} Augusts • Transitter {

• August er over os & selvom vi nærmest ser verden brænde op omkring os med varmerekorder, skovbrænde & jeg ved snart ikke hvad, er vejret køligt & regnende herhjemme. Vi befinder os midt i den årlige stjerneport Lions Gate, der er en intens tid med højnet forbindelse til stjernen Sirius, der just er blevet synlig igen på himlen efter Solen har bevæget sig væk fra det område af himlen, hvor den står. August er altid en speciel tid med meget livskraft, forbindelse & et indre energiskifte, som vi også så småt begynder at se i naturen omkring os.

• Lions Gate strækker sig fra 26. juli — 12. august, men fejres d. 8/8 (og har selvfølgelig sit eget opslag). Derudover ser vi her 1. august en Super Fuldmåne i Vandbærerens tegn, der følges af en MikroNymåne d. 16 — der igen følges af en Super Fuldmåne i Jomfruen 31. august. Den sidste SuperMoon er dig ikke kun super (og dermed særligt tæt på Jorden), men også en månedlig Blue Moon (den anden Fuldmåne i en kalendermåned).

• Dertil ser vi Uranus stationerer retrograd på månedens næst sidste dag & slutter sig dermed til karavanen af de ydre planeter, der alle er retrograd inkl Venus & snart Merkur.

• Numerologisk er august i år en universel 15/6 måned, da 8+2+0+2+3=15 reduceres til 6. 6tallet er Venus’ blide, omsorgsfulde, familieorienterede modtager-energi, som kalder os ind i kærlighed, overflod & rigdom. Rigdom skal her ses som et åbent begreb, der ikke kun betegner fysiske eller materielle ressourcer, men også som muligheden for et rigt indre liv, fantasifuldhed, kreativitet, tiltro & tillid til livet, os selv & vores omgivelser. Rigdom som en følelse af højt selvværd & en kærlig iboende værdighed, der ikke er til forhandling. 6-tallet forbindes også med moderen, der “ud af ingenting”, kan skabe, nære & bære livet i sit skød (den lille bolle), der på sin vis repræsenterer hele universets iboende skaberkraft (nullet, cirklen & den evige gentagelse) — livsenergiens fantastiske overflod.

• Vi bliver altså opmuntret til (helt i tråd med Løven) at mærke ind i vores egen-værdi & reflektere over, hvad vi har at tilbyde verden — men også hvad vi inderst inde drømmer om at modtage. Men da denne sæsons Fuldmåne aktiverer den maskuline 9’er energi, som vi også opleve en slags modsatrettet energi; nemlig en afsked & en modenhed, som kræver af os at vi bliver voksne. Det kan den gøre ved at pege ind alle de steder, hvor 6’er energiens positive sider ikke møder os. Der hvor vi føler os ensomme, isolerede, afviste, alene, uønskede, usikre, mm. Vi får ikke vist disse sider som en *sandheden om os*, tværtimod er den en guide til at vise os kontrasten imellem vores ønsker & der hvor vi står *lige nu* som vi har evnerne (9), magten (15), modet & ressourcerne (6) til at ændre på.

• 15/6 er et af de mest okkulte tal, der findes i numerologien. Det indeholder manifestation (1) & evnen til at formidle denne (5), der leder ud i dyb kærlighed, sanselighed & nydelse i Venus tal: 6. 15 besidder en esoterisk, nydelsesfuld, indsigtsrig, kunstnerisk, æstetisk & erotisk kraft. Et tal, der lyser med klarhed & indsigt ind i mørket. Jeg tænker altid denne vibration lidt som Venus i Skorpionens magtfulde, dybdeborende & transformerende energi. Skyggesiderne af 15/6 er kontrolbehov, at være manipulerende, bruge “kvindelist”, at spille på sin seksualitet/bruge sex som et våben, humørsvingninger, jalousi & andre ubevidste manifestationer (1) af egoet/sindet (5). Men det kan også aktivere illusioner om os selv & vores motiver, samt ubearbejdede følelser. Man kan tilføje, at for at blive nogle *hele* mystikere (& beherske alkymistens kunst) er vi nødt til at integrere vores skygger & forædle alle vores lavere sider/følelser fra jern & bly til guld. Man kan sige, at det er i dette tal (& med djævelen, dens korrespondent i Tarotten; slangen i edens have) at vi mister uskylden, bliver bevidste & derfra kan skabe vores eget liv, i oplyst bevidsthed & i vores eget (& ikke i Guds) billede.

