeg kan afsløre at Påskedag i år falder 4.april. • Alt dette betyder, at vi kan fejre vårens komme på en række forskellige datoer (eller dem allesammen, om vi lyster). I dag, i morgen (21/22.3), på søndag (28.3) & næste søndag igen (4.4) — og om vi kalder det jævndøgnsfest, Vårfest, Påske eller Ostara (som de gamle germanere) spiller i & for sig ikke den store rolle. Grundlæggende for denne fest er, at vi balancerer lys & mørke & træder den lyse tid; foråret, spiringen, opblomstringen & frugtbarheden i møde. • Så vid at de kommende dage alle kan bruges til at fejre foråret. De gamle germanere fejrede forårets komme med deres gudinde Ôstara (Ēostra (Easter) eller Ôstarmânoth) netop omkring disse dage (20.-22. marts), […]