[ Om overgangen fra Fiskens sæson til Vædderens ] • Det meste af dagen i går & denne morgen har vi befundet os i den sidste grad af Fiskens sæson & dermed også afslutningen på dette astrologiske år. Det astrologiske Nytår er sammenfaldende med skiftet fra Dyrekredsens sidste tegn (Fiskene, der markerer vores rejse hinsides; overgangen fra livet til efterlivet) til Dyrekredsens første tegn (Vædderen, her hvor vi begynder vores jordiske rejse fra ånden/den åndelige verden & inkarnerer ned i det fysiske, i kødet & blodet & det lille nye menneskes krop). Denne cyklus af liv & død gennemgår vi energetisk hvert år sammen med naturen (her på den nordlige halvkugle): forår, sommer, efterår, vinter. Det astrologisk hjul er klar til endnu en drejning rundt i Dyrekredsen. • Er Fiskenes sæson en grænseløs væven, der forbinder os, vores fantasi & forestillingsevne med det kollektive ubevidstes fine spindelvævstråde & Universet som et hele — hvor lidelse & lykke er de små dugperler, der danser & spiller i solen langs forgreningerne i spindet. Så er Vædderens sæson dér, hvor forandringerne får fodfæste & handlekraftigheden blæser vind i vores egenrådigheds segl. Her minder den nyslåede ånds flamme os om individualitetens store gave & inkarnationernes evige vigtighed. Og selvom de to energier kan opleves som en søjlegang vi krydser — er det ikke ensbetydende med, at overgangen er lineær. Vi kan befinde os i et limbo af dvask døsighed samtidig med at vores sjæle kalder på forårsskrig & spiring. Markante transitioner kan altid være […]