} 12 • 12 • Portal {
[ Årlig Talportal: 12.12 for vækst & visioner ] • Disse dage vi befinder os i netop nu er meget intense: Ikke nok med, at vi befinder os i Venus’ pre-skygge (siden 17.november), da hun stationerer retrograd her d. 19.12, så så vi også Venus mødes med Pluto i konjunktion i går; en proces, vi har kunnet mærke tage til i styrke de seneste dage, hvor dybere følelser, sorg, frygt for at miste, døden, livets skrøbelighed eller forgængelighed er blevet mere synlig for os. • Vores værdier & hvad vi værdsætter (Og ikke gør!) er også blevet tydeligere, da Pluto skræller alt det unødige, overflødige eller overfladiske af. Begge planeter befinder sig i Stenbukken, der er et tegn, der viser os, hvad der er det mest essentielle for os. Hvordan kommer vores behov for stabilitet, tryghed & dybeste værdier til udtryk? Hvad er så langsigtet & holdbart, at det kan stå igennem tidens tand? Vi bliver vist, hvad der for os er det nødvendige, det tidsløse & uvurderlige, men også der hvor vi oplever knaphed, begrænsninger eller følelser af umulighed eller uoverkommelighed. • Dertil har vi en meget fin numerologi i dag, der mimer Solformørkelsen//Nymånen i Skytten for 8 dage siden: D. 4. december var en universel 12’er-dag (4+1+2+2+0+2+1=12); Solen & Månen mødtes i konjunktion i 12° & vi befinder os i december, årets 12. måned. Dvs en quadro 12’er energi: 12.12.12.12. • Dette tema repeteres så smukt i dag 12.12.2021, der ligesom 11.11 hvert år, er en energetisk portal. […]