} At • balancere • sin • Mars●Venus {

[ Venus & Mars i konjunktion i 19° i Løven, 13. juni kl. 15.32 ]

• Efter gårsdagens intime, healende stævnemøde mellem kærlighedens to planeter, (hvis virkning vil vare den kommende uge også, da konjunktioner altid er ret kraftige) har vi måske spekuleret lidt mere over, hvad kærlighed er for os & hvad vi egentlig ønsker os af den? Eller hvordan vi bliver tilfredse (Venus) med os selv, vores færdigheder & indsats (Mars)?

• Vi har haft tre Mars●Venus konjunktioner i Jomfruen siden 2015 (2. nov, 2015 — 5. 0kt, 2017 — 24. aug, 2019) — hvilket er meget specielt! I år mødes Mars●Venus så i Løven & afbryder dermed den lange pertentlige jordtegnsdominans — i 2022 ser vi både et møde i Stenbukken & et i Vandbæreren. Mens vi i 2024 er tilbage i deres gængse møde hvert andet år i Vandbæreren.

• De seneste 6 år har Venus & Mars kun mødtes i konjunktion i Jomfruens feminine, pertentlige, organisatoriske, bevægelig Jordtegn & har inviteret os til at tilgå vores dyder & samspillet imellem vores færdigheder samt evne til at nyde. Jomfruens tegn viser os dér, hvor vi trænger til pleje & næring, men også noget omkring ordentlighed, høflighed & grænser. I år mødes de i Løvens flammende, faste kærlighedsbål — en maskulin energi, der tør gå efter hvad den ønsker sig — nemlig opmærksomhed, selskab & (selv)kærlighed. I lyset af disse processer, kan man sige: Vi har de seneste 6 år lært noget omkring at analysere & samarbejde (Jomfruen), men nu beder Mars & Venus os om at træde frem i vores eget klare lys & tage ejerskab over vores behov, selvudfoldelse, kærlighed & personligt udtryk.

• Så hvad har du lært om parforhold & kærlighed I løbet af disse år? Jomfruen udstyrer os med en evne til at analysere & rangere disse oplevelser & erfaringer, mens Løven inviterer os til at stå i vores eget royale, selvkærlige & værdige lys; så i denne uge er det oplagt at evaluere lidt på, hvor du er vokset, hvad du har lært de sidste 6 år & hvad du egentlig ønsker dig af kærligheden fremover?

• Som jeg skrev aktiverer dette møde mellem den maskuline & feminine pol vores indre balance imellem at yde & nyde. Selvfølgelig er de to energier altid i os, men når de mødes på himmelen, skaber de en form for opvågnen eller erfaring omkring deres virke i os. Disse to poler & deres indbydes leg er en stor del af at være inkarneret fysisk & ethvert væsen på jorden veksler imellem den maskuline & den feminine bevægelse. Det kan kræve noget øvelse at balancere disse, da den feminine energi er ret udskældt i den vestlige verden. Vi hylder ikke kvaliteter som: passiv, nydende, hengiven, tillidsfuld, rolig, følgende, fyldig, intuitiv, følende, stille, vegeterende, sansende, fantasifuld & introvert. Der er et kollektivt skub imod, at vi skal være i den maskuline energi: aktiv, arbejdende, durkdreven, på vagt, årvågen, ledende, slank, intellektuel, tænkende, talende, kropsudfoldende, beregnende, kreativ & ekstrovert.

• I modsætning til den maskuline energi, der er fast, afgrænset, organiserende, strukturerende, kanaliserende; som en lige linje fra inspiration til udførelse, en slags lynnedslag af lys, intelligens & kalkyle, er den feminine energi ekspansiv, strømmende, flydende, legende, cyklisk som havets bølger, Månens faser, regnens rytme, ubegrænset, ukendt som mørket & det er her erindringen, mindet & kærligheden bor. Ugen ud giver det også mening at tænke lidt over, om der er områder af dit liv, der kunne bruge lidt mere balance af de to poler? Har du brug for at være mere aktiv eller mere passiv?

• Der er over en lang årrække sket en depolarisering af de to energier. Både det Ur-maskuline udtryk & det Ur-feminine. Vi er allesammen blevet en større androgyn masse, hvor vi både “femininiseres”: Vi skal indordne os, vi skal være omgængelige, ikke stille krav, ikke sige nej, fra eller op. Vi skal helst please, ikke stikke ud & vi skal kunne finde ud af at varetage et job, der har andres interesser over vores egne. Vi skal sidde stille på skolebænken & passivt modtage andres virkelighedsopfattelser, overbevisninger & idéer om Verden, det at være menneske, hvad der er den bedste samfundsmodel & hvad der er det bedste økonomiske system — og dermed modtager vi nogle andres virkelighedsbillede ukritisk for på den måde, er vi de bedre bidragsydere til den store mølle.

• På den anden side, er vi også allesammen blevet “maskuliniseret”; Vi skal være ambitiøse, vi skal slide, vi skal have høje karakterer, klare os godt i skolen, men andre ord: super konkurrencemindede. Vi skal være ærgerrige, samle point, priser, diplomer & penge. Vi skal være selvstændige, for vi har selv ansvaret for vores økonomi, liv & lykke — & er vi nogle ulykkelige, fattige, mislykkede tabere, så er det KUN vores egne manglende evners skyld. Vi skal yde, vi skal bidrage, vi skal hele tiden være på farten, optimerede, tilpasningsdygtige, orienterede, stærke, kunne klare et stort psykisk pres, højt stressniveau, usikre projektansættelser. Og vi skal være alvidende, bedre end vores nabo & kunne konkurrere med computerne & alskins AI — både fagligt & tidsmæssigt. …. Det siger vel sig selv, at disse “forventninger” er fuldstændig håbløse, urimelige & inkompatible. Vi kan ikke både være dygtige, artige, let omgængelige, aldrig bede om lønforhøjelse eller sige nej & være den bedste i vores klasse, klare højt stressniveau, aggression & konkurrence — & trives med det. Det er umuligt.

• Jeg tror ikke, at vi fremadrettet vil se denne depolariserede gråzone imellem den maskuline & den feminine pol — der grundlæggende kun indeholder umodne sider af begge energier. Jeg tror, at jo mere vi tør at gå ind i den retningsorienterede maskuline energi, sige nej tak, definere vores egne værdier, hvordan vi vil leve vores liv & hvad der er vigtigt for os — samtidig med, at vi også tør gå ind i den indholdsgenererende feminine energi, hvor vi har tillid til processer, at vi tør læne os tilbage & modtage. At vi kan hvile os, udfolde os & skabe, uden frygt, forbehold eller hæmninger. Det ønsker jeg for os — & i Løvens faste selvkærlige ild & senere i vandbærerens visionære idérige luft — får vi en forsmag på den højeste kærlighed, selvkærligheden & selvrespekten & hvordan den ser ud for os hver især også fremadrettet & i en ideel kontekst.

..
..
Billede 1) er af William Blake & forestiller selvfølgelig syndefaldet & hedder “The Temptation and Fall of Eve”, 1808.
Billede 2) er af Mikhail Nesterov & forestiller også “Adam & Eva” i mere venskabelig stemning, 1898.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0