} 1. Kvartal • Måne {

[ Solen & Månen i kvadrat kl. 15.23 ]
• Vi er ikke mange timer inde i Skorpionens intense & lidt mere dystre sæson, før vi ser Månens første kvartal & nogle bud på den introspektion, alvor & sjælegranskning, vi vil møde de næste 4 uger. Vi slipper nu for de mange kvadrataspekter til tripletten (Jupiter, Saturn & Pluto) i den alvorlige, ambitiøse & traditionsbundne Stenbuk, der har presset os til at se kritisk på os selv, vores forhold & vores relation til samfundets dybere sociale strukturer under Vægtens sæson. I stedet vil vi de kommende uger i stedet opleve oppositioner mellem Solen/Merkur & Uranus, dvs hvor vi selv eller andre kommer til at stå i kontrast til fællesskabets behov & ønsker.
• Alt dette understreges af 1. Kvartal Månen, der smukt binder en sløjfe på de seneste astrologiske begivenheder, men faktisk også et underliggende tema, der har ligget som underlægningsmusik hele 2020.
• Fænomenet “HalvMåne” (her i Vandbærerens futuristiske, omvæltende & frihedskæmpene tegn) markerer halvvejen imellem Nymånen i Vægten for en uge siden & Fuldmånen i Tyren om en uge. Første kvartal viser os en eksakt halv Måne på himlen & betyder, at Månen står i det aktive, konfliktende kvadrat-aspekt til Solen. Dvs at der er en spænding (oftest indre) imellem vores væsenskerne (Solen) & vores instinkter, indre liv eller dybe behov (Månen).
• Begge himmellys stod her til eftermiddag i 0° i hhv Skorpionen (Solen) & Vandbæreren (Månen). 0’et er Pluto (Skorpionens hersker)s tal, og ekkoer livets skaberkraft, universets enhed & måske endda selve oprindelsen eller Big Bang. Dvs at disse to placeringer har en enorm kraft & momentum på hver deres bevægelse just som de mødes & duellerer.
• Solen står i Skorpionens dybdepsykologiske vande, der insisterer på at vi skal afsløre, afdække & forvandle vores sorg, traumer, hemmeligheder, skygger & karma i vores eget private indre, mens Vandbærerens fremtids-orienterede, højere luftlag skubber os i retning af nytænkning, nybrud, nye opfindelser med fokus på, hvad der vil tjene det kollektive & fremtidige generationer.

• Kombineres disse to i harmoni bliver vi inviteret til at forvandle, heale & frigive vores forfædres nedarvede familiekarma, så vi kan kigge ned i afgrunden, smide alle vores udtjene slangehamme, åbenbare livets mysterium & frit udfolde vores sjæles kald i nye, kærlige & kollektive cirkler med fremtiden & menneskehedens fælles overlevelse for øje.
• Vi skal med andre ord rydde ud i os selv, transcendere (forvandle os fra Skorpionen, til Slangen, til Ørnen & sidst Føniksen) & læges, så vi alle kan bidrage til den kollektive forædling, vi i øjeblikket er vidne til her på Jorden. As above so below — og hos Skorpionen begynder vi med below. Livets fraktaler kan udfolde sig for os når som helst. Vi får altså mulighed for at komme i kontakt med eksistensens dybere strømme, hemmeligheder, forbindelser & sandheder; tør vi åbne os, overgive os (nøgleord denne sæson) & har vi tålmodighed til at lade disse udfolde sig foran os, i det vi kunne kalde livets dans eller den evige gentagelse.
• Vi står overfor en oldgammel læring, der måske stammer helt fra urtiden, samtidig med at det hele er en helt ny begyndelse! Vi kan frigive flere generationers traumer, uretfærdigheder, destruktive, hæmmende eller forklejnende mønstre dette efterår. Vi transformerer alle sammen menneskeheden igennem Skorpionens transgressive portaler, er vi modige nok til at se ærligt på os selv & se sandheden i øjnene — den kollektive, fællesmenneskelige, såvel som vores egen private.
• Første kvartals Måne viser os netop dette. Både Vandbæreren & Skorpionen er fast i deres overbevisninger & nogle stædige, men dybt sandhedssøgende tegn. Vandbæreren søger svar i det kosmiske, universelle & interplanetariske, mens Skorpionen søger det i skabelsen; sammensmeltningen imellem to mennesker, sjælen & psykens ukendte landskaber. Det er her vi skal forene Skorpionens fokus på det menneskelige, men opgive dens hang til magt, kontrol & dominans (pga angst & egoet), men samtidig ikke lade os afskære fra det emotionelle med Vandbæreren, der visionært, næstekærligt & sandhedskær søger det idealistiske, men har en tendens til at glemme (og underkende) det menneskelige element.
• Vi har i 2020 set en drejning imod en mere nydende, inkluderende, hjertelig, lokal, omsorgsfuld, anerkendende & feminin (Yin) tilgang til det kollektive med det store Venus tema (13); samtidig med at vi ser et kollaps & en revurdering af den dominerende, topstyrede, konkurrencemindede patriarkalske (maskuline) tilgang med Mars (især her under hans retrograd, træder et skridt tilbage og anerkender den feminine pol) & Saturn.
• Der er imidlertid noget påfaldende ved netop de placeringer vi har på himlen pt: Månen står i 0° i Vandbæreren, dér hvor Saturn stod i foråret, da vi så et Lockdown af Danmark, men også et forbud/aflysning af al flytrafikken (Vandbæreren er opfindelsernes, luftfarten & rumrejsernes tegn, mens Saturn begrænser, forsinker, hæmmer & sammentrækker, hvorend han kommer, hvis han føler sig utryg). Under denne begivenhed stod han i kvadrat til Uranus (Vandbærerens hersker), der pt residerer i Tyren (Venus’, nydelsens & den faste jords tegn).
• Denne kvadrat kan (måske) anses for at være igangsætteren eller måske selve årsagen til at samfund verden over har været hæmmet, lukket ned & låst (Saturn), samtidig med at vi ser optøjer, oprør, civil ulydighed, demonstrationer mm (Uranus), fordi vi INSISTERER på nye livsmåder, leveforhold osv. Og det passer da også formidabelt i fht Det Store Stellium vi så 12. Januar, hvor Saturn (strukturer, systemer, samfundsorden, normer & traditioner) & Pluto (magtmønstre, institutioner, agendaer, angst, dominans, vold, overmagt & skjulte agendaer) lovede os, at vi vil se nybrud i fht normer, traditioner, opfattelser & tilgange (Saturn) til kønsroller, kønsidentiteter, seksualitet, race, kultur, virkelighedsopfattelse, den dybere sandhed & magtforhold (Pluto).

