Er du er landet her, er det fordi du ønsker at lære astrologiens sprog så du kan lære dig selv, din partner, dine venner & familie bedre at kende; et felt hvor astrologien er et effektivt redskab til at nuancere vores oplevelse af hinanden & skabe en lettere og mere legende dynamik i vores forhold.

Derfor præsenterer jeg:

Det Kosmiske Selskabs
Begynder Astrologikursus:


Kast Lys Over Skyggen

Et trin for trin indføringskursus i horoskoptydning for alle; så du selv kan tyde & forstå horoskopernes bud på hvad der foregår i dit & dine nærmestes liv.

Beskrivelse

Kurset er 36 undervisningstimer inddelt i 2 moduler fordelt på 9 undervisningsgange med en 2 ugers pause henover efterårsferien, så læringen har tid til at synke ind før vi skal analysere.

Modul 1 handler om Horoskopets elementer og Modul 2 om selveste tydningskunsten.

Modul 1: søndage d. 10/9, 17/9, 1/10, 8/10 samt lørdag d. 28/10 – Modul 2: søndage d. 5/11, 12/11, 19/11, 26/11 — alle dage i tidsrummet 12.00-16.30 på Østerbro – adresse følger ved tilmelding.

Kurset er en grundig gennemgang af astrologiens 5 søjler: Dyrekredsen, Himmellegemer, Huse, Aspekter & Syntese. Dertil vil vi berøre transitter & de værktøjer/forskellige klassificeringer astrologen bruger til at danne sig et overblik over et fødselshoroskop. Kurset fokuserer på fødselshoroskopet, men vil momentvis også pege udover dette fokusområde.

Hver kursusgang har en varighed på ca 4,5 timer (ca. 4 timers undervisning) og foregår i et safespace for ligesindede astrologiinteresserede. Min intention er at holde et kærligt, nysgerrigt & åbent rum, hvor du kan føle dig tryg ved at være sårbar og stille de spørgsmål, du har brug for. Hvis dit spørgsmål falder udenfor kursets område, kan du og jeg tage en sludder om det efter endt undervisning.

* Du lærer stort set alt, hvad en astrologi-studerende kommer igennem på pensum, men bemærk at dette kursus er tilegnet privatpersoner, der ønsker at kunne læse sit eget & sine kæres horoskoper. Du bliver med andre ord ikke astrolog af dette kursus, ligesom der heller ikke foreligger en eksamen eller diplom efter endt kursus.

Oversigt

Kurset er tilrettelagt, så vi gennemgår hele det astrologiske alfabet; alle tegn, alle planeter, alle husområder, alle aspekter, de vigtigste asteroider & de forskellige måder, vi kan kategorisere horoskoper på.

Når dette er på plads, vil du vide, hvad du skal kigge efter, for at kunne læse et horoskop. Hvis du synes at det lyder indviklet skal du ikke bekymre dig, du behøver hverken at kunne huske eller forstå det hele for at kunne få noget ud af lægge et horoskop.

OBS! Hvis der er dage du ikke kan komme, optager vi kurset på video, og du vil kunne få adgang til optagelserne online - for en begrænset periode.

Modul 1
Horoskopets Elementer:
Søndag d. 10/9 Introduktion + De 12 stjernetegn
Gennemgang af de 12 tegn i Dyrekredsen.
Søndag d. 17/9 Dyrekredsen
Gennemgang af de 12 tegn i Dyrekredsen, samt deres indbyrdes relationer.
Søndag d. 1/10 De 12 Herskere
Gennemgang af alle planterne og himmellysene, samt hvilke tegn de hersker over.
Søndag d. 8/10 Himmellegemer & syntetiske punkter
Retrograder for alle planeterne, samt gennemgang af flere himmellegemer + udvalgte asteroider samt måneknuderne.
Lørdag d. 28/10 Horoskopets huse
Gennemgang af hvordan horoskopet inddeles; livsområder, indsigt, forståelse og temaer, samt hvilke tegn/planeter, der knytter sig til husene.
Modul 2
Tydningskunsten:
Søndag d. 5/11 Aspekter
Planeternes indbyrdes relationer & deres påvirkninger af hverandre. Vi undersøger hvordan energien flyder igennem et aspekt.
Søndag d. 12/11 Aspektmønstre, Forhold & Planetpar
Hvordan bruger man aspektmønstrene til at finde retning i horoskopet, samt anskue planeterne i forbindelse.
Søndag d. 19/11 Horoskopanalyse & Tydningsnøgler
Vi anvender alle horoskopets delelementer til at udpege det mest essentielle & taler om tydningsnøgler.
Søndag d. 26/11 Casestudies, Syntesedannelse & Tydning
Vi undersøger forskellige horoskoper & opsummerer tydningsnøgler. Vi taler om horoskopets muligheder & tilgange – & lægger et horoskop sammen.*

