} Allehelgensaften // Samhain {
• I aften er det Allehelgensaften, hvor man tidligere ærede de kristne helgener & mindedes de døde — eller den oprindelige højtid: den hedenske høstfest Samhain, hvor man fejrer sommerens ende; at træerne slipper de allersidste frugter & at høsten endelig er i hus. Dette er med andre ord en hyldest til den mørke tid vi går i møde & at det kommende døgn repræsenterer en træskel, vi træder over.
• Samhain fejres fra Solen går ned i (eftermiddag/) aften til Solen går ned igen i morgen aften, d. 1. november & markerer dermed, at vi går det mørke halvår i møde. Samhain befinder sig midt imellem efterårsjævndøgn & vintersolhverv & på netop denne dag siges det, at sløret imellem verdenerne er fortyndet; vi kan kontakte lysvæsner eller ånder & de døde kan rejse til underverdenen, men også komme tilbage & vandre iblandt os. Denne højtid er også for nogle kendt som heksens nytår.
• For mig handler Samhain om at ære & skabe forbindelse (igennem os selv & vores væsen — jeg vil som udgangspunkt ikke anbefale at man søger åndekontakt) til alle dem, der kom før os, vores arv, forforældre & alle de mennesker, der har betrådt Jorden før os. Her handler det om at ære livets iboende cyklus, det store perspektiv & eksistensens evige gentagelse af fødsel, død, genfødsel, men også om at kunne være tilstede & turde kun at eksistere & elske, alt som er, i nu’et. Dette er altså en portal til at ære livet i højeste potens! At elske ALT levet liv: Alle dem, der er her på Jorden med os nu, alle dem, der kom før os — men minsandten også dem, der vil komme efter os. Den menneskelige kulturarv, men også den arv & energi vi skal føre videre, er altså illumineret disse dage.
• Og her er det vigtig, at vi er bevidste om historieskrivningen & at vi ikke kun *udvælger* det pæne, behagelige eller lige de forfædre, vi kan synes er forbilledlige, vigtige & som vi fx deler værdier med. Her tænker jeg især på, at der i de spirituelle miljøer er meget fokus på at ære vores allesammen indre heks & de kvinder/formødre/forforældre, som praktiserede heksekunst, medicin & visdom, som overlevede majoritetens hekseforskrækkelse, som vi glædeligt identificerer os med at være efterkommere af. Mens majoriteten, der udskammede, afviste, udpegede eller brændte heksene formentlig udgør en langt større procentdel af vores faktiske stamtræ.
• I grunden er vi jo sammenspundet men en lang linje af mennesker, deres historie, kulturarv & biologisk arvegods — for ikke at tale om det karmiske, man bl.a. kan arbejde med i astrologien. Det er med andre ord ganske essentielt, at vi ikke lukker øjnene, men tør tage alle sider af vores arv på os. At turde se mørket, skyggerne, skylden, frygten & skammen er nemlig også en stor del af den kollektive healingsproces, vi alle bidrager til, & en del, der er med til at sikre, at vi allesammen tager ansvaret hjem fremadrettet. Men det kan vi kun ved at anerkende, at vi også er efterkommere af mennesker, vi måske i dag synes virker onde, grusomme & som bl.a var med til at opretholde en undertrykkende, kolonialistisk eller patriarkalsk kultur.
• Samhain er en invitation til at sidde med vores eget mørke; vores rædsel, sorg & skygger. Sidde med vores arv, de traumer & den skyld vi i kraft af vores blodbånd til slægten er bærere af & dermed også repræsentanter for. Vi reproducerer et traume til vi aktivt forholder os til det, håndterer det & heler det på slægtens vegne. Læs det lige igen. Vi kan ikke ignorere eller gemme os ud af vores forfædres arv. Og gud hvor er det uhyggeligt relevant disse uger kollektivt. Vær ikke bange for dit mørke. Undersøg det, mærk det, mærk smerten, græd over det, forløs det & tag en aktiv beslutning om at håndtere den, fremfor at stikke hovedet i en busk af spirituelt bliss & ignorance.
• Og her tænker jeg, identificerer man sig som heks & lever man heksens ærinde i dag, så tør man godt stille sig udenfor normen, ønsket om at passe ind, være god eller *rigtig*. Man tør godt tage skyggen, sorgen & smerten på sig. Man tør se døden i øjnene & anerkende, at ingen er perfekte, & at det ikke er igennem perfektion, præstation eller performance, at vi vinder frihed, lighed, ærlighed & ret til at være os selv, men igennem modet til at stå op, tage fejl & arbejde igennem den fejltagelse.
• Denne evne eller villighed til at transformere skyggen til lys — eller utrygheden ved mørket (udenfor såvel som inde i os selv) til tillid til erindringen, sansningen & indlevelsen, bebor disse dages energier.
• Med Samhain kan vi ære efteråret, livets tilbagetrækning — den vi også anser som døden — ude i naturen, men også inde i vores hjerter. Vi kan lade vores gamle skygger & personaer vandre til underverdenen & tage proper afsked med dem. Vi kan rejse os fra de døde, møde vores eget mørke i underverdenen & kaste lys over det usagte, ukendte, ubevidste & bringe disse indsigter med os tilbage til livet. Vi kan forvandle os selv, skylden, skammen, sorgen, smerten & angsten, for atter at leve frit & autentisk, som vi var før kulturen, opdragelsen & forventningerne spolerede os, om vi tør! Vi kan opløse os, vores idéer om eksistens, mønstre, vaner, normer & opfattelser, rigtig & forkert & vi kan skifte ham for at transformere vores inderste kerne.
• Jeg tænder et lys i aften kl. 21.30 & holder et Reikirum for alle dem, der (især i Gaza) er rejst over på den anden side de seneste uger. Jeg siger en bøn & sender dem afsted med kærlighed, smerteforløsning & barmhjertighed. Hvis du har lyst til at deltage er du meget velkommen til at gøre det sammen med mig. Vi mødes i et meditativt rum, jeg holder, i sindet. Sæt dig et stille, mørkt sted med et enkelt stearinlys. Det kan fx være skrædderstilling med lukkede øjne, men det vigtigste er, at du sidder behageligt — & bed for en kærlig overgang sammen med mig. Har du selv mistet en kær i år, kan du også sende dem kærligt afsted videre i aften.
Med ønske om en nærværende, sårbar & forløsende Samhain til jer alle
..
..
Billedet er af José Benlliure y Gil “The vision in the Coliseum. The last martyr”, 1885.