• Dette sjældne kvadrat imellem Vandbærerens traditionelle (Saturn) & moderne (Uranus) herskere, blev aktivt 1. Februar, da Saturn gik ind i 25° i Stenbukken (præcis der hvor han står nu!) & kan ses som en spæd indikation på det nye verdenssamfund & den nye verdensorden, Vandbærerens tidsalder unægteligt vil bringe (måske ikke i vores levetid, da en tidsalder varer omkring 2100 år & topper omkring halvvejs, men you get the picture).
• Pga diverse retrograder i år, vil vi se denne kvadrat igen til foråret 2021, når Saturn (denne gang ledsaget af Jupiter) krydser tærsklen til Vandbæreren & dermed skyder Vandbærerens tidsalder igang. Kvadraten vil blive genaktiveret 11.december i år (bemærk her at Saturn gik retrograd 11.maj), mens Månen atter står i Skorpionen.
• Vi ser altså en trekantsdans imellem Tyren (Uranus), Skorpionen (Solen & Månen) & Vandbæreren (Saturn), der har udfoldet sig hele året. Og de faste tegn (alle ovennævnte) er da også den afgørende dynamik, når vi skal skabe, grundlæggende & videreformidle vores faste værdier. (Tyren & Skorpionen hersker over egne & andres værdier; åndelige, politiske såvel som materielle — og så har vi Vandbæreren, der viser vejen — både med sit mentale overblik & sin tidsalder).
• Kort sagt minder denne 1. Kvartals Måne os altså om, det maskebal der pt foregår i det store perspektiv, og peger på, hvordan vi i det små; hverdagen & vores egne private & personlige liv, bidrager til det store & hele billede. Her ser vi også, hvordan vi må være modige & omformulere, samt redefinere vores værdier i forhold til både os selv & andre, for at vi kollektivt kan rykke os & skabe en mildere, kærligere, mere omsorgsfuld & inkluderende verden.
• Dette er ikke en proces vi mestrer natten over, men universet giver os en masse små invitationer & skubber os blidt, men bestemt imod fremtiden, hvor vi nok skal lære det før eller senere — for lad os se det i øjnene, der er ingen vej uden om! I morgen kommer, hvadend vi vil det eller ej, så vi kan lige så godt være ambitiøse (Saturn) & få det bedste ud af det (Uranus).
2021 bliver noget ganske andet end 2020, men en ting, jeg anser for næsten sikkert, er, at vi ikke vender tilbage til den verden af i går. Den Gamle Verden, som vi kendte den, vil være evigt forandret & ligeså vil vi; forvandlet med Plutos dybdeborende transformative, men også reinkarnerende kræfter!
..
..
Billede 1) er af E. Plontke, Berlin 1909 & hedder “Der Trinker”.
Billede 2), 3) & 4) er oversigter over dagens transitter med Sol●Måne kvadratet. Mens 3) er 1. februar, da Saturn●Uranus dannede kvadrat første gang, mens 4) er næste gang Saturn●Uranus danner kvadrat, 11. december i år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *