} 8 • 8 • Lions • Gate {

[ Energiportal: 26. juli — 12. august: Eksakt 8.8 ]
(12. august er der total solformørkelse, delvist synlig i Danmark: Nymåne eksakt kl. 19.36, Solformørkelse på sit højeste kl. 20.03 dansk tid. Eneste synlige solformørkelse i DK resten af vores levetid).

• D. 8/8 markerer hvert år Lions Gate; en energiportal, der åbner sig fra d. 26. juli — 12. august & aktiverer et højnet energiflow imellem de fysiske & de åndeliges sfærer. Denne portal aktiveres af stjernen Sirius & har været kendt & fejret siden det gamle Ægypten — i begyndelsen af juli stod Solen i konjunktion med Sirius 14° i Krebsen (også kaldet Sirius Portalen), men har nu bevæget sig væk fra fiksstjernens plads & tillader dermed atter den klare stjerne at skinne sin visdom, kærlighed & energi ned mod Jorden — en slags energetisk genfødsel eller reset (som når vi har Sol & Måneformørkelse, nu blot med en stjerne). I år, 2026, forstærkes dette fænomen dog ved at vi har en total Solformørkelse(/Nymåne) d. 12/8 i Løvens tegn, da Månens knudepunkter her i juli atter roterede baglæns ind på Løve/Vandbæreraksen, første gang i 9 år at denne akse er aktiv).

• Hvert år er bærer af et energetisk numerologisk tema, der forstærker årets rytme, mission & energi. I år bliver 2026’s 1’er årsvibration; Solen potente, manifesterende energi, der åbner nye begyndelser & igangsætter en ny 9 års cyklus – forstærket. 8+8+2+0+2+6=26=2+6=8 eller 8+8+1 (2+0+2+6=10=1) =17/8. Vi ser altså en 8-8-8-8 kode i år. En tid til at tage ansvaret hjem & beslutte os for, hvad der er vores opmærksomhed værd & skaber et fokus, hvor vi også kan tage ansvar for det. Der er med andre ord en stor visdom & bevidsthed, der kan blive taget i brug, som også kan omformes til nogle meget konkrete, berigende & langtidsholdbare frembringelser — hvad end det så er, vi ønsker os & magter/evner at tage ejerskab over. Numerologisk viser 8888 koden os også uendelig bevidsthed, da 8+8+8+8 skaber en inkarnationstrappe fra 8-16-24-32, hvor vi går fra Saturns jordiske 8tal, der skaber kontakt mellem de højere & lavere sfærer i livet til indsigterne i Tårnets 16/7 vibration, hvor kosmisk klarhed vindes igennem jordiske tab (at alt i grunden er forbundet & at intet nogensinde kan forsvinde på godt og ondt — men at også godt & ondt er konstruktioner, der skabes af kontekster de opstår i & menneskers handlinger/dømmekraft/vurderinger), derefter træder vi ind i bevidstheden om, at vi med vores omsorg, bevidsthed, skift & iværksættelser kan skabe skønhed, ro, tryghed & omsorg i Dronningevibrationen frem til 32/5 (der er den ekspanderende, ledende udgave af den kaldæiske numerologis mest heldige/velsignede tal 23/5, der handler om at være beskyttet af kosmos & modtage guddommelige råd). Vi kan altså virkelig etablere en karmisk afviklingsrejse under denne portal.

• Som I måske allerede ved er 8tallet Saturns karmiske, kraftfulde, spirituelle tal, der forbinder verdener. Hvis netop gør det til et særligt materialiserende manifestationstal, der helt konkret kan hjælpe os med at forstå, hvor vi står, hvad der skal til & hvordan vi skal bære os ad. Men det kræver netop af os, at vi forholder os til realiteterne (og ikke bare sender ønsketænkning ud i det blå med Kosmisk adresse), men faktisk anerkender, hvem vi selv er, hvad vi føler os værdige til; hvad vi vil, evner & kan holde rum for. Ser I, vi kan ikke manifestere noget, som vi ikke er i øjenhøjde med. Det handler ikke om, at vi ikke fortjener det, men om korrektheden for os i at modtage det.

