}Augusts • transitter{
• Den månedlige oversigt over August måneds planetariske bevægelser — også kaldet transitter. • August bliver i år en ganske kompakt måned, hvor vi næsten vil have tegnskift eller eksakte planetariske forbindelser hver eneste dag — & nogle dage vil endda have flere skift! Derfor vil denne måned kunne føles intens & som om den tager fart — langt fra den klassiske festlige, sjove & afslappende Løvesæson. Derimod kan vi mærke et træk imod efteråret, der forstærkes kraftigt af både Mars & Venus i Jomfruen, der snart får selskab af Merkur (11.august), der på den led efterlader Solen helt alene i Løvens lune ild. • Men den tid, den sorg. Selvom vejret er slået om & det allerede dufter af efterår, har vi nogle ganske intense dage her i begyndelsen af august. Solen & Merkur mødes i en af deres 6 årlige konjunktioner, der dette år befinder sig i alle ild & lufttegnene. Dagens konjunktion er en øvre (superior), men farves også af oppositionen fra Saturn, der markerer at vi allerede er halvvehs hans retrograd. Det betyder også at man allerede nu vil kunne se ham på himmelen, mens han bliver klarere & klarere. • Ligesom sidste måned, der også var spækket med inkonjunktionens ubeslutsomme & drilske energi, vil vi denne måned blive præsenteret for en række nye problemstillinger, der skal bære os fremad resten af året. Problemstillinger vi enten får mulighed for at tage en forsmag på eller evaluere på med det aspekt, der kaldes en inkonjunktion (eller kvinkunsen). […]