* Vi tyder ikke dit private horoskop i plenum.

Vi mødes i mit hjemlige arbejdsværelse på Østerbro
Alle dage mellem 12.00 - 16.30
Der vil naturligvis blive serveret te og lidt til den lille sult – adresse følger ved tilmelding

Tilmelding

For en god ordens skyld opsummerer jeg lige:
Du køber 36 undervisningstimer fordelt over 9 kursusgange på 2 moduler:

— Modul 1: søndage d. 10/9, 17/9, 1/10, 8/10 samt lørdag d. 28/10
— Modul 2: søndage d. 5/11, 12/11, 19/11, 26/11
— alle dage i tidsrummet 12.00-16.30 på Østerbro
— adresse følger ved tilmelding.

Efter dette kursus vil horoskopets symboler, aspekter & forbindelser ikke længere være en gåde for dig, og du er godt klædt på til at søge mere information på egen hånd, hvis ønsket. Mit mål er, at give alle på kurset en så solid indføring, at i har alle de værktøjer i har brug for, for selv at kunne tyde horoskoper.

Kurset koster 14.500 kr. inkl moms. Der kan betales samlet eller i rater.

Raterne er som følger:
  • Betaler du samlet ved tilmelding gives der 2000 kr i rabat dvs. 12.500 kr i alt.
  • 14.500 i 2 rater af 7.250 kr.
  • 14.544 i 6 rater af 2.424 kr
  • Har du brug for en personlig løsning – kontakt mig

Bemærk at din tilmelding er bindende hvis der er mindre end 30 dage til kursusstart. Det betyder, at du er juridisk forpligtet til at betale for hele kurset også selvom noget skulle forhindre dig i at deltage en eller flere gange. Efter aftale kan din plads videregives til en anden.

I tilfælde af sygdom eller at du ikke kan deltage en enkelt eller to af gangene, tilbyder jeg at du kan få tilsendt undervisningsmaterialet så du ikke går glip af undervisningen.

Når du har betalt & dermed tilmeldt dig, modtager du en bekræftelsesmail med yderligere detaljer. Har du stadig ubesvarede spørgsmål, så send mig gerne en mail på anjuska@detkosmiskeselskab.com

Om Anjuska

Essensen af mit arbejde er at møde dig lige der, hvor du er – & tage dig i hånden & guide dig ind i dybere forbindelse med dig selv, uden at fælde dom eller ville styre hvilken rejse, du er på.

Selv har jeg været igennem en lang & kringlet rejse, i kraft af den har jeg erfaret, hvordan vi som mennesker, vokser, forfinerer & nuancerer vores blik på os selv & andre. Derfor er jeg også meget ydmyg overfor & nysgerrig på menneskers forskellighed, hvem de er & hvordan vi hver især forstår & udfolder os.

Udover at være uddannet Clairvoyant & Reikimester, har jeg også en længere uddannelse som litterat fra KU bag mig. Alligvel er det min begejstring for de okkulte discipliner, der ligger mit hjerte nærmest — omend jeg naturligvis anvender alle de kundskaber, jeg har samlet op på livets landevej, i mit arbejde som formidler af menneskelige indsigter.

Mit ønske er at være med til at skabe en indre stabilitet & værdighed i mine klienter, så de er stand til at gå ud i verden med ro & tiltro til egne evner. Herfra kan vi nemlig møde livets udfordringer — gå vores medmennesker i møde ligeværdigt — og fra kernen af vores væren, sige til & fra, så vi kan skabe de liv, vi hver især drømmer om.

Kast Lys Over Skyggen

Vælg rate & tilmeld dig her :

* Merprisen går til administration og gebyrer