}1. • Kvartal • Måne{

[ Solen i Vandbæreren i kvadrat til Månen i Tyren i hhv 1°, 20. januar kl. 22.01 ]

• Har man her til aften lagt sit hoved på puden & tænkt, at det alligevel har været et par hektiske døgn siden Solen spadserede ind i Vandbæreren, ja så er det fuldt forståeligt! Månen gik fra det drevne, spontane, livsbegejstrede pioner-tegn Vædderen ind i det gemytlige, nydelseselskende & rytmiske tegn, Tyren, & mødte der Vædderens hersker, Mars, i konjunktion med Vandbærerens hersker, Uranus — just som Solen gik ind i netop dette tegn & skød årets helt ekstraordinære Vandbærersæson igang.

• 1.kvartal Måner markerer at Månen er halvvejs imellem Ny & Fuld og kan dermed ses som en eksakt halvmåne på himmelen. Denne Måne markerer i dette tilfælde den helt nye Måne-cyklus i faste tegn. (Hver gang vi har en sæson, falder alle de store måner i de 4 tegn, der tilhører sæsonens dynamik. Dvs: Nu hvor vi er i det faste lufttegn Vandbæreren vil Fuldmånen stå strunk i det faste ildtegn Løven, der står stik modsat Vandbæreren i Dyrekredsen, ligesom at 1.kvartal vil stå i det faste jordtegn Tyren, mens 3.kvartal vil stå i det faste vandtegn, Skorpionen.

• 1.kvartal Månen er en slags begyndende krise, der varsler, at vi ser tingene på en meget anderledes & ny måde, end vi gjorde for 7 dage siden, hvor Månen stod Ny. Man kan lidt firkantet sige, at det er en krise i det indre/i vores identitet eller en problematik, der opstår i forbindelse med at handle på vores Nymåne-indsigter eller -intentioner. Vi kan opleve en følelse af, at noget skal aktiveres eller sættes i bevægelse — at der ligger en blokering, der forhindrer os i at gå fremad på den måde, som vi umiddelbart havde tænkt os. Vi må altså træffe nogle (måske svære) beslutninger nu & når tiden er inde, handle på dem.

• Ligesom vi efter Fuldmånen vil se en ydre krise/konflikt vedr vores vej, når vi nærmer os 3. kvartal månen i Skorpionen d. 4. februar, der er en slags afviklingsrejse, hvor vi frisætter, bearbejder, afvikler & slipper de erkendelser vi drog os under Fuldmånens skinnende, kulminerende klarsyn.

• Den modstand eller konflikt vi oplever nu i fht. vores Nymåneønsker, begynder vi at se udfolde sig. De udfordringer vi møder nu er en slags spejl af vores eget væren, der kommer anderledes til udtryk end vi havde tænkt os. Under 1.kvartals Månen er vi måske blevet klogere; vi kan i hvert fald komme ud for, at vi må forkaste vores oprindelige idé, der blev undfanget omkring Nymånen i Stenbukken d. 13/1. Så hvor står du disse dage?

• Denne 1.kvartal Måne har været lidt særlig, da den aktiverer Mars•Uranus konjunktionen, der er en af januars mest insisterende aspekter. 1.kvartals Månen aktiverer altså ikke blot en indre konflikt imellem vores væsenskerne & selvbillede (Solen) & vores indre liv, behov & følelser (Månen), sådan som 1.kvartals Månen gør hver måned, men tapper yderligere ind den meget konfliktende energi, hvis indflydelse vi har været underlagt den seneste uge. Derfor har disse dage måske føles særligt tunge, træge eller udmattende. Universet stiller os også det spørgsmål, om vi er villige til at tage udfordringen op — hvad end det så måtte være i vores respektive liv (Det hus/område hvor Tyrens tegn står i dit horoskop) — eller om vi vil lade stå til & kigge på begivenhederne tage form som tilskuere.