• 8tallet ligner til forveksling uendelighedstegnet, der i det uendelige transporterer idéer & bevægelser fra det hinsides & materialiserer dem i materien; men det er også denne energi, der afslutter ting, når de har udtjent deres formål & tager det med hinsides igen. Man kan bruge længe på at mærke efter universet rytme; hvad er egentlig for os — og hvad er egentlig ikke. Fikse idéer vil sjældent manifestere sig, og slet ikke, hvis vi er autentiske med os selv. Dette bliver selvfølgelig hurtigt til noget flyvsk spirituella-snak, så forstå mig ret: Saturn belønner den, der tør tænke langsigtet & lægge en realistisk plan med en solid fornemmelse for, hvad der skal til, hvor lang tid det tager & hvad det kræver af os — og oveni det, skal vi også føle at vi fortjener det & at det er muligt at opnå. Ser vi det som ønsketænkning skubber vi det også væk. Og Derfor kan det være meget vigtigt ikke at fortælle andre mennesker om sine ønsker, hvis de vil tale en fra ens forhavende, fortælle én, at det er urealistisk eller måske grine af, at man har *så høje tanker* om sig selv. Derfor bør I kun dele jeres visioner med mennesker, der tror & hepper på jer — og måske endda kan komme med forslag til en realistisk plan. (Dertil er der også et gammelt godt råd, jeg oftest giver til mine klienter; lyt ikke til råd fra mennesker, hvis liv I ikke kunne tænke jer at leve; hvis de har fulgt deres egne råd, bringer de ikke jer derhen, hvor I ønsker & har de IKKE fulgt deres egne råd, ved de jo reelt ikke, hvad de taler om. Derfor skal man kigge efter mennesker, hvis liv man finder spændende, gode & inspirerende & lytte til deres råd).

• Det ratoionale bringer os tilbage til Saturns potente jordiske vibration, der kalder os ned i kroppen & lader os mærke konsekvenser, kausalitet & det fysiske livs jordiske begrænsninger. Vi rider i år 2026’s års energi med nye begyndelser & muligheder for at initiere/respondere på vores liv på en ny, mere moden måde. 8tallenes vedvarende styrke & en autoritet, der insisterer på, at vi tager det voksne ansvar & tør stå ved vores egen magt — eller lader os dominere & kaste omkring. Det er som bølgerne; vi kan surfe på dem, hvis vi forstår deres strømme, men bryder de, mens vi befinder os under dem, må vi tage konsekvensen. Saturns energi giver os en utrolig styrke & en magt, hvis vi tør stå med ansvaret & se realiteterne & konsekvenserne i øjnene. I år ser vi med andre ord at 8/8 forstærkes af årets universelle 8’er energi. Yderligere giver summen af 8. august (8+8+8=24) — i numerologien kaldet dronningevibrationen 24/6. Denne anses i den kaldæiske numerologi for en af de allermest heldige, kærlige & beskyttende vibrationer, da Venus magnetiske modtagerenergi skaber en blidhed & indre styrke i os. Vibrationen er en af de allerhøjeste, mest rene energier.

• Tallet 8, som jo er en evigt tilbagevendende del af 8.8, er et af de tungeste tal i numerologien & er Saturns materielle & æteriske tal. Dets frekvens er langsommere end Venus’ familieorienterede 6’tal, mere massiv, bestemt & dedikeret. 8-tallet markerer alle cykliske bevægelser & vekselvirkningen mellem flere planer, fx det jordiske liv & hinsides. Det repræsenterer den evige gentagelse, under hvilket den menneskelige sjæl skifter ham adskillelige gange, før vi når Nirvana. Det er uendeligheden. Det er helhed (to heldele ovenpå hinanden), balance & harmoni. Det er også det mest materielle tal (sammen med Uranus tal 4), men samtidig et tal der også indeholder den dybeste sandhed om vores væsens natur: As above, so below. Det vi ser i den fysiske verden er et spejl af den åndelige & vice versa.