• Dertil er planeten som 6tallet vibrerer sammen med, Venus, jo retrograd denne måned (helt frem til 3. september) & det giver os et særligt fokus på værdighed, selvværd & værdier — dette forstærkes også yderligere af månedens første Fuldmåne, der kun danner et eneste aspekt: en dobbelt kvadrat til overfloden & ekspansionens planet, Jupiter, der står lige midt i Venus’ hjemtegn, Tyren. Dette + Venus Retrograd, vil udfordre os en del på vores selvværd, selvtillid & selvkærlighed, fordi vores lidt forvirrede arbejdsomhed (Mars i den perfektionistiske Jomfru) vil have svært ved at leve op til vores idealiserede standarter. Jomfruen søger naturlig, rytmisk & logistisk perfektion — & hvis de indre processer halter bagefter eller lign kan de ønskede resultater udeblive — her giver det mening at bemærke 15/6 vibrationen & se, hvor man kan anvende den til at skinne ind i (sit eget indre) mørke & derfra dele ud af vores indre lys (som Løven ønsker det).

• Måneden slutter vanen tro med Jomfruens behov for struktur, orden, tilregnelighed, faste & rene rammer & linjer kan vi dog også opleve måneden som særligt kritisk & fokuseret på at evaluere & gøre status over året. Det er en meget almindelig energi på denne årstid, som jo også hvert år er introduktionen til september & efteråret. Og da september jo er en 9’er måned, der handler om fuldbyrdelse, aktivt & modent lederskab, afslutninger af cyklusser & afvikling, så sluttes ringen her fra Fuldmånen 1. august i 9 grader. Håber i får en spændende, indsigtsrig & kraftfuld august <3

Alle Augusts transitter, retrograder & hele månefaser
(med undtagelse af Månens aspekter & tegnskift):

1. Super Fuldmåne 9°♒ kl. 20.31
Mars 13°♍ trigon Jupiter 13°♉ kl. 22.44
2. Merkur 5°♍ opposition Saturn Rx 5°♓ kl. 04.17
3.
4. Merkur går ind i sin pre-skygge 8°♍ kl. 01.49
5. Venus Rx 24°♌ trigon Eris 24°♈ kl. 06.41
— Ceres 13°♎ kvinkuns Jupiter 13°♉ kl. 18.22
6.
7. Solen 13°♌ kvadrat Jupiter 13°♉ kl. 02.02
— Solen 13°♌ sekstil Ceres 13°♎ kl. 14.39
8. Lions Gate 8.8
— 3. kvartals Måne 15°♉ kl. 12.28
9. Venus Rx 22°♌ kvadrat Uranus 22°♉ kl. 13.08
10. Merkur 14°♍ trigon Jupiter 14°♉ kl. 02.47
11.
12.
13. Solen konjunktion Venus 20°♌ kl. 13.15
14.
15.
16. Solen 23°♌ kvadrat Uranus 23°♉ kl. 04.34
Mikro Nymåne 23°♌ kl. 11.38
Mars 23°♍ trigon Uranus 23°♉ kl. 15.53
17. Venus Rx 18°♌ sekstil Ceres 18°♎ kl. 02.02
18. Solen 24°♌ trigon Eris 24°♈ kl. 23.38
19.
20. Mars 24°♍ kvinkuns Eris 24°♈ kl. 02.18
— Solen 27°♌ kvinkuns Neptun Rx 27°♓ kl. 09.40
21. Solen 29°♌ kvinkuns Pluto Rx 29°♑ kl. 20.07
22. Venus Rx 15°♌ kvadrat Jupiter 15°♉ kl. 14.16
Mars 27°♍ opposition Neptun Rx 27°♓ kl.22.33
23. Solen skifter tegn 0°♍ kl. 10.49
— Merkur går retrograd
21°♍ kl. 21.59
24. 1. kvartal Måne 1°♐ kl. 13.06
25. Mars 28°♍ trigon Pluto Rx 28°♑ kl. 02.22
26.
27. Solen 3°♍ opposition Saturn Rx 3°♓ kl. 10.27
Mars skifter tegn 0°♎ kl. 15.19
28.
29. Uranus går Retrograd 23°♉ kl. 04.23
Ceres 23°♎ kvinkuns Uranus 23°♉ kl. 09.55
30.
31. Super Fuldmåne #2 (Blue Moon) 7°♓ kl. 03.35

..
..
Billedet er af Philip Leslie Hale & hedder “Girls in Sunlight”, 1895.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0