• Det er en konflikt imellem det velkendte, komfortende & trygge (Tyren/Månen) & det ukendte, uvisse & fremtidige (Solen/Vandbæreren). Tillader vi mageligheden eller frygten for fremtiden at handlingslamme os? Eller tager vi i bogstaveligste forstand Tyren ved hornene & rykker os ud over vores komfortzone, udfordrer os selv & konfronterer vores Skygger, de ting vi ønsker os, men tøver ved — af den ene eller anden grund? Tør vi slippe de gamle kendte former & fortiden, for at skabe plads til nye udfordringer & tilstande? Tør vi åbne os for nye muligheder — også dem vi ikke havde forestillet os eller set komme — eller er vi stædige omkring, at planerne skal forløbe sådan som vi havde forestillet os? Frygter vi forvandlingerne, forandringer eller måske endda revolution — eller byder vi de nye tider, hvad end de må bringe velkommen, fordi vi VED (Vandbærerens motto) at det vil bringe nye muligheder & at vi — med vores fantasifuldhed & opfindsomhed — kan skabe nye rammer, rum, oplevelser & møder, som vi vil elske ligeså meget, som det der var. (Her er det væsentligt at minde Tyren om, at det den skatter: hjemmet, arbejdet, den faste rutine, skønheden, kærligheden & at bruge sine sanser, jo ikke er evner eller tilstande, der forsvinder fordi de ydre rammer forandrer sig. For hvem er det, der skaber denne rytme? Hvem er det der oplever, nyder, tager skønheden ind? Det er vores subjekter, hver især, og dem har vi heldigvis med os — så længe vi lever på Jorden — og det kan ydre omstændigheder eller forandringer ALDRIG tage fra os: Alt det vigtigste du ejer, har du altid med dig i dit hjerte).

• Nøglen til at overkomme den situation, vi står i nu & de følelser, der er følgevirkninger af den, er smidighed & evnen til at være omstillingsparat! Det er en egenskab som alle de faste tegn er udfordret af, men en nødvendighed for at komme i mål her i livet. De faste tegn sætter målene, værdierne & ønsker at cementere os selv (Løven), vores skaberkræfter (Tyren & Skorpionen) eller vores opfindelser & overbevisninger (Vandbæreren), mens smidigheden (der tilhører de bevægelige tegn) er den forudsætning der gør, at vi formår at skabe, fordi omstændighederne altid vil forandre sig — og hvis ikke man er omstillingsparat, ja så bliver ens fantastiske planer & idéer aldrig til virkelighed på det fysiske plan.

• Derfor er vi nødt til at træde et skridt tilbage & se frygten i øjnene, åbne os, flyde med & tilpasse os de nye omstændigheder. Vi kan enten vælge det — eller vi kan stædigt insistere på de gamle veje & vil dermed blive presset til at følge trop på et senere tidspunkt, fordi Verden omkring os har bevæget sig så meget, at der tilsidst ikke er noget vej uden om — & at være den sidste stædige bastion, der opretholder dyderne fra den gamle verden, ja, det er aldrig en behagelig oplevelse. Overgivelse, accept, tillid, smidighed & at følge nu’et strømmen er vejen frem. I dag, i morgen & resten af 2021!
Og husk: Rom blev ikke bygget på én dag; disse dage hvor Månen står i Tyren (hvilket hun gør til i morgen formiddag) er det væsentligt at forkæle sig selv, dase, slappe af & nyde — også bare de små ting, som en kop the, et fodbad, en film eller din varmedunk (hvis ikke du har en, kan jeg på det varmeste anbefale, at du anskaffer dig én. Det er en lille smule luksus lige der midt i vinterkulden. Og der findes nogle ansvarligt producerede, bæredygtige nogle, der er lige til at betale.
Kh Uranus i Tyren).
Håber I får en hyggelig aften, hvor I tør drømme om fremtiden!

..
..
Billedet er af Julio Romero de Torres & hedder “Las dos sendas”, 1911-12.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0