• Det repræsenterer også lederskab, urkraft, magt, ejerskab, ansvarlighed, processer, selvbeherskelse, selvsikkerhed, store visioner, overflod & velstand på alle planer. Det er tidens fysiske manifestation, kunne man sige & derfor også associeret med Saturn (Tidens- & den lille tærskelvogter). Den karmiske linedanser, der destruerer & skaber simultant & kontinuerligt. Et ærgerrigt tal, der varsler lykke, øget materiel rigdom & generel akkumulation over tid. Det er et rigtigt powertal! Mennesker med markant 8’er energi, ved hvad de vil have & er i stand til at flytte bjerge for at komme derhen.

• Når dette tal optræder dobbelt (eller særligt potenseret i sin trippelform i år) vækker det en multi-dimensionel bevidsthed i os & en dyb følelse af samhørighed, uendelighed, men også uanede ressourcer. Her tales ikke nødvendigvis om fysiske materialer, men om en indre uendelighed. Der er fx ingen øvre begrænsning på vores evne til at elske eller føle kærlighed — eller vores tankestrømme eller fantasi.

• Løvens port repræsenterer en energetisk portal, der er åben én gang om året fra 26. juli- 12. august. Med al denne 8’er energi er forbindelsen på sit højeste netop d. 8/8 — og særligt her i 20’erne, hvor en helt ny cyklus for Jorden & menneskeheden aktiveres. Her smuldrer vores illusioner & vores gamle konstruktioner; både indre & ydre. Med Løvens faste ildenergi er der en særlig stærk invitation til at træde ind i vores kerner & kontakte vores væsens indre lys. Løvens sæson er over os, Løven herskes af Solen, vores solsystems stjerne & uomtvistelige livskilde! Under Løvens port stiger stjernen Sirius atter på himlen, fornyet, genfødt & fuld af energi & kaster sit stærke stjernelys ind ad vinduerne i Pyramiderne i Giza.

• D. 8. august er en særlig energetisk højnet dato, der markerer celestial fejring af kreativitet, frugtbarhed, kærlighed & livet selv. Vi bevæger os mod høst & frugten af alt det arbejde, vi hidtil har gjort i år & vi tager netop nu (her i begyndelsen af 20’erne sammen med Vandbærerens Tidsalder) spadestikkene til nye, langtidsholdbare fundamenter. Vi glæder os over årets cyklus, & hvordan vi & vores omgivelser er vokset. Men! Det er også et billede på (energetisk) genfødsel. I løbet af Krebsens sæson bevægede Solen sig hen over Stjernen Sirius, der i flere forhistoriske kulturer siges at være en Port til himmelen, visdom & de højere planer (samt de væsner, der måske lever der, som nogle mener vi nedstammer fra // at de har lært os at beherske ild & dermed været med til at skabe vores civilisationer… men det er lidt further down the rabbit hole, om man vil).

• Jeg ser almindeligvis Lions Gate som en fejring. En hyldest til den åndelige genfødsel vi kollektivt bevæger os igennem, når Solen (der symboliserer selvet eller vores væsenskerne) har bevæget sig henover & forbi Sirius og dermed ikke længere “skygger” for hans guddommelige lys. I det gamle Ægypten var Sirius’ opstigning på himmelen associeret med gudernes velsignelse, fertilitet, velstand & den årlige oversvømmelse af Nilens kyster; årsagen til det ekstremt frodige flodmiljø, der bragte den ægyptiske kultur til sine højder & lod dem herske i flere tusind år. Sirius blev anset som så væsentlig en faktor i Nilens liv at størstedelen af pyramiderne er bygget, så de på denne årstid indrammer stjernens opstigning på himmelen.

• Sirius blev anset for at være de åndelige legemers stjerne, ligesom at Solen er de fysiske legemers stjerne, eller i grunden bare alt levende på Jordens. Dette gør at mange anser Løvens Portal for at være et tidsrum, hvor grænserne mellem den spirituelle & fysiske virkelighed er udviskede, & vi derfor kan downloade & integrere store mængder af visdom & klarhed, beskeder fra lysvæsner, vores højere selv, vores vejledere, akasha & tidligere liv.

• I denne periode er det ikke usædvanligt at opleve højnet kontakt til de øvre sfærer. Det kan bla. komme til udtryk som øget kreativitet, nytænkende teknologiske gennembrud, øget indre fred & frihed, chakra -opvågning, hjertehealing, højnet forbindelse til det tredje øje med synske indsigter & besøg fra andre planer. Derfor giver det også mening, at holde sig væk fra skærme denne periode — især på selve dagen, d. 8/8. — & hellige sig noget alenetid & tage nogle pauser i naturen, hvor man blot sidder & lader livet, lyset, kærligheden & skønheden fra verden strømme én i møde.

• Vi inspireres til at slippe den overintellektualiserede tilgang, hvor vi tror vi kan tænke & planlægge ting ind i eksistensen — & flyder over i at elske vores ønsker til virkelighed. I dag kan vi forbinde os til det højere, fællesmenneskelige (også kaldet Akasha) & sammen tilgive & bevæge os væk fra gamle forsvars- & beskyttelsesmekanismer, hvor vi underkender, latterliggør, afviser eller udskammer os selv eller andre for at have afvigende, uvidende, tåbelige eller bizarre idéer, oplevelser eller opfattelser. I stedet kan vi meget vel sætte Løvens adelsmærke; hjertevarme, medmenneskelighed, kærlighed, visdom & kærlighed. Vi kan forfine vores følelsesliv med den faste ilds lutrende flammer & transcendere ind i en royal, storsindet kærlighed.

• Saturn, Stenbukkens hersker, er det dobbelte 8.8 (Karmabrænderen; der igennem en alkymistisk proces forvandler alt til Guld, Solens metal) — & Månen, Krebsens hersker, aktiveres igennem 2tallet, mens Venus’ næstekærlige, relationelle, kreative & magnetiske skaberkræfter repræsenteres ved tallet 6, som vi også ser i år.

• 8 og 2 er styrke og sensitivitet! Under denne dato (og altså særligt potent her i 2020’erne) åbner vi for muligheden for at sætte os selv & hele menneskeheden fri — & det er denne dato et kraftigt sammenkog af. Vi bidrager alle til den kollektive vækkelse vi går igennem netop nu, så vores individuelle rejse & opvågnen er af stor betydning: alle brikkerne i det universelle karmiske puslespil har stor betydning & derfor er din indflydelse væsentlig for os alle!

~ 8 hjælper os med at skelne imellem, hvornår vi bruger den maskuline energi destruktivt igennem kontrol, magtudøvelse, restriktion, aggression, angreb & brutalitet — og hvornår vi bruger den konstruktivt i form af styrke, målrettethed, ansvarlighed, støtte, tilregnelighed, retning, ejerskab, inspiration, ambition & viljestyrke.

~ 2 støtter os i at kende forskel på, hvornår vi anvender den feminine energi positivt igennem overgivelse, samarbejde, forståelse, intuition, tilgivelse, tillid, nydelse & kærlighed — og hvornår vi bruger den destruktivt & manipulerer, fastholder traumer, dogmer, afhængighed, narcisisme, offermentalitet & selvmedlidenhed.

~ 6 viser os livets evige frugtbarhed, de indre skaberkræfter, der bor i alle mennesker & ekspansionskræfterne i alt omkring os & naturen; livets evige, iboende potentiale for at vokse & forvandle os, hvadend kontekst eller krise, vi end befinder os i — og hvornår vi misbruger denne vitalitet selvoptaget & hensynsløst til at overgøre, overforbruge, overproducere & på den måde skaber en ødsel tilgang til potentialet, hvor vi slider, ødelægger & misbruger Jordens (& vores egne) ressourcer.

• Hvorend man er udfordret ligger kimen i denne dag til at frigive, forvandle & transcendere disse lavere former for maskulin & feminin energi inde i os alle sammen. Vi står på tærsklen til den nye tid (tunnellen 2020’erne udgør) & vi går igennem en slags fødsel. En kollektiv (gen)fødsel, en fødsel af Jordens energier, som nu bliver vitaliseret af Sirius stærke, kærlige, kosmiske energi & en genfødsels af os selv hver især som individer.

• Så vær en del af denne galaktiske befrielse & nær dig selv (& dermed også Jorden & alle os andre) de kommende 2 uger! Husk vand & rigeligt med afslapning. Dybe vejrtrækninger, gåtur i naturen & husk, det at hvile sig, sove & nyde + selvkærlighed & egenomsorg, er aktivisme i det kapitalistiske rotteræs-samfund!

..
..
Billedet er af

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0